Uncategorized

vv
ddd

Orientering fra Motorstyrelsen: Lukning af motorekspeditioner og fremtidige digitale løsninger

På vegne af Motorstyrelsens direktør, Jørgen Rasmussen, fremsendes følgende orientering.

Regeringen har besluttet, at antallet af ansatte i staten skal reduceres med 1.000. Det omfatter også Skatteministeriet, herunder Motorstyrelsen, og vi har derfor besluttet, at vi lukker vores fire motorekspeditioner fra den 1. juli 2025. Det vil bidrage med en reduktion på 14 årsværk.

Vi skal nu i gang med at se på, hvordan vi kan styrke vores nuværende digitale løsninger og udvikle nye digitale tilbud, så vi fortsat kan levere en god service til virksomheder og borgere.

Vi vil løbende holde jer orienteret, når vi får nye løsninger på plads, der skal afløse de hidtidige, så borgere og virksomheder ikke skal være i tvivl om, hvad de skal gøre, når de fx skal have nye nummerplader eller prøvemærker.

Som I ved, håndterer ekspeditionerne i dag bl.a. registrering af køretøjer, udlevering af nummerplader, specialnummerplader og prøvemærker. Vi forventer, at en del af disse opgaver fremover i højere grad kan løses digitalt, men der vil også være situationer, hvor det er nødvendigt med personlig betjening.

Her kommer vi til at række ud til jer og jeres medlemmer, for vi forestiller os, at nummerpladeoperatørerne kan bidrage med fx at udlevere nummerplader og prøvemærker, som flere gør allerede i dag. Derfor vil vi invitere de relevante parter til dialog, når vi er kommet længere i processen.

I forhold til prøvemærker er vi opmærksomme på, at der kan være en udfordring i forbindelse med eksport af køretøjer og brug af udenlandske chauffører. Men her arbejder vi også på at finde en god og smidig løsning.

De øvrige vejlednings- og sagsbehandlingsopgaver, som ekspeditionerne tager sig af i dag, vil fortsat blive varetaget af Motorstyrelsen, og de vil senest ved udgangen af 2025 blive samlet i Aalborg, hvor vi vil opbygge et stærkt, fagligt miljø.

Men ind til videre kan I forvente, at ekspeditionerne løser de samme opgaver som hidtil.

Vi håber på en konstruktiv dialog med jer om denne beslutning.

« Tilbage

Færdselsstyrelsen imødekommer branchen og indfører en overgangsperiode for nye tekniske krav i DfK.

For at sikre, at køretøjsbranchen kan omstille deres virksomheder til de nye tekniske krav i DfK, indfører styrelsen en overgangsperiode, hvor det bliver muligt at få godkendt et køretøj efter de gamle regler.

Færdselsstyrelsen indfører overgangsregler i § 30 i den nyligt ikrafttrådte bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse (DfK).Overgangsreglerne træder i kraft med det samme (den 11. juli 2024).

Overgangsreglerne

Køretøjer kan indtil 1. juli 2025 registreres, godkendes eller ibrugtages efter de tidligere regler. Målet med overgangsreglerne er at sikre, at fabrikanter, importører, forhandlere mv. i en tidsbegrænset periode kan omstille deres virksomhed til de nye tekniske krav, der trådte i kraft 1. juli 2024.

Vejledning til synsvirksomhederne

Færdselsstyrelsen udsender samtidig en meddelelse med vejledning til synsvirksomhederne om administration af overgangsreglerne ved godkendelse af køretøjer.

→ Læs meddelelse om køretøjers indretning og udstyr

→ Læs bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Kilde: fstyr.dk

« Tilbage

Nye krav for vogne (EU-kat. R) og påhængsredskaber (EU-kat. S)

Fra den 1. juli 2024 er der krav om, at der skal være både 17 cifret stelnummer og en typeplade på påhængsvogne og -redskaber.

Disse krav kommer sammen med mange andre i forbindelse med, at Færdselsstyrelsen den 3. juni 2024 har udgivet en ny Detailforskrifter for køretøjer (DFK), som trådte endeligt i kraft den 1. juli 2024.
Der skal hugges et stelnummer i køretøjerne, for at gøre dem identificerbare for myndighederne. Det er en stor opgave, da der ikke tidligere har været et krav i Danmark. De fleste maskinproducenter har hverken erfaring med eller tilladelse til at påføre den slags stelnumre på deres egne produkter. Det kræver nemlig en tilladelse fra Færdselsstyrelsen, for at man som producent kan få lov til at lave disse stelnumre i henhold til EU-reglerne.

Det er næppe noget problem at montere en typeplade med køretøjs informationer, men dette er også et nyt krav, hvor mange producenter ikke kender til reglerne omkring udseende og indhold på typepladen, samt dokumentationen som ligger bag informationerne.

I den nye DFK står kravene omkring stelnummer og typeplade her:

2.01.001 Generelle bestemmelser
(1) Registreringspligtigt køretøj, traktor, sidevogn til motorcykel, motordrevet blokvogn og blokvogn skal være forsynet med fabrikantens navn eller varemærke samt køretøjets typebetegnelse og stelnummer. Indgår typebetegnelsen som en del af stelnummeret, er en yderligere separat angivelse af typebetegnelsen unødvendig.

Før 01.07.56: Kravet om angivelse af typebetegnelse og stelnummer gælder ikke for køretøjer, der allerede er registreret i Danmark.
(2) Typebetegnelse og stelnummer
a) skal være let tilgængeligt og tydeligt, og
b) skal være indpræget i det selvbærende karrosseri, chassis, ramme eller i plade, der er svejset hertil, således at udsletning eller forandring af tal og bogstaver undgås.

Før 01.07.56: Stelnummeret (såvel et tildelt som et originalt) kan være anbragt på en plade, der er nittet eller skruet på køretøjet.
(3) 17-tegns stelnummer (VIN-mærkning) til bil og registreringspligtige påhængskøretøjer hertil skal opfylde bestemmelserne i forordning 2021/535/EU.

Før 01.07.24: 17-tegns stelnummer (VIN-mærkning) kan opfylde bestemmelserne i forordning 19/2011/EU.

Før 01.01.17: Stelnummeret kan opfylde bestemmelserne i direktiv 76/114/EØF som ændret ved direktiv 78/507/EØF.

Før 01.04.04: Gælder ikke.
(4) 17-tegns stelnummer (VIN-mærkning) til motorcykel, knallert og påhængskøretøjer til disse skal opfylde bestemmelserne i forordning 901/2014/EU.

Før 01.01.17: Stelnummeret kan opfylde bestemmelserne i direktiv 93/34/EØF som ændret ved direktiv 1999/25/EF.

Før 01.04.04: Gælder ikke.
(5) 17-tegns stelnummer (VIN-mærkning) til traktor og påhængskøretøjer hertil skal opfylde bestemmelserne i forordning 2015/504/EU.

Før 01.07.24: Gælder ikke.
6) Bil, motorcykel, knallert, traktor, påhængs-/sættevogn til bil, campingvogn, traktorpåhængsvogn og andet registreringspligtigt påhængsredskab samt påhængskøretøj til motorcykel og knallert skal være forsynet med 17-tegns stelnummer (VIN-mærkning).
Før 01.07.24: Traktor, traktorpåhængsvogn og påhængskøretøj til knallert skal ikke være forsynet med 17-tegns stelnummer.

Før 01.04.04: Gælder ikke.
(7) Påbudt mærkning må kun anbringes
a) af fabrikanten,
b) af fabrikantens repræsentant,
c) af – eller under kontrol af – en synsvirksomhed eller
d) af – eller under kontrol af – et forsikringsselskabs taksator i overensstemmelse med bestemmelser herom fra Skatteministeriet.
(8) Det er ikke tilladt at ændre den påbudte mærkning.
(9) Der må ikke på køretøjer anbringes sådanne mærkninger, der ved deres form, indhold eller den måde, hvorpå de anbringes, kan forveksles med påbudt mærkning.
Det er dog tilladt, at køretøjets originale stelmærkning kan forekomme to steder på køretøjet, når den som følge af krav i udlandet til placeringen f.eks. også forekommer på en plade, der er synlig udefra gennem køretøjets forrude. Som køretøjets påbudte mærkning anses den, som er indpræget, jf. pkt. (2) b).

2.01.120 Traktorpåhængsvogn

(1) Traktorpåhængsvogn skal være forsynet med fabrikationsplade med indhold som angivet i forordning 2015/504/EU, dog uden EU-typegodkendelsesnummer, hvis traktorpåhængsvognen ikke er EU-typegodkendt. Før 01.07.24: Gælder ikke.

Der refereres til EU forordning EU2015/504. Så det mest væsentlige er klippet sammen fra EU 2015/504 i et forsøg på at få alt det væsentlige og vigtige omkring kravene til typepladen med og få klippet det mindre væsentlige fra, så det forhåbentlig er lidt mere overskueligt.

