Afmærkning af gyllerører på landevej

Efter en ældre dom blev det fastsat at en gyllerører skal afmærkes som langt eller bred gods, efter Bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods.

Helt kort:

Skal enden af gyllerøren markeres med en cylinderformet rør med hvid og røde streger. Når der køres i mørke skal enden af gyllerøren monteres med markeringslys, med hvis fremad og rød bagud. Husk gule reflekser på siden, hvide fremad eller markeringslygter hvis front støtten stikker mere end 1 meter fremad.

Bekendtgørelsen om afmærkning af langt og bredt gods.

§ 1. Ved transport af gods, som rækker mere end 1 m ud over et køretøjs eller vogntogs bageste punkt, skal godset være afmærket.

Stk. 2. Afmærkningen foretages med en cylinderformet genstand, der skal være hvid med mindst 2 røde og reflekterende striber samt have en højde på mindst 30 cm og en diameter på mindst 10 cm. I lygtetændingstiden skal godset endvidere være afmærket med mindst én lygte, der lyser rødt bagud, og som opfylder de krav til synlighed, der stilles til baglygter til bil.

Stk. 3. Ved ikke-erhvervsmæssig transport af gods uden for lygtetændingstiden kan afmærkning dog foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

§ 2. Ved transport af gods, som rækker mere end 1 m ud over et køretøjs eller vogntogs forreste punkt, skal godset være afmærket.

Stk. 2. Afmærkningen foretages med en genstand som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt. I lygtetændingstiden skal godset endvidere være afmærket med mindst én lygte, der lyser hvidt fremad, og som opfylder de krav til synlighed, der stilles til positionslys til bil.

Stk. 3. Ved ikke-erhvervsmæssig transport af gods uden for lygtetændingstiden kan afmærkning dog foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

§ 3. Ved transport af gods, som rækker mere end 2 m ud over et køretøjs eller vogntogs forreste punkt, skal føreren være ledsaget af en person, der ved vejkryds, jernbaneoverkørsler og lignende vanskelige passager om fornødent skal bistå føreren af køretøjet og advare andre trafikanter.

§ 4. Ved transport af gods, som rækker mere end 15 cm ud over et køretøjs eller vogntogs side, skal godset være afmærket.

Stk. 2. Afmærkningen foretages med en genstand som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt. I lygtetændingstiden skal godset endvidere være afmærket med mindst een lygte, der lyser hvidt fremad, og mindst een lygte, der lyser rødt bagud. Lygterne, der kan være sammenbyggede, skal opfylde de krav til lysstyrke, der stilles til henholdsvis positionslys og baglygter til bil. Hver lygte skal endvidere være synlig mindst 15 grader op, 15 grader ned samt 80 grader udad.

Stk. 3. Ved ikke-erhvervsmæssig transport af gods uden for lygtetændingstiden kan afmærkning dog foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

§ 5. Afmærkning skal anbringes på den del af godset, der rækker længst ud over køretøjet eller vogntoget og skal være anbragt så lavt som muligt, dog ikke lavere end 350 mm. Afmærkningen skal endvidere anbringes således, at føreren af køretøjet har tilstrækkeligt udsyn og således, at afmærkningen ikke kan volde fare for andre trafikanter.

§ 6. Overtrædelse af §§ 1-5 straffes med bøde.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1977.

Stk. 2. I tiden indtil den 1. januar 1978 kan afmærkning med den i § 1, stk. 2, 1. pkt., nævnte genstand dog undlades, såfremt godset afmærkes på anden tydelig måde.

« Tilbage

Betinget frakendelse af kørekort ved overlæs

Landbrugserhvervets Færdselsgruppe har modtaget skriftligt svar fra Transportministeriet på spørgsmålet:

”Ifølge Færdselslovens §129 kan stort kørekort frakendes ved overlæs større end 30 pct. Eftersom der ikke kræves stort kørekort for at føre traktorvogntog, kan føreren af et traktorvogntog så frakendes sit kørekort betinget ved overlæs på traktorvogntog større end 30 pct.?”

