Almindeligt B kørekort
Med et almindeligt B-kørekort må man kun køre med en trailer efter bilen , hvis summen af bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg. Kun hvis trailerens totalvægt på 750 kg eller derunder, må man dog altid køre med traileren, hvis bilen er godkendt til det.
B+ til mellemstore vogntog
Man kan udvide B-kørekortet med B+, som giver mulighed for at køre med et vogntog hvor en totalvægten kan komme op til 4250 kg, selvom anhængerens totalvægt overstiger 750 kg.
Et B+ kræver samme undervisning til erhvervelse af trailerkørekort . Den eneste forskel er, at køretimer og køreprøven kan klares med et mindre vogntog for B+ set i forhold til trailerkørekort.
Trailerkørekort B/E
Hvis B-kørekortets vægtgrænse på 3.500 kg overskrides, er det nødvendigt med et trailerkørekort. Undervisningen består af 4 teorilektioner, 6 praktiske timer og en praktisk prøve. Med et trailerkørekort må man føre vogntog på op til 7.000 kg, men anhængerens vægt må ikke overstige 3500 kg.