Dette er lavet som to filer:
Filen med navnet ”Informationer til typeplade” omhandler dokumentationsområderne og metoderne.
Filen med navnet ”Lovpligtig udseende typeplade” omhandler selve typepladen, og indeholder eksempler på udseendet/placeringen af indholdet. De første to sider er om komplet opbygning. De efterfølgende to sider er om ”trinvis opbygning”.

Man kan diskutere, hvor vigtigt dette er for køretøjer i kategorien ”påhængsredskaber (EU kategori S)”. Men formelt set er kravene typisk de samme, selv om der ikke er krav om registrering, hvor sådan noget som stelnummer og typeplade vil være en stopklods, hvis dette ikke er overholdt, og forventningen er derfor, at dette også vil være noget, som politiet vil efter se efter i fremtiden.

Færdselsstyrelsen har tildelt mulighed for dispensationer for diverse regler på op til 12 mdr., men der er først åbnet for mulighed for at søge om disse fra og med den 1. juli. Dermed vil mange køre forgæves i synshallen, indtil såvel dispensationstilladelser som tilladelser til at lave stelnumre er på plads.
Dette er selvfølgeligt et problem særligt for de producenter, som har lovet produkter klar til levering, men nu ikke kan levere dem, fordi de ikke kan få produkterne synet.

Se dette indlæg som Pdf her

På vegne af Landbrugserhvervets Færdselsgruppen
Landbrugserhvervets Færdselsgruppe repræsenterer landbrugserhvervet på vegne af:

  • Dansk Agroindustri
  • Dansk Maskinhandlerforening
  • Danske Kartofler
  • Danske Maskinstationer & Entreprenører
  • Danske Sukkerroedyrkere
  • Landbrug & Fødevarer
  • SEGES Innovation
« Tilbage

Orientering om de ny danske bremseregler

Den reviderede DFK (Detailforskrifter for køretøjer) træder DFK i kraft 1. juli 2024. Blandt ændringerne er skærpede krav til bremser på påhængskøretøjer.

Landbrugserhvervets Færdselsgruppe har udtrykt ønske om, at dansk lovgivning arbejder hen imod overgang til reglerne i EU-typegodkendelsen EU167/2013 og underliggende delegerede forordninger, som fx EU2015/68 som definerer EU-bremsereglerne.

Færdselsstyrelsen ændrer medio 2024 de danske regler for bremser på landbrugspåhængsred-skaber og -vogne. Den fulde tekst kan ses i BEK nr 541 af 28/05/2024.

De væsentligste ændringer gældende ved 30 km/t

➢ Driftsbremsen skal kunne give en samlet bremsekraft på mindst 35% af traktorpåhængsvognens tilladte totalvægt, for traktorpåhængsvogn med stiv trækstang dog mindst 35% af det samlede tilladte akseltryk.
➢ Traktorpåhængsvogn med et samlet tilladt akseltryk over 1.500 kg skal være forsynet med driftsbremse og parkeringsbremse.
➢ Traktorpåhængsvogn skal, når det er teknisk muligt, være udstyret med automatisk lastafhængig bremsekraftregulering (ALB) eller være forsynet med manuel bremsekraftregulering (MB), jf. forordning 2015/68/EU.
➢ Ikke-registreringspligtigt påhængsredskab med en totalvægt over 3.500 kg skal opfylde sy-stemkravene for traktorpåhængsvogn.
➢ Ikke-registreringspligtigt påhængsredskab med en lastevne på højst 10% af summen af størst tilladt akseltryk skal ikke være udstyret med automatisk lastafhængig bremsekraftregulering (ALB) eller manuel bremsekraftregulering (MB).
➢ De nye bremseregler stiller ikke krav om to-kredsbremser, som beskrevet i EU2015/68. (Færdselsstyrelsen forventer at dette krav kommer med i 2025 opdateringen af DFK)
➢ Lovændringerne gælder kun fremadrettet.

Bremsekrav ved forskellige hastigheder

30 km/t: Bremsekravene i DFK er baseret på den tilladte hastighed i Danmark – 30 km/t.
40 km/t: Tempo 40 ordningen eksisterer fortsat, som defineret i BEK nr. 1573 af 01/12/2016.
>40 km/t: Højhastighedstraktorer er lastbil i Danmark. Vogne til disse følger kravene til lastbil. Påhængsredskaber må transporteres på offentlig vej med 30 km/t. Læs mere på Landtrafik.

Nye krav til stelnummer – uddrag fra DFK 2.01.001

5) 17-tegns stelnummer (VIN-mærkning) til traktor og påhængskøretøjer hertil skal opfylde be-stemmelserne i forordning 2015/504/EU.
6) Bil, motorcykel, knallert, traktor, påhængs-/sættevogn til bil, campingvogn, traktorpåhængs-vogn og andet registreringspligtigt påhængsredskab samt påhængskøretøj til motorcykel og knallert skal være forsynet med 17-tegns stelnummer (VIN-mærkning).

Dispensationsmulighed i 12 måneder fra ikrafttrædelse 1/7-2024

Gennem dialog med Færdselsstyrelsen er der opnået en dispensationsordning frem til 1/7-2025.
• Færdselsstyrelsen vil se med velvilje på anmodninger om dispensationer for krav til nye land-brugskøretøjer, som på grund af lang produktionstid ikke kan nå at blive registreret eller ibrug-taget inden DFK træder i kraft her 1. juli 2024.
• Det skal dokumenteres, at der er indgået en bindende aftale inden de nye reglers ikrafttræden. Ansøgningerne kan først indsendes efter kravenes ikrafttræden. Det skal anføres hvilke krav der ønskes dispenseret for, samt en begrundelse. Køretøjer skal i videst muligt omfang kunne identificeres – f.eks. ved stelnummer.
• Der kan ligeledes dispenseres for restlagre indkøbt eller bestilt inden DFK træder i kraft her 1. juli 2024, såfremt at der foreligger dokumentation.
• De almindelige regler for restseriedispensationer efter forordning 2013/167/EU er gældende for nye EU-typegodkendte køretøjer.

Bør maskinproducenter, importører og forhandlere frivilligt overgå til EU-reglerne

Selv om de danske myndigheder har valgt ikke at følge EU’s bremseregler 100%, kan erhvervet overveje, om det giver mening at dimensionere bremser til 30 km/t. Færdselsgruppen arbejder henimod at 40 km/t bliver standard.

I marts 2024 præsenterede Færdselsgruppen otte mærkesager for Transportminister Thomas Da-nielsen, herunder ønsket om 40 km/t. Ved 40 km/t er EU-kravet til bremseprocenten 50%. Selvom to-kreds bremser ikke bliver lovpligtige i denne omgang, oplyser styrelsen, at det bliver det sand-synligvis næste gang DFK revideres i 2025.

Desuden gøres der opmærksom på, at nye traktorer fra 1. januar 2025 ikke længere lovligt kan le-veres med det traditionelle en-kreds bremseudtag, fordi den nuværende fireårige EU-overgangs-ordning udløber. Nye traktorer bliver fra 2025 alene leveret med to-kreds bremseudtag. To-kreds hydraulisk bremseudtag, der muliggør tilkobling af en-kreds bremser, tillades ikke længere.

Derfor vil vi fra 2025 komme i den uhensigtsmæssige situation, at danske påhængskøretøjer må sælges med en-kreds bremser, men at påhængskøretøjerne ikke kan anvendes efterspændt en ny traktor. Det kan overvejes, om man frivilligt skal anvende to-kreds bremser med 50% bremsekraft, svarende til EU-reglerne (DA er den danske udgave).

Derved sikres kompatibilitet mellem nye traktorer og nye påhængskøretøjer efter 2024.

Se dette indlæg som Pdf her

« Tilbage

Brug regnvejrsdagene til at få lavet særtransporttilladelsen til mejetærskere, så du er klar til høst

Nu har vi fået nogle erfaringer med at ansøge, og det er ikke svært at gøre. Det der skal bruges er:

Køretøjer, der skal have særtransporttilladelse som stort motorredskab:

  • Mejetærsker
    • Med bælter
    • Akselvægt over 10 ton
    • Længere end 25 meter
  • Generelle krav:
    • Over 10 tons akseltryk
    • Længere end 12 meter
    • Bæltemaskiner
  • Stort motorredskab

Der er intet svært ved at lave en særtransporttilladelse, og hvis man kommer til at lave en fejl eller har problemer, er Vejdirektoratet yderst flinke til at hjælpe. Ellers er man velkommen til at ringe til Gerth Petersen Holm og få hjælp.

Det er første høst, hvor det har været muligt at bruge særtransporttilladelserne til vores mejetærskere. Sidste år var systemet ikke klar, da der var en del småfejl, der skulle rettes. Systemet virker nu, og politiet ved, at det virker, så vi forventer, at der vil være nogle sager i den kommende høst.