Transportministeriet meddeler, at føreren af et traktorvogntog med overlæs større end 30 pct., ikke kan frakendes kørekort til personbil eller motorcykel betinget, men hvis chaufføren samtidig har stort kørekort, trailer eller buskørekort, kan den del af kørekortet frakendes betinget.

Et traktorkørekort kan heller ikke frakendes betinget.

Færdselsgruppen opfordrer til at tage vægtreglerne alvorligt, da bremser mv. som udgangspunkt er dimensionerede til den konstruktive vægt. Ud over chaufførens ansvar indikerer en tidligere advokatvurdering, at ledelsesansvarlige i en virksomhed kan gøres erstatningsansvarlige, hvis virksomheden bevidst anvender et ulovligt køretøj. Specielt hvis en ulykke skyldes køretøjets stand.

Ved et uheld vil overlæs med stor sandsynlighed giver dig ansvar for ulykken, så der risikerer man at få frakendt kørekortet, hvis køretøjsvægten har været en faktor i ulykken. Ved en fatal ulykke vil det kunne resultere i en sigtelse for uagtsomt manddrab, da vægt og bremser er tæt relateret.

Vær dit ansvar bevidst, både for din egen og dine medtrafikanters skyld. Læs om reglerne for påhængsvogne og påhængsredskaber på Landtrafik.


« Tilbage

Status på ny dansk typegodkendelsesordning

Traktorer og påhængskøretøjer skal fremadrettet være typegodkendt. Enten via den EU-typegodkendelse fx traktor har anvendt siden 2016, eller ved en national typegodkendelse.

Flere leverandører af påhængsvogne og bugserede redskaber arbejder henimod EU-typegodkendelse, da det giver adgang til alle EU-medlemsstaterne. Men for de maskinproducenter der ikke fokuserer på eksport, vil EU-typegodkendelse være en dyr løsning.

Påhængskøretøjer, som en bugseret såmaskine typegodkendes, skal fremadrettet typegodkendes.
Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.

Derfor lægger forordning EU167/2013 op til, at hver medlemsstat indfører en national typegodkendelsesordning. Udformningen bestemmes i store træk af den enkelte medlemsstat.

Landbrugserhvervet har deltaget i en følgegruppe, hvor en kommende typegodkendelsesordning drøftes med Færdselsstyrelsen. Det oplæg der har været skitseret, har til nu været en fornuftig løsning for de danske maskinproducenter.

Der lægges op til en anmeldeordning, hvor påhængskøretøjer typegodkendes på enkeltkøretøjsniveau. Ved anmeldelse selvcertificerer maskinproducenten, med mulighed for efterfølgende stikprøvekontrol. Af forskellige årsager er ordningen udskudt af flere omgange. Færdselsstyrelsen oplyser marts 2023, at ikrafttrædelse af en dansk typegodkendelsesordning tidligst bliver medio 2025.

På vegne af DAI – Dansk Agroindustri påpeger vi vedvarende overfor Færdselsstyrelsen, at danske producenter skal gives en overgangsperiode på minimum et år fra vedtagelse til ikrafttrædelse. Færdselsstyrelsen tilkendegiver, at det er hørt.

Landbrugserhvervet fastholder den gode dialog med Færdselsstyrelsen.

Se siden som PDF her

« Tilbage

Bemærk at Tempo 40 godkendelse og registrering udløser vægtafgift for ikke registrerede traktorer og vogne

For at en traktor og vogn kan Tempo 40 godkendes, skal køretøjet registreres i DMR (motorregisteret), og for at traktoren og vognen må benytte Tempo 40 godkendelsen på offentlig vej skal begge køretøjer registreres og udstyres med nummerplade. Da DMR er et skattesystem, medfører registrering i DMR vægtafgift, En godkendt traktor (én nummerplade foran) og en vogn (uden nummerplade) på et landbrug betaler ikke vægtafgift. Tempo 40 registrering udløses vægtafgift for et traktorvogntog i niveauet 10.000 kr. for (alt efter vægt). Undtaget er godkendte traktorer, der ikke skal betale vægtafgift.

