Ny rapport undersøger og sammenligner tunge køretøjers påvirkning af små kommuneveje. Baggrunden for den er manglende viden om landbrugsmaskiners påvirkning af veje, hvilket har medført en låst politisk situation ift. modernisering af reglerne for landbrugsmaskiner. Tilblivelse af rapporten har krævet et bredt samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer. Et samarbejde der har været forbilledligt og som forhåbentlig, med de nye faglige indsigter, kan danne et fælles grundlag for at finde politiske løsninger, der sikre dansk erhvervsliv, herunder landbruget, tidssvarende regler og infrastruktur.
Landbrugets organisationer, maskinstationerne og følgeindustrien har i mange år ønsket en modernisering af reglerne for landbrugsmaskiners færdsel på vejene. Det omhandler bl.a. opdatering af regler for landbrugsmaskiner på gummibælter, der stammer fra 1955, hvor gummibælteteknologien ikke eksisterede, samt øgning af akseltryk på fx treakslede gyllevogne. Der er i mange år udstedt forskellige dispensationer for fx landbrugsmaskiner på gummibælter og tre-akslede gyllevognes akseltryk. Men reglerne er ikke blevet ændret permanente, bl.a. pga. forskellige opfattelser af maskinernes påvirkning af vejene.
Vejdirektoratet har derfor stået i spidsen for en praktisk undersøgelse, der sammenligner vejpåvirkningen fra landbrugsmaskiner (gyllevogne og store høstmaskiner på gummibælter) og de eksisterende lovlige alternativer (56 ton lastvogn og 69 ton blokvogn). Undersøgelsen er den første af sin art i Europa, og er blevet til i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Guldborgsund Kommune, Asfaltindustrien, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroerdyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, Landbrug & Fødevarer og SEGES.
Alle parter udtrykker tilfredshed med samarbejdet og glæde over at der nu er et fælles, fagligt fundament at arbejde videre fra.
FAKTA – OM FORSØGETS KONKLUSIONER
Hensigten med forsøgene har været at undersøge, hvordan påvirkning af veje for udvalgte bæltekøretøjer og gyllevogne, der i dag kører på dispensation, niveaumæssigt ligger i forhold til de i dag tilladte tunge køretøjer, som særtransporter og 56 tons lastvognstog. Sammenfattet viser forsøgene at tunge køretøjer uanset type generelt er hårde ved vejene, men samtidig at sliddet på vejene ikke er større end hidtil antaget, og at landbrugskøretøjerne ikke er værre end de i dag tilladte alternativer.
Rapporten indeholder afsnit, der præsenterer resultaterne om:
- Måling af trykket i dybden af
vejen/vejkassen - Udmattelsesforsøg – eventuelle
skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse - og sporkøring
- Måling af køretøjernes aksellaster
og kontakttryk
Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen
På baggrund af det udførte forsøg har det været muligt at sammenligne køretøjernes målte tryk i dybden relativt til hinanden.
- Gyllekøretøjerne med hhv. 10 ton og 8 ton
aksellast er sammenlignet med alternativet – et 56 ton sættevognsvogntog
bestående af en 3-akslet trækker og en 4-akslet gylletrailer. Ved 20 km/t er
forskellen mellem dybdemålinger meget lille de tre køretøjer imellem, dog er
der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget. - Det giver højere tryk i dybden at
sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv. - Det enkelte køretøj påvirker
mindre i dybden jo hurtigere det kører
Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring
- Udkommet af forsøget viser mere om
belægningstypen og dæktype end om køretøjernes aksel- og kontakttryk. - Bæltekøretøjer er værre ved en vejoverflade
med OB-belægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker.
I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt
ned i asfalten. - Kørselsmønstret ved forsøget er ikke
repræsentativt for en virkelig situation og derfor forventes der ikke synlige
indtryksmærker ved én passage af et bæltekøretøj før ved højere
vejtemperaturer. - På varmblandet asfalt opstår ikke
indtryksmærker og sporkøring. Der indgik ikke kørsel med flere forskellige
køretøjer på varmblandet asfalt, kun bæltekøretøj, så der kan ikke siges noget
om hvilke køretøjer, der er værre end andre i den henseende. - Vridforsøget viste at hverken
blokvognen med læs eller Grimme roeoptageren beskadigede vejen.
Målinger af køretøjernes aksellaster og kontakttryk
Aksel og kontakttrykmålinger er foretaget for at skaffe grundlæggende viden, der kan
bruges i tolkningen af øvrige målinger. Kontakttrykmålingerne viser udover tryk, også det reelle kontaktareal.
- Bælter giver ikke højere enkelt værdier for
kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det
højeste middeltryk over kontaktarealet. - Bæltekøretøjerne giver de laveste
middeltryk over kontaktarealet. Målinger på bælterne viser at det primært er
ribberne under rullerne der belastes. - Målingerne, der skal simulere
kørsel på asfaltkanter, viser at der er stor forskel på, hvor stive bælter
eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på
rabatten. - Bloksættevognens pendelaksler er
klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og
gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive og vægten bæres stort set
alene på asfaltkanten. - På kontakttrykmålinger ses at
traktoren med 10 ton aksellast har et større kontaktareal end traktoren med 8
ton aksellast.
Læs mere på
Motorstyrelsen og Retsinformation
Traktor ≤3.500 kg er varebil, og >3.500 kg er lastbil.