Bøder ved fejl i særtransportkørsel:

  • Særtransportkørsel uden tilladelse
    • 3000 kr. til chauffør
    • 10.000 kr. til virksomheden
  • Fejl i dokumenter eller køretøj pr. fejl:
    • 1000 kr. til chauffør
    • 3000 kr. til virksomhed

Derfor kan vi kun anbefale at bruge nogle af regnvejrsdagene til at få lavet særtransportansøgningen.

« Tilbage

Orientering om kommende danske bremseregler

Den reviderede DFK (Detailforskrifter for køretøjer) træder DFK i kraft 1. juli 2024. Blandt ændringerne er skærpede krav til bremser på påhængskøretøjer.

Landbrugserhvervets Færdselsgruppe har udtrykt ønske om, at dansk lovgivning arbejder henimod overgang til reglerne i EU-typegodkendelsen EU167/2013 og underliggende delegerede forordnin-ger, som fx EU2015/68 som definerer EU-bremsereglerne. Færdselsstyrelsen ændrer medio 2024 de danske regler for bremser på landbrugspåhængsred-skaber og -vogne.

Ændringer
➢De ny bremsekrav medfører forøgelse af bremseprocenten fra 30% til 35% (svarende til bremsekravet i EU2015/68 for 30 km/t)
➢De nye bremseregler stiller ikke krav om to-kredsbremser, som beskrevet i EU2015/68. (Færdselsstyrelsen vurderer at dette krav kommer med i næste opdatering)
➢Delelementer som ALB og håndbremse adopteres helt eller delvist fra EU2015/68
➢Lovændringen gælder kun fremadrettet.

Skal maskinproducenter frivilligt overgå til EU-reglerne
Selv om de danske myndigheder har valgt ikke at følge EU’s bremseregler 100%, kan landbrugs-maskinfabrikanterne overveje, om det giver mening at dimensionere bremser til 30 km/t. Færdsels-gruppen arbejder henimod at 40 km/t bliver standard.

Senest har vi præsenteret otte mærkesager for Transportministeren, herunder ønsket om 40 km/t. Ved 40 km/t er EU-kravet til bremseprocenten 50%. Selvom to-kreds bremser ikke bliver lovpligtige i denne omgang, oplyser styrelsen, at det bliver det sandsynligvis næste gang DFK revideres.

Desuden gøres der opmærksom på, at nye traktorer fra 1. januar 2025 ikke længere lovligt kan le-veres med det traditionelle en-kreds bremseudtag, fordi den nuværende fireårige EU-overgangs-ordning udløber. Nye traktorer bliver fra 2025 alene leveret med to-kreds bremseudtag. To-kreds hydraulisk bremseudtag, der muliggør tilkobling af en-kreds bremser, tillades ikke længere.

Derfor vil vi fra 2025 komme i den uhensigtsmæssige situation, at danske påhængskøretøjer må sælges med en-kreds bremser, men at påhængskøretøjerne ikke kan anvendes efterspændt en ny traktor. Det kan overvejes, om man frivilligt skal anvende to-kreds bremser med 50% bremsekraft, svarende til EU-reglerne (DA er den danske udgave).

12 måneders dispensationsordning fra ikrafttrædelse 1. juli 2024
Færdselsstyrelsen har været lydhør overfor landbrugserhvervets behov for en overgangsperiode. Dispensationen skal søges ved Færdselsstyrelsen. Når der tilgår ny viden om fremgangsmåden, bliver det meldt ud.

Se nyheden som Pdf her

« Tilbage

Afmærkning af gyllerører på landevej

Efter en ældre dom blev det fastsat at en gyllerører skal afmærkes som langt eller bred gods, efter Bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods.

Helt kort:

Skal enden af gyllerøren markeres med en cylinderformet rør med hvid og røde streger. Når der køres i mørke skal enden af gyllerøren monteres med markeringslys, med hvis fremad og rød bagud. Husk gule reflekser på siden, hvide fremad eller markeringslygter hvis front støtten stikker mere end 1 meter fremad.

Bekendtgørelsen om afmærkning af langt og bredt gods.

§ 1. Ved transport af gods, som rækker mere end 1 m ud over et køretøjs eller vogntogs bageste punkt, skal godset være afmærket.

Stk. 2. Afmærkningen foretages med en cylinderformet genstand, der skal være hvid med mindst 2 røde og reflekterende striber samt have en højde på mindst 30 cm og en diameter på mindst 10 cm. I lygtetændingstiden skal godset endvidere være afmærket med mindst én lygte, der lyser rødt bagud, og som opfylder de krav til synlighed, der stilles til baglygter til bil.

Stk. 3. Ved ikke-erhvervsmæssig transport af gods uden for lygtetændingstiden kan afmærkning dog foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

§ 2. Ved transport af gods, som rækker mere end 1 m ud over et køretøjs eller vogntogs forreste punkt, skal godset være afmærket.

Stk. 2. Afmærkningen foretages med en genstand som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt. I lygtetændingstiden skal godset endvidere være afmærket med mindst én lygte, der lyser hvidt fremad, og som opfylder de krav til synlighed, der stilles til positionslys til bil.

Stk. 3. Ved ikke-erhvervsmæssig transport af gods uden for lygtetændingstiden kan afmærkning dog foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

§ 3. Ved transport af gods, som rækker mere end 2 m ud over et køretøjs eller vogntogs forreste punkt, skal føreren være ledsaget af en person, der ved vejkryds, jernbaneoverkørsler og lignende vanskelige passager om fornødent skal bistå føreren af køretøjet og advare andre trafikanter.

§ 4. Ved transport af gods, som rækker mere end 15 cm ud over et køretøjs eller vogntogs side, skal godset være afmærket.

Stk. 2. Afmærkningen foretages med en genstand som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt. I lygtetændingstiden skal godset endvidere være afmærket med mindst een lygte, der lyser hvidt fremad, og mindst een lygte, der lyser rødt bagud. Lygterne, der kan være sammenbyggede, skal opfylde de krav til lysstyrke, der stilles til henholdsvis positionslys og baglygter til bil. Hver lygte skal endvidere være synlig mindst 15 grader op, 15 grader ned samt 80 grader udad.

Stk. 3. Ved ikke-erhvervsmæssig transport af gods uden for lygtetændingstiden kan afmærkning dog foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

§ 5. Afmærkning skal anbringes på den del af godset, der rækker længst ud over køretøjet eller vogntoget og skal være anbragt så lavt som muligt, dog ikke lavere end 350 mm. Afmærkningen skal endvidere anbringes således, at føreren af køretøjet har tilstrækkeligt udsyn og således, at afmærkningen ikke kan volde fare for andre trafikanter.

§ 6. Overtrædelse af §§ 1-5 straffes med bøde.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1977.

Stk. 2. I tiden indtil den 1. januar 1978 kan afmærkning med den i § 1, stk. 2, 1. pkt., nævnte genstand dog undlades, såfremt godset afmærkes på anden tydelig måde.

« Tilbage

Særtransport kørsel med stort motorredskab

Det blev muligt fra sommeren 23 at køre særtransport med stort motorredskab, dog kun hvis køretøjet er særligt indrettet til landbrug/ skovbrugsopgaver. Traktorer kan ikke omfattes af den nye mulighed. Begreberne skal på plads for at forstå den nye mulighed:

  • Stort motorredskab er motorredskaber, der overskrider vægt eller dimensionerne i dimensionsbekendtgørelsen.
  • Særtransport er en særlig ordning, hvor du kan søge om at transportere udeleligt gods, der ikke kan transporteres i en form der ikke overskrider vægt og dimensioner i dimensionsbekendtgørelsen.

Før ansøgning

For at kunne ansøge om særtransport skal der fremskaffes nogle oplysninger om køretøjet

  • Typeskilt eller nummerpladebillede skal bruges som dokumentation for, hvilket køretøj ansøgningen omhandler 
  • Klassificering af køretøjet er et krav til alle særtransportansøgninger, hvor vægten overskrider de almindelige regler.
    • Af alle udformninger af køretøjet

Køretøjsklassificering

Køretøjsklassificering er et digitalt beregningsprogram, der ud fra et køretøjs udformning og vægtfordeling, kan udregne en Vejslidsværdi og en Broværdi. Det er et essentielle værktøj til at vurdere et køretøj i forhold til et standardkøretøj. Det tager tid at tage de nødvendige mål på køretøjet, men følg vejledningen på Vejdirektoratets hjemmeside til at få de rigtige værdier angivet.

Vægte på køretøjet

Akseltryk kan bruges fra aktuelle vægte eller ved de værdier der evt. står på typeskiltet. Af erfaring skal man være yderst forsigtig ved at veje disse motorredskaber, da de oftest har større dimensioner end en normal brovægt sikkert kan håndtere. Ved en prøvevejning af en Claas mejetærsker fik vi vejet bælte-sektionen med at kunne holde 10-15 cm af rullerne på brovægten. Dækkene på bagakslen kræver en større flade at hvile på, for at være stabile.