Hvis traktoren og vognen i forvejen er registreret til godstransport – typisk for entreprenører og maskinstationer – koster Tempo 40 registrering ikke ekstra. Denne uhensigtsmæssighed skyldes, at der ikke blev oprettet et separat Tempo 40 register som planlagt ved indførelsen af Tempo 40 i 2016. Desuden indeholder DMR ikke en kategori for påhængsredskaber. Derfor kan bugserede redskaber som fx såmaskiner, marksprøjter og tromler ikke Tempo 40 godkendes, da det kræver en nummerplade. Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen er gjort bekendt med uhensigtsmæssigheden. Færdselsstyrelsen meddeler, at der kommer en løsning, når ”den nye danske typegodkendelse” træder i kraft, da der her oprettes et nyt register, der ikke medfører skat/vægtafgift. Færdselsstyrelsen meddeler at dette tidligst sker i 2025.  

Billede af det danske tempo 40 mærke, det sorte skilt kan ikke bruges til tempo 40 i Danmark.
« Tilbage

Traktorer EU-typegodkendt til mere end 40 km/h

September 2022

En EU-typegodkendt traktor med en hastighed på mere end 40 km/h kan registreret i Danmark som højhastigstraktor. Færdselsgruppen har sammen med Færdselsstyrelsen afklaret hvordan det skal foregå.
Hvis en traktor, der er EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h, skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som varebil (<3.500 kg) eller lastbil (>3.500 kg), da køretøjet ifølge den danske Færdselslov ikke defineres som en traktor, når køretøjet kan køre hurtigere end 40 km/h. Det medfører også, at en påhængsvogn, der tilkobles, skal registreres efter samme vilkår som en bilpåhængsvogn (til varebil eller lastbil – i praksis oftest en lastbilanhænger).


Den tilkoblede påhængsvogn skal være godkendt som en påhængsvogn til bil. Kravene til bremser for ”højhastighedstraktoren” er næsten svarende til lastbilers, men der er fx ikke krav om ABS på traktorer under 10 ton totalvægt, og der er ikke krav om avanceret nødbremse (AEBS), som forhindrer, at nyere lastbiler kører op bag i andre køretøjer).


Herunder en række fakta afklaret med Færdselsstyrelsen:
• Når en ny traktor er EU-typegodkendt som en type ”b” efter EU-forordning 167/2013 og dermed til en hastighed større end 40 km/h, så skal denne indlægges i Køretøjsregisteret (DMR) som enten varebil eller lastbil, bestemt af køretøjets tilladte totalvægt.
• Herefter vil man kunne hente nummerpladerne og registrere højhastighedstraktoren som varebil/lastbil. Eneste udstyr, der skal monteres, er en refleksplanke, som kendes fra kravene til lastbiler.

• Der kræves enten kørekort til lille bil (B-kørekort, eventuelt B+E), hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt er højst 3.500 kg, eller stort kørekort (C-kørekort, eventuelt C+E) samt takograf (elektronisk fartskriver) og dertil hørende chaufføruddannelse, der skal fornys hvert femte år.

a) Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen 1.5.2 beskriver undtagelser, fx:
b) Køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre godstransport inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted.
c) Landbrugs- og skovbrugstrækkere, der benyttes til landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, inden for en radius af 100 km fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.
h) Køretøjer, der benyttes i forbindelse med kloakering, beskyttelse mod oversvømmelse, vedligeholdelse af vand-, gas- og elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje, husstandsindsamling af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, telegraf- og telefontjenester, radio- og fjernsyns-transmission samt pejling af radio- eller tv-sendere eller modtagere.
q) Køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der transporterer entreprenørmaskiner for en entreprenørvirksomhed inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet.

• Der skal betales vægtafgift, og hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt overskrider 12 ton, skal der også betales vejbenyttelsesafgift.

