Dimensioner

Se mere

Alt kørsel med buffertank er tilladt når bredden ikke overstiger 2,55 meter. (kørsel til aftagere mv.)

Traktor og motorredskab må trække ubelæsset traktorpåhængsvogn opbygget som buffertank mellem mark og avlsgård med en bredde på indtil 3,30 m.

Længde:

Alt kørsel er tilladt når længden af traktor med buffertank ikke overskrider 18,75 m.

Kørsel med en længde på op til 22 m for traktor og vogn gælder kun når der køres mellem mark og gård, maskinstationen og kunder og ejendomme med fælles maskiner, men den samlede ladlængde må aldrig overstige 15,65 m

Højde:

Traktor og buffertank må aldrig være højere end 4 meter.

« Tilbage

Lys og reflekser foran

Se mere

Når bredden overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter højest 40 cm fra den yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen(hvis nødvendigt dog op til 2,10 m).

Der skal være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m.

Nye krav

Der er kommet nye krav til reflekser for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019 – læs dem her


« Tilbage

Bremser

Se mere

Påhængskøretøj skal være forsynet med bremser således at mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt hviler på de bremsende hjul.  NB! Politiet har ændret praksis og kræver at de værdier der er angivet for ubremset masse på traktorens mærkeplade ikke overskrides. Problemstillingen er ikke endelig afklaret,

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Ved TEMPO 40 godkendelse er bremsekravet 50 % og der skal være bremser på alle aksler

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

 Der kan ligge begrænsninger på traktoren hvor meget den må trække ubremset, se “Traktordata 2017”

Politiet er begyndt at tolke gældende lovgivningen om bremser anderledes end gængs praksis gennem årtier. Derfor anbefales du som landmand eller maskinstation at overveje bremser på efterspændt materiel, når der investeres. Til nu har praksis været at:

”Mindst 50 % af vogntogets faktiske totalvægt skal hvile på de bremsende hjul.”

Men lovgivningen angiver også at:

”Tilladt akseltryk, tilladt belastning og tilladt totalvægt må ikke overstige det af køretøjsfabrikanten garanterede, teknisk tilladte.” og her gælder 3500 kg.

 

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Se mere

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.( dog må højden  være maks. 2.10 m når konstruktionen gør at det er nødvendigt)

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj.

Nye krav

Der er kommet nye krav til reflekser for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019 – læs dem her

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Se mere

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

« Tilbage

Totalvægt og overlæs

Se mere

Traktor og vogn (traktorvogntog) må maksimalt have en totalvægt på 44 000 kg.  Belastningen på det efterspændte må aldrig overstige det som fabrikanten tillader (se Traktordata 2017)

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

 

 

 

« Tilbage

Bagkofanger

Se mere

Påhængsvogne skal være forsynet med bagkofanger. Fra ladets bageste nederste kant til bagkofanger må afstanden ikke overstige 40 cm. Bagkofangeren må ikke monteres højere end 55 cm over jorden. Bredden på kofangeren skal være fra 2,35 m til max 2,55 m.

HVIS VOGNEN ER FRA FØR 1/10 1996 GÆLDER REGLEN IKKE

Ved hejselad hvor ladet trækkes op bagfra må afstanden fra bagkant til bagkofanger på traktorvogne være op til 70 cm

 

« Tilbage

Rotorblink

Se mere

Traktor og påhængsredskab (traktorvogntog) bredere end 2,55 m skal være forsynet med rotorblink, som skal tændes i lygtetændingstiden. Hvis der er udragende dele 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden.

Rotorblink eller afmærkningslygte skal kunne ses hele vejen rundt

 

« Tilbage