Vær meget forsigtig, når der vejes akselvægte og ved stop af politiet er det helt ok at sætte sikkerheden først.

Køretøjsklassificering skal gøres på alle udformninger af vogntoget:

  • Motorredskabet selv
  • Motorredskab med efterspændt udstyr og en klassificering pr efterspændt udstyr
  • Forskellige dæk og bælte monteringer

Klassificeringerne skal være så tætte på den virkelige kørsel på vejen, så der skal medregnes det samme udstyr, som der medbringes ved normal transport.

Ansøgningen om Særtransport med Stort motorredskab

Selve ansøgningen gøres gennem Vejdirektoratets hjemmeside med et login til Virk.dk

Der er to slags ansøgninger:

  • Større længde – over 12 meter uden overvægt
    • Total længde over 25 meter for mejetærsker og skårlægger med skærbordsvogn
      • uden vægt overskridelse på akselvægte
  • Større vægt end dimensionsbekendtgørelsen
    • Totalvægte
    • Akselvægte over 10 ton
    • Bæltekøretøjer
      • Kun 2 bælter over 12 ton
      • 4 bælter eller bælter og hjul over 16 ton

Ansøgning uden vægtoverskridelse

Hvis der ikke overskrides i vægt, kan der ansøges om en generel tilladelse til kørsel i et område. Her skal der ikke laves nogen klassificering af køretøjet, men kun oplyses i selve ansøgningen, hvilke dimensioner køretøjet har. Der vil her kunne søges om op til 5 års periode.

Ansøgning med vægtoverskridelse

Langt de fleste ansøgninger vil være grundet overvægt og det er særligt akselvægten der forsager at vægten overskrides. De fleste motorredskaber bliver produceret efter EU regler der tillader op til 11,5 ton akselvægt på trækkende aksler, hvor vi i Danmark kun tillader 10 ton.

En ansøgning med vægtoverskridelse, er ikke en generel tilladelse, men en strækningstilladelse. Det er dog en strækningstilladelse uden strækning, her noteres start adresse og en adresse på noget af de længst væk der køres. Så skal der dog beskrives i hvilket område der køres i og det er dette der gør det til en områdetilladelse.

Der kan kun ansøges om en tilladelse til et år, da vi er i en forsøgsordning.

Det vigtige at få med i ansøgningen er:

  • Det rigtige område
  • Beskrivelse af største og mindste udformning
    • Fx mejetærsker uden skærbordsvogn til det største skærbord og uden efterspændt skærbord
  • Beskrivelse af det medbragte tilbehør
  • Typeskilt eller nummerplade dokumentation
  • Alle klassificeringerne af de forskellige udformninger

Daglig særtransport kørsel kræver

  • Korrekt afmærkning af køretøjet som særtransport
  • Medbringelse af
    • Særtransport tilladelsen
    • Klassificeringsattester
      • Et opdateret kort af særtransportnettet

3 gode råd

1: Begynd i god tid

Det er et nyt system for alle og derved kan der opstå udfordringer der kan tage længere tid at få afklaret.

2: Tag gerne fat i vejdirektoratet

Særtransporten tilladelserne er blevet flyttet over til vejdirektoratet og de er yderst hjælpsomme til at få ansøgningen rigtig. Så de er meget flinke til at hjælpe med evt. ting der mangler eller noget der skal formuleres anderledes.

3: Få den nødvendige rådgivning til klassificeringen

Det er i selve klassificeringen de fleste fejl kan opstå, så føler du dig ikke sikker i dette så søg gerne rådgivning om dette. DM&E har vejledninger til at ligge til ansøgning af særtransport med stort moterredskab og traktor med blokvogn. Disse er er dog ikke helt samme regler de følger.

« Tilbage

Betinget frakendelse af kørekort ved overlæs

Landbrugserhvervets Færdselsgruppe har modtaget skriftligt svar fra Transportministeriet på spørgsmålet:

”Ifølge Færdselslovens §129 kan stort kørekort frakendes ved overlæs større end 30 pct. Eftersom der ikke kræves stort kørekort for at føre traktorvogntog, kan føreren af et traktorvogntog så frakendes sit kørekort betinget ved overlæs på traktorvogntog større end 30 pct.?”

Transportministeriet meddeler, at føreren af et traktorvogntog med overlæs større end 30 pct., ikke kan frakendes kørekort til personbil eller motorcykel betinget, men hvis chaufføren samtidig har stort kørekort, trailer eller buskørekort, kan den del af kørekortet frakendes betinget.

Et traktorkørekort kan heller ikke frakendes betinget.

Færdselsgruppen opfordrer til at tage vægtreglerne alvorligt, da bremser mv. som udgangspunkt er dimensionerede til den konstruktive vægt. Ud over chaufførens ansvar indikerer en tidligere advokatvurdering, at ledelsesansvarlige i en virksomhed kan gøres erstatningsansvarlige, hvis virksomheden bevidst anvender et ulovligt køretøj. Specielt hvis en ulykke skyldes køretøjets stand.

Ved et uheld vil overlæs med stor sandsynlighed giver dig ansvar for ulykken, så der risikerer man at få frakendt kørekortet, hvis køretøjsvægten har været en faktor i ulykken. Ved en fatal ulykke vil det kunne resultere i en sigtelse for uagtsomt manddrab, da vægt og bremser er tæt relateret.

Vær dit ansvar bevidst, både for din egen og dine medtrafikanters skyld. Læs om reglerne for påhængsvogne og påhængsredskaber på Landtrafik.


« Tilbage

Oversize motorredskaber kan nu køre som selvkørende blokvogn – Dog kun hvis de ikke overskrider vægtgrænser.

Bekendtgørelse om Særtransport rev. 2 trådte i kraft 31. maj 2023. Landbrugserhvervets Færdselsgruppe har mødt imødekommenhed med Færdselsstyrelsen, og fået tilføjet begrebet ”stort motorredskab”.

I landbrugsregi kan stort motorredskab oversættes til motorredskab – altså selvdrevne landbrugsmaskiner som mejetærskere, finsnittere, roe- og kartoffeloptagere, rense- læssemaskiner mv. Baggrunden er, at der i flere år har været søgt dispensationer på fx rense- læssemaskiner, fordi de er ca. 15 m lange. Højest tilladte længde i Danmark er 12 m, men fordi disse maskiner ofte bygges i Tyskland, følger de Tysk lovgivning.

Holmer Felis 3 EVO er en rense- læssemaskine der er mere end 12 m lang. Foto: Holmer Maschinenbau GMBH.

Holmer Felis 3 EVO er en rense- læssemaskine der er mere end 12 m lang. Foto: Holmer Maschinenbau GMBH.

I kapitel 2 stk. 9) defineres stort motorredskab som:

”Motorredskab, som overskrider bestemmelserne om dimensioner, vægt og akseltryk i dimensionsbekendtgørelsen, og som er særligt indrettet til landbrugs-, skovbrugs- og gartnerivirksomhed.”

Begrebet ”særligt indrettet til landbrugs-, skovbrugs- og gartnerivirksomhed” kender vi fx fra læssemaskiner med brede hjul, så bredden overstiger 2,55 m. For at de er særligt indrettede, kræves der her, at maskinen fx har monteret et frontredskab til at udlægge slætgræs i stak. En alm. frontskovl er ikke tilstrækkeligt.

Holmer Felis 3 EVO sammenklappet til vejtransport er 14,8 m lang. Foto: Holmer Maschinenbau GMBH.

Færdselsstyrelsen bekræfter at landbrugs-motorredskaber med bælter er omfattet. Færdselsgruppen havde foreslået at traktorer med bælter, blev taget med i den reviderede Særtransportbekendtgørelse. Færdselsstyrelsen meddeler at disse inddrages i den kommende revidering af dimensionsbekendtgørelsen, der forventes at træde i kraft i 2024/2025.

Læs hele BEK nr. 635 af 31/05/2023 – Bekendtgørelse om særtransport ved at klikke på linket.

Vi er dog stadig i arbejde ift. om systemet virker, til at den kan bruges. Dette involverer:

  • Maskinen skal forbi synshallen og have en særtransport/blokvognsgodkendelse
  • Så skal ansøgningen indsendes i vejdirektoratets system, hvor der vil kunne gives op til 5 års godkendelse.


Så vi arbejder pt. på at få testet om systemet virker.

« Tilbage

Status på ny dansk typegodkendelsesordning

Traktorer og påhængskøretøjer skal fremadrettet være typegodkendt. Enten via den EU-typegodkendelse fx traktor har anvendt siden 2016, eller ved en national typegodkendelse.