• Der må kun tilkobles én påhængsvogn efter højhastighedstraktoren.

• En tilkoblet påhængsvogn skal opfylde de samme regler, som gælder lastbilpåhængsvogne. Det vil sige, at de skal være registrerede, og hvis man ikke vil til syn med hver enkelt kombination af højhastighedstraktor og påhængsvogn, skal man sørge for, at både højhastighedstraktoren og påhængsvognene bliver godkendt til synsfri sammenkobling.

• Både luft- og hydrauliske bremser kan anvendes, men hvis der ikke anvendes luftbremser, kan køretøjerne ikke godkendes til synsfri sammenkobling, men skal godkendes sammen i hver enkelt kombination.

• Der gælder de samme vægtregler som for lastbiler, men højhastighedstraktoren kan have konstruktionsmæssige vægtbegrænsninger, som vil fremgå af fabrikationspladen. Begrænsningerne (bortset fra kørsel med uregistreret påhængsredskab) vil dog også fremgå af registreringsattesten/DMR.

• Højhastighedstraktoren må anvendes til kørsel med et uregistreret påhængsredskab, der er konstrueret til en hastighed på højst 30 km/h (uaffjedret) og med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer med tilkoblet påhængsredskab. Hvis påhængsredskabet er Tempo 40 godkendt må vogntoget køre 40 km/t.

• Liftophængte redskaber må anvendes med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer. Hastigheden kan være begrænset af redskabsfabrikanten, men man skal altid køre efter forholdene.

• En højhastighedstraktor kan få refunderet brændstofafgift ved landbrugsarbejde efter gældende regler for almindelige traktorer.

• Evt. krav om vognmandstilladelse følger reglerne for lastbil.

Læs nyheden som PDF her

« Tilbage

”Har du været ude med tommestokken”…. Nye krav til reflekser på landbrugskøretøjer

Hvis bredden på et køretøj er bredere end 2.55 m, er der krav om nye reflekser. Dette gælder alle køretøjer, traktorer, motorredskaber, påhængsvogne og påhængsredskaber.

De nye krav gælder for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019. Hvis køretøjet er bredere end de 2.55 m, skal der være specielle reflekser – en eller to pr. side af køretøjet. De nye krav om reflekser til brede køretøjer er kommet for at gøre disse mere synlige i trafikken og få andre trafikanter til at være mere opmærksomme på den ekstra bredde.

Hvis påhængsredskaber og liftredskaber er under de 2.55 m, er det frivilligt, om man ønsker at markere bredden med reflekserne. Traktorer under 2.55 m må ikke markeres med disse reflekser. Er køretøjet ældre end 1. september 2019, er mærkningen også frivillig.

Vores råd fra DM&E: “Er du i tvivl så monter de ekstra reflekser, det er kun til gavn at være mere synlig.”

Sådan skal særlig afmærkning af brede køretøjer foretages

1. Særlig afmærkning af brede køretøjer skal være udført med skråtstillede fluorescerende eller reflekterende rød/hvide striber. Striberne skal anbringes 45° på skrå fra midten og udad/nedad.

2. Reflekserne skal sidde maks. 10 cm fra køretøjets bredeste punkt og kunne ses både forfra og bagfra. Hvis ikke skal der være monteret 2 separate reflekser.

3. Dimensionen på hver afmærkning skal opfylde dimensionen i nedenstående eksempler

« Tilbage

Aktuelt om bæltekøretøjer

Lovgivningen om bæltekøretøjer på danske veje er fra 1955 og det ses tydeligt. Denne lovgivning sætter en grænse for at bælte køretøjer maks. må veje 16 ton. Denne begrænsning er slet ikke tidssvarende og derfor har der været arbejdet meget på at ændre lovgivningen i Danmark, men det har kun resulteret i at der har været lavet dispensations ordninger. Så har der været gjort arbejde på at få disse bæltekøretøjer EU typegodkendt og derved givet adgang til brug på vejen i Danmark, dette har vi dog fået afkræftet at det kan ændre de 16 tons reglen. De nu EU-typegodkendte traktorer kan ikke bruge den dispensations ordning der for motorredskaber og derfor er den nuværende vægtgrænse for bæltetraktorer der er EU-typegodkendt kun 16 ton. 