Flere leverandører af påhængsvogne og bugserede redskaber arbejder henimod EU-typegodkendelse, da det giver adgang til alle EU-medlemsstaterne. Men for de maskinproducenter der ikke fokuserer på eksport, vil EU-typegodkendelse være en dyr løsning.

Påhængskøretøjer, som en bugseret såmaskine typegodkendes, skal fremadrettet typegodkendes.
Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.

Derfor lægger forordning EU167/2013 op til, at hver medlemsstat indfører en national typegodkendelsesordning. Udformningen bestemmes i store træk af den enkelte medlemsstat.

Landbrugserhvervet har deltaget i en følgegruppe, hvor en kommende typegodkendelsesordning drøftes med Færdselsstyrelsen. Det oplæg der har været skitseret, har til nu været en fornuftig løsning for de danske maskinproducenter.

Der lægges op til en anmeldeordning, hvor påhængskøretøjer typegodkendes på enkeltkøretøjsniveau. Ved anmeldelse selvcertificerer maskinproducenten, med mulighed for efterfølgende stikprøvekontrol. Af forskellige årsager er ordningen udskudt af flere omgange. Færdselsstyrelsen oplyser marts 2023, at ikrafttrædelse af en dansk typegodkendelsesordning tidligst bliver medio 2025.

På vegne af DAI – Dansk Agroindustri påpeger vi vedvarende overfor Færdselsstyrelsen, at danske producenter skal gives en overgangsperiode på minimum et år fra vedtagelse til ikrafttrædelse. Færdselsstyrelsen tilkendegiver, at det er hørt.

Landbrugserhvervet fastholder den gode dialog med Færdselsstyrelsen.

Se siden som PDF her

« Tilbage

Bemærk at Tempo 40 godkendelse og registrering udløser vægtafgift for ikke registrerede traktorer og vogne

For at en traktor og vogn kan Tempo 40 godkendes, skal køretøjet registreres i DMR (motorregisteret), og for at traktoren og vognen må benytte Tempo 40 godkendelsen på offentlig vej skal begge køretøjer registreres og udstyres med nummerplade. Da DMR er et skattesystem, medfører registrering i DMR vægtafgift, En godkendt traktor (én nummerplade foran) og en vogn (uden nummerplade) på et landbrug betaler ikke vægtafgift. Tempo 40 registrering udløses vægtafgift for et traktorvogntog i niveauet 10.000 kr. for (alt efter vægt). Undtaget er godkendte traktorer, der ikke skal betale vægtafgift.

Hvis traktoren og vognen i forvejen er registreret til godstransport – typisk for entreprenører og maskinstationer – koster Tempo 40 registrering ikke ekstra. Denne uhensigtsmæssighed skyldes, at der ikke blev oprettet et separat Tempo 40 register som planlagt ved indførelsen af Tempo 40 i 2016. Desuden indeholder DMR ikke en kategori for påhængsredskaber. Derfor kan bugserede redskaber som fx såmaskiner, marksprøjter og tromler ikke Tempo 40 godkendes, da det kræver en nummerplade. Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen er gjort bekendt med uhensigtsmæssigheden. Færdselsstyrelsen meddeler, at der kommer en løsning, når ”den nye danske typegodkendelse” træder i kraft, da der her oprettes et nyt register, der ikke medfører skat/vægtafgift. Færdselsstyrelsen meddeler at dette tidligst sker i 2025.  

Billede af det danske tempo 40 mærke, det sorte skilt kan ikke bruges til tempo 40 i Danmark.
« Tilbage

Gylledispensation eller dispensation for højere akseltryk på gyllevogne

Trafikstyrelsen har også i 2023 givet erhvervet mulighed for at køre med større kapacitet. Det er vigtigt at tjekke de individuelle godkendelsers respektive vilkår. Nogle kommuner kræver individuel ansøgning.

Tilladelsen forudsætter fortsat, at kommunen også har accepteret dispensationen fra Trafikstyrelsen, så gyllen kan transporteres på de kommunale veje. Landbrug & Fødevarer igen i år søgt hos alle de kommuner, som giver tilladelsen for et år ad gangen.

For at kunne bruge denne dispensation skal begge dokumenter medbringes og kunne fremvises for politiet

  • Trafikstyrelsens godkendelsesbrev
  • Kommunens tilladelse for den eller de kommuner kørslen foregår i


Find opdateret kommuneliste her

Brevet fra trafikstyrelsen kan du læse her – Det er helt rigtigt, at dette brev er fra 2011 – det er stadig gældende.

Betingelserne for at kunne bruge dispensationen

For gyllevogne:

For gyllevogne (traktorpåhængsvogn/ -redskab) tillades 10 t akseltryk på op til 3 aksler, på betingelse af, at køretøjet er monteret med

  • mindst 65 cm brede dæk
  • hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade
  • dæktrykket højst er 3 bar.

For gyllevogne med 3 aksler er det desuden en betingelse, at 1. og 3. aksel er tvangsstyrede. Vogntogstotalvægten tillades op til 48,0 t.

For selvkørende gyllemaskiner:

For selvkørende gyllenedfældere (motorredskab) tillades 11,5 t akseltryk, på betingelse af:

  • køretøjet er forsynet med mindst 1,0 m brede dæk hvor
  • arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade
  • dæktrykket højst er 3 bar.

For selvkørende gyllenedfældere (motorredskab) tillades totalvægt op

til 23 t på to-akslede, og op til 34,5 t på tre-akslede (vogntog).

Forfatter: Gerth Petersen Holm, DM&E – konsulent, DM&E Maskinstation.

« Tilbage

Vægtregler om anhængere og påhængsvogne

Vægtregler om anhængere med dolly.

En dolly regnes som et selvstændigt køretøj. Hvis den anvendes sammen med en sættevogn, der er registreringspligtig, skal dollyen registreres separat.

En dolly regnes som et selvstændigt køretøj. Hvis den anvendes sammen med en sættevogn, der er registreringspligtig, skal dollyen registreres separat.
To-akslet dolly. Foto Wikipedia.

Det uanset om trækkraften er en lastbil eller en traktor. Med en traktor som trækkraft tæller en sættevogn med dolly som at køre med to vogne efter hinanden. Der må altså ikke spændes en tredje vogn bagefter.

Illustrationen viser en dolly (i røde cirkler) med sættevogn efter lastbil og traktor. Tilladt vognvægt opgøres separat for dollyen og sættevognen, og lægges sammen. Dollyens enkeltaksel tillades 10 ton, og hvis akslerne på den to-akslede sættevogn har en afstand på mindst 1,8 meter tillades 10 ton pr. aksel. I alt 30 ton for hele vognen. Husk at et traktorvogntog højst må veje 44 ton.

Vægtregler for anhængere (uden dolly)
Anhængere med en drejbar for-stilling er ét køretøj. Derfor beregnes tilladt vægt på basis af hele køretøjet. Det betyder, at tilladt vægt er mindre en med en dolly og sættevogn.

En anhænger må højst have to akselgrupper:

1) Den drejbare for-stilling er akselgruppe et, og må belastes med 10 ton.
2) De to bagerste aksler er akselgruppe to. Grunden til at en to-akslet trailer kan opnå 20 ton er, at hvis akselafstanden er mindst 1,8 m, tæller de to aksler som to akselgrupper. Det kan man ikke på illustrationen øverst, da vi så har tre akslegrupper – og to er grænsen.

Bagerste bogies tilladte bogievægt bestemmes af akselafstanden. I illustrationen er akselafstanden 1,2 m, hvilket giver en tilladt bogievægt på 16 ton. Sammen med for-stillingens vægt i alt 26 ton.

Vægt ved forskellige bogie-opsætninger i forhold til akselafstand
Illustrationerne herunder angiver tilladt bogie-vægt ved påhængskøretøjer. Samme værdier gælder for anhængeres bogie-opsætning.

Tilladt bogievægt for to-akslet påhængsvogn må ikke overstige 20 ton.

Tilladt bogievægt for tre-akslet påhængsvogn må ikke overstige 24 ton.

Tilladt bogievægt for fire-akslet påhængsvogn må ikke overstige 30 ton.

30 ton bogievægt på tre-akslede gyllevogne med vægtdispensation
Trafikstyrelsens har givet vægtdispensation for tre-akslede gyllevogne på statsveje, samt på de kommuneveje hvor den enkelte kommune årligt meddeler tilladelse. Dvs. at der tillades en vogntogsvægt på 48 ton, hvis traktoren må veje 18 ton.

Forudsætninger:
• Gyllevognen skal have mindst 65 cm brede dæk
• Dækribberne skal udgøre mindst 1/3 af dækoverfladen
• Dæktrykket må højst være 3 bar
• 1. og 3. aksel skal være tvangsstyrede

Åbn Landbrug & Fødevares hjemmeside for at se hvilke kommuner der giver dispensation.
Se Trafikstyrelsens vægtdispensation og betingelser.

Se siden som PDF her

« Tilbage

Traktorer EU-typegodkendt til mere end 40 km/h

September 2022

En EU-typegodkendt traktor med en hastighed på mere end 40 km/h kan registreret i Danmark som højhastigstraktor. Færdselsgruppen har sammen med Færdselsstyrelsen afklaret hvordan det skal foregå.
Hvis en traktor, der er EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h, skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som varebil (<3.500 kg) eller lastbil (>3.500 kg), da køretøjet ifølge den danske Færdselslov ikke defineres som en traktor, når køretøjet kan køre hurtigere end 40 km/h. Det medfører også, at en påhængsvogn, der tilkobles, skal registreres efter samme vilkår som en bilpåhængsvogn (til varebil eller lastbil – i praksis oftest en lastbilanhænger).


Den tilkoblede påhængsvogn skal være godkendt som en påhængsvogn til bil. Kravene til bremser for ”højhastighedstraktoren” er næsten svarende til lastbilers, men der er fx ikke krav om ABS på traktorer under 10 ton totalvægt, og der er ikke krav om avanceret nødbremse (AEBS), som forhindrer, at nyere lastbiler kører op bag i andre køretøjer).


Herunder en række fakta afklaret med Færdselsstyrelsen:
• Når en ny traktor er EU-typegodkendt som en type ”b” efter EU-forordning 167/2013 og dermed til en hastighed større end 40 km/h, så skal denne indlægges i Køretøjsregisteret (DMR) som enten varebil eller lastbil, bestemt af køretøjets tilladte totalvægt.
• Herefter vil man kunne hente nummerpladerne og registrere højhastighedstraktoren som varebil/lastbil. Eneste udstyr, der skal monteres, er en refleksplanke, som kendes fra kravene til lastbiler.

• Der kræves enten kørekort til lille bil (B-kørekort, eventuelt B+E), hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt er højst 3.500 kg, eller stort kørekort (C-kørekort, eventuelt C+E) samt takograf (elektronisk fartskriver) og dertil hørende chaufføruddannelse, der skal fornys hvert femte år.

a) Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen 1.5.2 beskriver undtagelser, fx:
b) Køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre godstransport inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted.
c) Landbrugs- og skovbrugstrækkere, der benyttes til landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, inden for en radius af 100 km fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.
h) Køretøjer, der benyttes i forbindelse med kloakering, beskyttelse mod oversvømmelse, vedligeholdelse af vand-, gas- og elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje, husstandsindsamling af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, telegraf- og telefontjenester, radio- og fjernsyns-transmission samt pejling af radio- eller tv-sendere eller modtagere.
q) Køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der transporterer entreprenørmaskiner for en entreprenørvirksomhed inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet.

• Der skal betales vægtafgift, og hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt overskrider 12 ton, skal der også betales vejbenyttelsesafgift.

• Der må kun tilkobles én påhængsvogn efter højhastighedstraktoren.

• En tilkoblet påhængsvogn skal opfylde de samme regler, som gælder lastbilpåhængsvogne. Det vil sige, at de skal være registrerede, og hvis man ikke vil til syn med hver enkelt kombination af højhastighedstraktor og påhængsvogn, skal man sørge for, at både højhastighedstraktoren og påhængsvognene bliver godkendt til synsfri sammenkobling.

• Både luft- og hydrauliske bremser kan anvendes, men hvis der ikke anvendes luftbremser, kan køretøjerne ikke godkendes til synsfri sammenkobling, men skal godkendes sammen i hver enkelt kombination.

• Der gælder de samme vægtregler som for lastbiler, men højhastighedstraktoren kan have konstruktionsmæssige vægtbegrænsninger, som vil fremgå af fabrikationspladen. Begrænsningerne (bortset fra kørsel med uregistreret påhængsredskab) vil dog også fremgå af registreringsattesten/DMR.

• Højhastighedstraktoren må anvendes til kørsel med et uregistreret påhængsredskab, der er konstrueret til en hastighed på højst 30 km/h (uaffjedret) og med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer med tilkoblet påhængsredskab. Hvis påhængsredskabet er Tempo 40 godkendt må vogntoget køre 40 km/t.

• Liftophængte redskaber må anvendes med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer. Hastigheden kan være begrænset af redskabsfabrikanten, men man skal altid køre efter forholdene.

• En højhastighedstraktor kan få refunderet brændstofafgift ved landbrugsarbejde efter gældende regler for almindelige traktorer.

• Evt. krav om vognmandstilladelse følger reglerne for lastbil.

Læs nyheden som PDF her

« Tilbage

Kræver påhængsredskaber registrering?

Traktor-påhængsredskaber er ikke registreringspligtige. Heller ikke når de ikke relaterer til land- eller skovbrug.

Land- og skovbrug

Påhængsvogne eller påhængsredskaber (bugserede), der anvendes på landbrug til transport af egne produkter, eller produkter der skal anvendes på eget landbrug, skal ikke registreres og have nummerplade.

Andet end Land- og skovbrug

Når påhængsredskaber (fx en gyllevogn eller kalkspreder) transporteres med traktor på vej til og fra arbejdssted kræves der ikke registrering af påhængsredskab eller traktor. Med påhængsredskaber må man medbringe forbrugsstoffer som fx gylle, kalk eller gødning.

Der skal skelnes mellem om der er tale om et påhængsredskab eller en påhængsvogn. Hvis det primære formål er godstransport, er der tale om en påhængsvogn, og der er krav om registrering af både vogn og traktor. Det der er afgørende for om der er registreringspligt er om det primære formål med kørslen er godstransport.

Påhængsredskaber (fx kalkspredere) efter traktor er ikke registreringspligtige.
Der må medbringes forbrugsstoffer på markopgaven. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.

Når aktiviteten ikke er landbrugsrelateret

Dette påhængsredskab er konstrueret til lastbil (O4), og kan godt transporteres lovligt med en 30 km/t traktor uden at der er registreringspligt.

I et konkret tilfælde er problemet for ejeren, at påhængsredskabet er 12 m lang, hvorfor meget få lastbiler kan spændes for, uden at vogntoget bliver for langt. Derfor overvejes en traktor som trækkraft.

Det er afklaret, at:

”Et påhængsredskab skal kun registreres, hvis det tilkobles et motorkøretøj (bil eller motorcykel) og påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km/t. Der betales ikke registreringsafgift af påhængsredskaber.” Hvis man kan køre hurtigere end 30 km/t. så er der altså registreringspligt og der betales vægtafgift for de registreringspligtige påhængsredskaber efter satserne for et påhængskøretøj:

Se satserne i vægtafgiftsloven

Påhængsredskaber (som billedet) efterspændt traktor ikke er registreringspligtige.

Færdselsgruppen:

Dansk Maskinhandlerforening

Dansk Sukkerroedyrkerforening

Danske Kartofler

Danske Maskinstationer & Entreprenører

Landbrug & Fødevarer

SEGES Innovation

« Tilbage

Hastighedsmærkater på vogne og redskaber kan udløse bøde

Nogle påhængsredskaber, som fx marksprøjter, kan have hastighedsmærkater monteret fra fabrikken. Der er fx set eksempler på mærkater med 25 km/t og 40 km/t.

Mærkater på mindre end 30 km/t

Nogle har oplevet, at politiet har givet bøde for fartoverskridelse baseret på et 25 km/t-mærkat på en marksprøjte, og ikke med baggrund i dansk lovgivning, der tillader 30 km/t.

Rigtigheden heraf er betinget af, hvad påhængskøretøjet er konstrueret til. Hvis mærkatets påskrift (fx 25 km/h) kan genfindes i brugermanualen, er der tale om en teknisk begrænsning bestemt af fabrikanten. I dette tilfælde er politiets nye praksis berettiget.

Hvis der derimod er angivet en højere hastighed (fx 30 eller 40 km/h) i manualen, kan man som bruger roligt afmontere mærkatet, så man undgår at blive stoppet af politiet.

Mærkater på mere end 30 km/t

Hvis vognen eller redskabet har monteret et 40 km/t-mærkat fra fabrikken, skal det afmonteres. Det er kun ved Tempo 40-godkendelse af både traktor og påhængskøretøj, at denne hastighed lovligt kan anvendes. Tempo 40- mærkat skal se ud som herunder skitseret:

Tempo 40-mærkat. Kilde: Færdselsstyrelsen

Tempo 40-godkendelse er pt. ikke interessant for godkendte traktorer (landbrugstraktorer) samt vogne og påhængsredskaber på landbrug, fordi Tempo 40-godkendelse udløser vægtafgift. Det skyldes flere uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, som Færdselssamarbejdet har arbejdet på at få rettet gennem flere år. Færdselsstyrelsen melder, at de nu prioriterer dette.