Kørsel med bælter på motorredskaber og traktorer kræver dispensation, hvis vægten overskrider:

  • Traktorer med bælter og hjul 16 ton
  • Traktorer kun med 2 bælter 12,8 ton
  • Motor redskaber over 16 ton (hvis den er udstyret med hjul og bælter)


Dispensation til kørsel med bælter

Der kan på nuværende tidspunkt kun søges dispensation til motorredsskaber med større vægt.

Hvis der både er bælter og en hjulaksel Her gælder ovenstående regel, og totalvægten kan komme op på 32.000 kg, dog begrænset af 6400 kg/m målt fra forreste punkt hvor bæltet rører jorden til centrum af bageste aksel. Eksempel: 3 meter bæltesektion og 5 meter fra forreste berøringspunkt til bageste aksel fører til, at bæltesektionen må lastes med 8000 + 7000 + 6000 kg = 21.000 kg. Hvis den bageste aksel må laste 10 tons, bliver den tilladelige totalvægt 31.000 kg, og reglen med 6400 kg/m x 5 m = 32.000 kg er ikke overskredet.

Hvis bæltekøretøjet er længere end 12 meter

Hvis bæltekøretøjet er længere end 12 meter er det ikke muligt at bruge den almindelige dispensation og derfor skal der laves en direkte dispensation gennem Færdselsstyrelsen og denne dispensation er en tung proces hvor de specifikke veje skal beskrives. Disse dispensationer er yderst tidskrævende og processen tager over et halvt år at få lavet til en specifik kørsel. 

Fremtiden for bæltekøretøjer

Bæltekøretøjer er en del af fremtidens landbrugsmaskiner og derfor arbejdes der på måder at kunne bruge disse maskiner i fremtiden.

Der arbejdes på at bæltekøretøjer skal kunne køre som ”mobilkraner” under særtransportforordningen. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at beregne hvordan en bælteundervogn påvirker vejen sammenlignet med køretøjer under særtransportforordningen. Denne forordning virker ved at et køretøj får en værdi ud fra den påvirkning den har på vejen, ved lette køretøjer vil det være muligt at få en områdetilladelse i op til 3 år og derved køre i området uden begrænsninger i de tre år. Ved tungere køretøjer med høj påvirkning af vejen vil der være strengere krav til kørslen, der vil skulle søges forud for hver kørsel og kørslen vil kun være mulig på en godkendt strækning. 

Vi ved endnu ikke hvordan dette vil falde ud og om denne ordning vil være brugbar.

Så arbejdes der på at ændre den danske lovgivning eller få lov til at bruge EU-typegodkendte bælte maskiner på vejen, som var ideen bag EU-typegodkendelsen ordningen.

« Tilbage

Traktordata 2018

Traktordata er blevet opdateret 5. juli 2018

Branchefællesskabet om færdsel har indhentet nedenstående oplysninger fra traktorimportørerne. Oplysningerne er identiske med de oplysninger som forefindes på traktorens typelader.

Oplysningerne er vigtige at kende, da politiet ved kontrol kontrollerer om traktoren belastes mere end fabrikanten tillader. Det er især begrænsningen på efterspændt ubremset masse på 3000-3500 kg som giver de største udfordringer, men også efterspændt bremset masse kan give udfordringer.

Ved køb af nye påhængskøretøjer (vogne og påhængsredskaber) bør der fremover monteres bremser når de 3000-3500 kg overskrides. I forbindelse med godkendelse til tempo 40 skal der være bremser på alle aksler.

Det er også vigtigt at kende den maksimale tilladelige efterspændte masse  monteret med bremser.