Alvorlige sanktioner

Hastighedsoverskridelser udløser udover en bøde:

  • Klip ved 30 pct. overskridelse.
  • Ved 30 km/t hastighedsgrænse: 39 km/t.
  • Med 25 km/t hastighedsmærkat: 32,5 km/t
  • Betinget frakendelse ved 60 pct. overskridelse.
  • Ved 30 km/t hastighedsgrænse: 48 km/t.
  • Med 25 km/t hastighedsmærkat: 40 km/t

Hvis traktorføreren bliver fristet til at udnytte traktorens hastighedspotentiale, er det altså realistisk, at et 25 km/t-mærkat får den direkte konsekvens, at man får frakendt kørekortet betinget.

Før du køber vogne og påhængsredskaber

Med baggrund i politiets nye praksis bør landmanden undersøge, hvilken hastighed den nye vogn eller det bugserede redskab er konstrueret til før købet. Spørg sælgeren og anmod om skriftligt svar.

« Tilbage

”Har du været ude med tommestokken”…. Nye krav til reflekser på landbrugskøretøjer

Hvis bredden på et køretøj er bredere end 2.55 m, er der krav om nye reflekser. Dette gælder alle køretøjer, traktorer, motorredskaber, påhængsvogne og påhængsredskaber.

De nye krav gælder for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019. Hvis køretøjet er bredere end de 2.55 m, skal der være specielle reflekser – en eller to pr. side af køretøjet. De nye krav om reflekser til brede køretøjer er kommet for at gøre disse mere synlige i trafikken og få andre trafikanter til at være mere opmærksomme på den ekstra bredde.

Hvis påhængsredskaber og liftredskaber er under de 2.55 m, er det frivilligt, om man ønsker at markere bredden med reflekserne. Traktorer under 2.55 m må ikke markeres med disse reflekser. Er køretøjet ældre end 1. september 2019, er mærkningen også frivillig.

Vores råd fra DM&E: “Er du i tvivl så monter de ekstra reflekser, det er kun til gavn at være mere synlig.”

Sådan skal særlig afmærkning af brede køretøjer foretages

1. Særlig afmærkning af brede køretøjer skal være udført med skråtstillede fluorescerende eller reflekterende rød/hvide striber. Striberne skal anbringes 45° på skrå fra midten og udad/nedad.

2. Reflekserne skal sidde maks. 10 cm fra køretøjets bredeste punkt og kunne ses både forfra og bagfra. Hvis ikke skal der være monteret 2 separate reflekser.

3. Dimensionen på hver afmærkning skal opfylde dimensionen i nedenstående eksempler

« Tilbage

Ærtehøsten også sikret i 2019

Der bliver også høstet ærter i år – og forhåbentligt også i fremtiden. Der er nemlig netop blevet givet dispensation til at køre med de landbrugsmaskiner på gummibælter, der står for høsten af ærter.

Fremtiden for ærtehøsten har ellers været usikker, da man har været stillet i udsigt, at dispensation for brug af bæltemaskinerne ikke kunne forventes efter 2018. Men siden den melding er en rapport om landbrugsmaskiners påvirkning på småveje blevet udarbejdet i et bredt samarbejde mellem Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Asfaltindustrien, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Danske Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, SEGES og Landbrug & Fødevarer.

Rapporten sammenligner bl.a. hvordan en landbrugsmaskine på gummibælter og en blokvogn lastet med en bæltemaskine påvirker vejen. Rapporten giver ny viden til myndigheder og beslutningstagere, og har i første omgang bevirket, at der også i 2019 udstedes dispensation til ærtehøst.

”Fra DM&E’s side sætter vi stor pris på det brede samarbejde om rapporten, der har sikret uvildigheden. Vi hæfter os bl.a. ved delkonklusionen om, at det belaster vejene mere at transportere landbrugskøretøjerne med gummibælter på blokvogn, end at lade dem køre selv, og vi mener dette bør være grundlag for en lovændring, siger Henning Sjørslev Lyngvig, der er chefkonsulent i Danske Maskinstationer og Entreprenører

Rapporten har givet anledning til en fortsat dialog mellem brancherne i erhvervet og myndighederne om at få gjort rammerne for færdsel med landbrugsmaskiner på gummibælter mere tidssvarende og mere stabile.

”Fra Danske Sukkerroedyrkeres side har vi lagt mange kræfter i at dette praktiske forsøg skulle lykkes. Jeg glæder mig over, at den gode rapport har bidraget til at ærtehøsten er sikret for i år, og det er min klare forhåbning og forventning, at rapporten medvirker til at give nogle mere tidssvarende forhold for landbrugsmaskinerne generelt også på den lange bane”, afslutter Knud Erik Clausen repræsentant for Danske Sukkerroedyrkere.

Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Kartofler, Danske Sukkerroedyrkere, Landbrug & Fødevarer og SEGES arbejder sammen om, at reglerne for færdsel med landbrugsmaskinerne, herunder bl.a. reglerne for landbrugsmaskiner på gummibælter, skal moderniseres. 

« Tilbage

Ændring ift. generhvervelse af kørekortet pga. overvægt

Første juni 2018 kom der en ny bekendtgørelse, der giver et alternativ til at skulle igennem en orienterende køreprøve, for en række specifikke forseelser, herunder overvægt.

Det er normal praksis at 30 pct. overlæs giver betinget frakendelse af kørekortet. Der er medio 2018 foretaget en ændring af kørekortbekendtgørelsen, der definerer nye betingelser for bevarelse og generhvervelse af førerretten ved betinget frakendelse og ubetinget frakendelse af førerretten i mindre end tre år.

I disse tilfælde indføres i stedet for kravet om kontrollerende køreprøve et krav om at gennemføre kursus i lastsikring og overlæs eller kurser i køre-hviletid og brug af takografen som betingelse for at kunne bevare og generhverve førerretten.

På opfordring af et medlem er det undersøgt, hvilken prøvetid det medfører at have en betinget frakendelse af kørekortet. Færdselslovens §129a foreskriver en tre-årig prøveperiode. Hvis der sker ny forhold i prøveperioden, foreskriver §125:

”Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af førerretten, fastsætter retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.”

Sanktionen fastsættes af retten, men er ifølge Færdselsstyrelsen oftest ubetinget frakendelse af kørekortet i op til 10 år (noget mindre ved førstegangsforseelser). Den ubetingede frakendelse har så en prøveperiode på 5 år.

Spørgsmål kan rettes til Henning Sjørslev Lyngvig: 7641 3665.

« Tilbage

Rapport giver forbedret viden om tunge køretøjers påvirkning af vej

Ny rapport undersøger og sammenligner tunge køretøjers påvirkning af små kommuneveje. Baggrunden for den er manglende viden om landbrugsmaskiners påvirkning af veje, hvilket har medført en låst politisk situation ift. modernisering af reglerne for landbrugsmaskiner. Tilblivelse af rapporten har krævet et bredt samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer. Et samarbejde der har været forbilledligt og som forhåbentlig, med de nye faglige indsigter, kan danne et fælles grundlag for at finde politiske løsninger, der sikre dansk erhvervsliv, herunder landbruget, tidssvarende regler og infrastruktur.

Landbrugets organisationer, maskinstationerne og følgeindustrien har i mange år ønsket en modernisering af reglerne for landbrugsmaskiners færdsel på vejene. Det omhandler bl.a. opdatering af regler for landbrugsmaskiner på gummibælter, der stammer fra 1955, hvor gummibælteteknologien ikke eksisterede, samt øgning af akseltryk på fx treakslede gyllevogne. Der er i mange år udstedt forskellige dispensationer for fx landbrugsmaskiner på gummibælter og tre-akslede gyllevognes akseltryk. Men reglerne er ikke blevet ændret permanente, bl.a. pga. forskellige opfattelser af maskinernes påvirkning af vejene.

Vejdirektoratet har derfor stået i spidsen for en praktisk undersøgelse, der sammenligner vejpåvirkningen fra landbrugsmaskiner (gyllevogne og store høstmaskiner på gummibælter) og de eksisterende lovlige alternativer (56 ton lastvogn og 69 ton blokvogn). Undersøgelsen er den første af sin art i Europa, og er blevet til i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Guldborgsund Kommune, Asfaltindustrien, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroerdyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, Landbrug & Fødevarer og SEGES.

Alle parter udtrykker tilfredshed med samarbejdet og glæde over at der nu er et fælles, fagligt fundament at arbejde videre fra.

FAKTA – OM FORSØGETS KONKLUSIONER

Hensigten med forsøgene har været at undersøge, hvordan påvirkning af veje for udvalgte bæltekøretøjer og gyllevogne, der i dag kører på dispensation, niveaumæssigt ligger i forhold til de i dag tilladte tunge køretøjer, som særtransporter og 56 tons lastvognstog. Sammenfattet viser forsøgene at tunge køretøjer uanset type generelt er hårde ved vejene, men samtidig at sliddet på vejene ikke er større end hidtil antaget, og at landbrugskøretøjerne ikke er værre end de i dag tilladte alternativer.