Traktordata 2018

Venlig hilsen

Henning Sjørslev Lyngvig, DM&E

Branchefællesskabet om færdsel er repræsenteret ved:

Claus Harrild JensenDansk Agroindustri, Henning Sjørslev Lyngvig og Jørgen Jørgensen – Danske Maskinstationer og Entreprenører, Kasper StougårdSEGES, Kathrine Blæsbjerg SørensenLandbrug & Fødevarer, Knud Erik ClausenDanske Sukkerroedyrkere, Per HedetoftDansk Maskinhandlerforening

« Tilbage

Traktorer EU-typegodkendt til mere end 40 km/h

En EU-typegodkendt traktor med en hastighed på mere end 40 km/h kan registreret i Danmark som højhastighedstraktor. Færdselsgruppen har sammen med Færdselsstyrelsen afklaret hvordan det skal foregå.

Hvis en traktor, der er EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h, skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som varebil (<3.500 kg) eller lastbil (>3.500 kg), da køretøjet ifølge den danske Færdselslov ikke defineres som en traktor, når køretøjet kan køre hurtigere end 40 km/h. Det medfører også, at en påhængsvogn, der tilkobles, skal registreres efter samme vilkår som en bilpåhængsvogn (til varebil eller lastbil – i praksis oftest en lastbilanhænger).

Den tilkoblede påhængsvogn skal være godkendt som en påhængsvogn til bil. Kravene til bremser for ”højhastighedstraktoren” er næsten svarende til lastbilers, men der er f.eks. ikke krav om ABS på traktorer under 10 ton totalvægt, og der er ikke krav om avanceret nødbremse (AEBS), som forhindrer, at nyere lastbiler kører op bag i andre køretøjer).

Herunder en række fakta afklaret med Færdselsstyrelsen

  • Når en ny traktor er EU-typegodkendt som en type ”b” efter EU-forordning 167/2013 og dermed til en hastighed større end 40 km/h, så skal denne indlægges i Køretøjsregisteret (DMR) som enten varebil eller lastbil, bestemt af køretøjets tilladte totalvægt.
  • Herefter vil man kunne hente nummerpladerne og registrere højhastighedstraktoren som varebil/lastbil. Eneste udstyr, der skal monteres, er en refleksplanke, som kendes fra kravene til lastbiler.
  • Der kræves enten kørekort til lille bil (B-kørekort, eventuelt B+E), hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt er højst 3.500 kg, eller stort kørekort (C-kørekort, eventuelt C+E) samt takograf (elektronisk fartskriver) og dertil hørende chaufføruddannelse, der skal fornys hvert femte år.

    Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen 1.5.2 beskriver undtagelser, f.eks.:

    b) Køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre godstransport inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted.

    c) Landbrugs- og skovbrugstrækkere, der benyttes til landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, inden for en radius af 100 km fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.

    h) Køretøjer, der benyttes i forbindelse med kloakering, beskyttelse mod oversvømmelse, vedligeholdelse af vand-, gas- og elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje, husstandsindsamling af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, telegraf- og telefontjenester, radio- og fjernsyns-transmission samt pejling af radio- eller tv-sendere eller modtagere.

    q) Køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der transporterer entreprenørmaskiner for en entreprenørvirksomhed inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet.

  • Der skal betales vægtafgift, og hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt overskrider 12 ton, skal der også betales vejbenyttelsesafgift.
  • Der må kun tilkobles én påhængsvogn efter højhastighedstraktoren.
  • En tilkoblet påhængsvogn skal opfylde de samme regler, som gælder lastbilpåhængsvogne. Det vil sige, at de skal være registrerede, og hvis man ikke vil til syn med hver enkelt kombination af højhastighedstraktor og påhængsvogn, skal man sørge for, at både højhastighedstraktoren og påhængsvognene bliver godkendt til synsfri sammenkobling.
  • Både luft- og hydrauliske bremser kan anvendes, men hvis der ikke anvendes luftbremser, kan køretøjerne ikke godkendes til synsfri sammenkobling, men skal godkendes sammen i hver enkelt kombination.
  • Der gælder de samme vægtregler som for lastbiler, men højhastighedstraktoren kan have konstruktionsmæssige vægtbegrænsninger, som vil fremgå af fabrikationspladen. Begrænsningerne (bortset fra kørsel med uregistreret påhængsredskab) vil dog også fremgå af registreringsattesten/DMR.
  • Højhastighedstraktoren må anvendes til kørsel med et uregistreret påhængsredskab, der er konstrueret til en hastighed på højst 30 km/h (uaffjedret) og med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer med tilkoblet påhængsredskab. Hvis påhængsredskabet er Tempo 40 godkendt må vogntoget køre 40 km/t.
  • Liftophængte redskaber må anvendes med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer. Hastigheden kan være begrænset af redskabsfabrikanten, men man skal altid køre efter forholdene.
  • En højhastighedstraktor kan få refunderet brændstofafgift ved landbrugsarbejde efter gældende regler for almindelige traktorer.
  • Evt. krav om vognmandstilladelse følger reglerne for lastbil.
« Tilbage

Særligt om bæltetraktorer

Som reglerne er lige nu skal der søges dispensation til alle bæltetraktorer, da totalvægten begrænses at en maksimal totalbelastning på 6400 kg/m målt fra forreste til bageste bærerulle.

« Tilbage

Kørsel med tvillingehjul

Se mere

Ved kørsel med tvillingehjul skal køretøjet være afmærket med:

En fremadrettet hvid og en bagudrettet rød refleks, og – i lygtetændingstiden – en fremadrettet hvid og bagudrettet rød markeringslygte i den eller de sider, hvor  tvillingehjul eller påmonterede redskaber m.v. rager mere end 0,15 m ud fra siden af køretøjet.

To fremadrettede hvide reflekser og en gul siderefleks på hver side, såfremt arbejdsredskabet m.v. rager mere end en 1 m frem.

To bagudrettede røde reflekser og en gul siderefleks på hver side, såfremt arbejdsredskabet m.v. rager mere end 2 m bagud.

 

 

« Tilbage

Registreringsforhold

Se mere

    En ikke registreret og ikke godkendt traktor må anvendes til markarbejde og vejarbejde, herunder snerydning. Desuden kørsel med tom vogn og vogn læsset med et redskab som traktoren skal trække

    En Registreret traktor må anvendes til alle traktoropgaver, herunder transportopgaver med registreret vogn. Der kræves ingen godskørselstilladelse.

    En godkendt traktor må kun anvendes af et landbrug  til transport af produkter, når produkterne hidrører fra eller skal benyttes af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed. Godkendt traktor må benyttes til transport af arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Godkendt traktor må desuden benyttes til vejarbejde, herunder snerydning.

« Tilbage

Tilladelse til anden montering af forreste nummerplade på traktorer

Som udgangspunkt skal den forreste nummerplade monteres lodret, vinkelret på kørselsretningen og foran på traktoren.
Foran på traktoren har mange troet var til fri fortolkning, men politiet har hele tiden holdt fast i, at dette ifølge registreringsloven betød ”foran forakslen”, hvilket jo betyder et ret begrænset antal muligheder.


Der har i flere tilfælde været behov for at denne montering foran på traktoren ikke nødvendigvis skulle være på ”snuden” af traktoren, både på grund af synligheden, både fordi den dækkes af redskaber eller andet, men også fordi man mindsker gennemstrømningen af luft til kølerne.


Det er nu muligt, og helt lovligt, at montere denne forreste nummerplade foran forruden på en traktor, enten forrest midt på taget af kabinen, eller på luftindtag/udstødningen på siden af kabinen, eller et andet sted foran forruden, lodret, vinkelret på kørselsretningen, så den er synlig set forfra.


Det er IKKE lovligt at stille/klæbe nummerpladen inde i kabinen på indersiden af forruden!! Desuden skal nummerpladen fastgøres på traktoren, så nummerpladen ikke kan stjæles/flyttes til andre køretøjer
uden brug af værktøj.

« Tilbage

Lys og reflekser bagud

Se mere

To baglygter og to blinklygter

Der skal være 2 baglygter, anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m (blinklys 1,90 m) over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan baglygten dog anbringes i en højde på indtil 2,10 m over vejbanen. Blinklys 2,30 m.

To stoplygter (kun registreret køretøj)

Stoplygter skal være anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 m over vejbanen. Der er kun krav om stoplygter på registrerede køretøjer

Reflekser

Der skal desuden være anbragt to bagudvendende refleksanordninger der må være anbragt indtil 0,60 m fra køretøjets yderste kant. Højden over vejbanen kan forøges til 1,50 m.

Nye krav

Der er kommet nye krav til reflekser for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019– læs dem her

« Tilbage

Lys og reflekser foran

Se mere

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Nye krav

Der er kommet nye krav til reflekser for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019 – læs dem her

Tal i parentes () betyder en anden placering hvis opbygningen gør det nødvendigt.

« Tilbage

Dimensioner

Se mere

Bredde: 

Alt kørsel er tilladt når bredden ikke overstiger 2,55 m.

Kun ved kørsel med arbejdsredskab og påhængsredskab særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 m. Kun når der køres mellem mark og gård, maskinstation og kunder og ejendomme med fælles maskiner må bredden overstige 3,0 m uden redskab og 3,30 m med redskab. Traktor med sneplov må kun have en bredde op til 3,5 m.

Længde:

Længden må højest være 12 m selv med ophængte redskaber. Traktor med bugseret redskab eller påhængsvogn må have en længde på op til 18,75 m til alt kørsel, se mere under påhængsvogne.

Højde:

En traktor må aldrig være højere end 4 m

 

« Tilbage

Lys,reflekser bagud

Se mere

To baglygter og to blinklygter

Der skal være 2 baglygter, anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m (blinklys 1,90 m) over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan baglygten dog anbringes i en højde på indtil 2,10 m over vejbanen. Blinklys 2,30 m.

To stoplygter (kun registreret køretøj)

Stoplygter skal være anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 m over vejbanen. Der er kun krav om stoplygter på registrerede køretøjer

Reflekser

Der skal desuden være anbragt to bagudvendende refleksanordninger der må være anbragt indtil 0,60 m fra køretøjets yderste kant. Højden over vejbanen kan forøges til 1,50 m.

Nye krav

Der er kommet nye krav til reflekser for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019 – læs dem her

« Tilbage

Lygter og reflekser til siden

Se mere

Sideblinklys

På traktor kan sideblinklygter være anbragt indtil 1,90 meter over vejbanen og hvis traktorens opbygning gør det nødvendigt op til 2,30 meter.

Sidemarkeringslygter:

Traktorer skal ikke være forsynet med sidemarkeringslygter hverken som registreret eller uregistreret.

Sidereflekser:

Traktorer skal ikke være forsynet med sidereflekser hverken som registreret eller uregistreret.

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Se mere

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Nye krav

Der er kommet nye krav til reflekser for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019 – læs dem her

Tal i parentes () betyder en anden placering hvis opbygningen gør det nødvendigt

« Tilbage

Dimensioner

Se mere

Bredde:

Alt kørsel når bredden ikke overstiger 2,55 meter.
Kun ved kørsel med arbejdsredskab og ved kørsel med påhængsredskab særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 meter. Kørsel hvor bredden overstiger 3,0 m uden redskab og 3,30 meter med redskab må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder. Traktor med sneplov må have en bredde op til 3,5 meter.

Længde:

Længden må højest være 12 m selv med ophængte redskaber. Traktor med bugseret redskab eller påhængsvogn må have en længde på op til 18,75 m til alt kørsel, se mere under påhængsvogne.

Højde:

Traktoren må ikke være højere end 4 meter

 

traktor1

 

« Tilbage