Rapporten indeholder afsnit, der præsenterer resultaterne om:

  • Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen
  • Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse
  • og sporkøring
  • Måling af køretøjernes aksellaster og kontakttryk


Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen

På baggrund af det udførte forsøg har det været muligt at sammenligne køretøjernes målte tryk i dybden relativt til hinanden.

  • Gyllekøretøjerne med hhv. 10 ton og 8 ton aksellast er sammenlignet med alternativet – et 56 ton sættevognsvogntog bestående af en 3-akslet trækker og en 4-akslet gylletrailer. Ved 20 km/t er forskellen mellem dybdemålinger meget lille de tre køretøjer imellem, dog er der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget.
  • Det giver højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv.
  • Det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører


Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring

  • Udkommet af forsøget viser mere om belægningstypen og dæktype end om køretøjernes aksel- og kontakttryk.
  • Bæltekøretøjer er værre ved en vejoverflade med OB-belægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker. I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt ned i asfalten.
  • Kørselsmønstret ved forsøget er ikke repræsentativt for en virkelig situation og derfor forventes der ikke synlige indtryksmærker ved én passage af et bæltekøretøj før ved højere vejtemperaturer.
  • På varmblandet asfalt opstår ikke indtryksmærker og sporkøring. Der indgik ikke kørsel med flere forskellige køretøjer på varmblandet asfalt, kun bæltekøretøj, så der kan ikke siges noget om hvilke køretøjer, der er værre end andre i den henseende.
  • Vridforsøget viste at hverken blokvognen med læs eller Grimme roeoptageren beskadigede vejen.


Målinger af køretøjernes aksellaster og kontakttryk

Aksel og kontakttrykmålinger er foretaget for at skaffe grundlæggende viden, der kan bruges i tolkningen af

øvrige målinger.  Kontakttrykmålingerne viser udover tryk, også det reelle kontaktareal.

  • Bælter giver ikke højere enkelt værdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet.
  • Bæltekøretøjerne giver de laveste middeltryk over kontaktarealet. Målinger på bælterne viser at det primært er ribberne under rullerne der belastes.
  • Målingerne, der skal simulere kørsel på asfaltkanter, viser at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten.
  • Bloksættevognens pendelaksler er klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten.
  • På kontakttrykmålinger ses at traktoren med 10 ton aksellast har et større kontaktareal end traktoren med 8 ton aksellast.

Læs hele rapporten her

For yderligere information, kontakt Henning Sjørslev, DM&E hsl@dmoge.dk, +45 7641 3665.

« Tilbage

Ærgerligt mange rammes af nye regler for varebiler

1. juli træder nye regler i kraft vedrørende varebiler. De nye regler betyder, at hvis du har en varebil du bruger til erhverv, så skal du registrere ved Motorstyrelsen, om du bruger den til firmakørsel eller om du transporterer gods for fremmed regning.

Baggrunden er, at varebiler på 2.000-3.500 kg tilladt totalvægt, som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg pr. stykgods, fremadrettet er omfattet af godskørselsloven. Men de nye regler som vedrører godskørsel medfører i slipstrømmen også nye krav til de, der bruger varebiler til firmakørsel.

Erhvervets organisationer har både i høringssvar, politiske henvendelser og opfølgende henvendelser til myndighederne arbejdet på at undgå, at de der bruger varebiler firmakørsel – og ikke til at køre gods for fremmed regning – ikke vil blive påvirket af den nye lovgivning.

”Det har været i politisk ønske at stramme regler for godskørsel for at mindske sort arbejde og social dumping. Det bakker vi op om. Vi er bare drønærgerlige over, at en lovgivning der er tiltænkt dem, der kører gods for fremmed regning ender med at få betydning for murere, maskinmekanikere, landmænd og andre erhvervsdrivende, der bruger varebiler til firmakørsel, men ikke til godskørsel for fremmedregning”, siger Kathrine Blæsbjerg Sørensen, erhvervspolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer.

Baggrunden er en lovændring som et flertal uden om regeringen besluttede. Formålet var at etablere en national tilladelsesordning for varebiler eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, men ikke 3.500 kg, for at mindske sort arbejde, snyd og social dumping inden for godskørsel med varebiler.

”Lovgivningen er tiltænkt ca. 11.000 varebiler, men ender med at ramme mere 200.000. Vi havde håbet på og talt for, at man i implementering af loven kunne finde en løsning, så det kun var de tilsigtede 11.000, der oplever en administrativ byrde. Men nu er det alle, der bruger en varebil i forbindelse med firmakørsel, der skal ind og registrere denne”, uddyber Kathrine Sørensen.

”Registreringen er noget bøvl i sig selv. Dernæst kommer de problemer man kan forudsige for dem, som ikke lige er opmærksomme på denne ændring af reglerne og som så vil blive ramt af bøder eller andre sanktioner – igen selvom de ikke udfører godskørsel for fremmed regning”, siger Per Hedetoft, konsulent i Dansk Maskinhandlerforening.

”Af det lovforberedende arbejde, herunder også af kommissoriet til Varebilsudvalget, fremgår det klart, at det aldrig har været håndværkere og lignende, der skulle rammes af denne lovgivning”, afslutter Per Hedetoft.

Gruppen der kører varevogn som firmakørsel slipper for reglerne, men ikke for nogle administrative byrder i slipstrømmen af den nye lov, hvilket en lang række organisationer i fællesskab har prøvet at gøre opmærksom på.

Du kan læse mere om de nye krav til varebiler her: www.varebilskrav.dk eller se dette faktaark som Færdselsstyrelsen har udarbejdet.

Arbejdet er lavet i fællesskab mellem Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Maskinleverandørerne og Brancheforeningen for skov, have og park forretninger og Landbrug & Fødevarer.

« Tilbage

Aktuelt om bæltekøretøjer

Lovgivningen om bæltekøretøjer på danske veje er fra 1955 og det ses tydeligt. Denne lovgivning sætter en grænse for at bælte køretøjer maks. må veje 16 ton. Denne begrænsning er slet ikke tidssvarende og derfor har der været arbejdet meget på at ændre lovgivningen i Danmark, men det har kun resulteret i at der har været lavet dispensations ordninger. Så har der været gjort arbejde på at få disse bæltekøretøjer EU typegodkendt og derved givet adgang til brug på vejen i Danmark, dette har vi dog fået afkræftet at det kan ændre de 16 tons reglen. De nu EU-typegodkendte traktorer kan ikke bruge den dispensations ordning der for motorredskaber og derfor er den nuværende vægtgrænse for bæltetraktorer der er EU-typegodkendt kun 16 ton. 

Kørsel med bælter på motorredskaber og traktorer kræver dispensation, hvis vægten overskrider:

  • Traktorer med bælter og hjul 16 ton
  • Traktorer kun med 2 bælter 12,8 ton
  • Motor redskaber over 16 ton (hvis den er udstyret med hjul og bælter)


Dispensation til kørsel med bælter

Der kan på nuværende tidspunkt kun søges dispensation til motorredsskaber med større vægt.

Hvis der både er bælter og en hjulaksel Her gælder ovenstående regel, og totalvægten kan komme op på 32.000 kg, dog begrænset af 6400 kg/m målt fra forreste punkt hvor bæltet rører jorden til centrum af bageste aksel. Eksempel: 3 meter bæltesektion og 5 meter fra forreste berøringspunkt til bageste aksel fører til, at bæltesektionen må lastes med 8000 + 7000 + 6000 kg = 21.000 kg. Hvis den bageste aksel må laste 10 tons, bliver den tilladelige totalvægt 31.000 kg, og reglen med 6400 kg/m x 5 m = 32.000 kg er ikke overskredet.

Hvis bæltekøretøjet er længere end 12 meter

Hvis bæltekøretøjet er længere end 12 meter er det ikke muligt at bruge den almindelige dispensation og derfor skal der laves en direkte dispensation gennem Færdselsstyrelsen og denne dispensation er en tung proces hvor de specifikke veje skal beskrives. Disse dispensationer er yderst tidskrævende og processen tager over et halvt år at få lavet til en specifik kørsel. 

Fremtiden for bæltekøretøjer

Bæltekøretøjer er en del af fremtidens landbrugsmaskiner og derfor arbejdes der på måder at kunne bruge disse maskiner i fremtiden.

Der arbejdes på at bæltekøretøjer skal kunne køre som ”mobilkraner” under særtransportforordningen. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at beregne hvordan en bælteundervogn påvirker vejen sammenlignet med køretøjer under særtransportforordningen. Denne forordning virker ved at et køretøj får en værdi ud fra den påvirkning den har på vejen, ved lette køretøjer vil det være muligt at få en områdetilladelse i op til 3 år og derved køre i området uden begrænsninger i de tre år. Ved tungere køretøjer med høj påvirkning af vejen vil der være strengere krav til kørslen, der vil skulle søges forud for hver kørsel og kørslen vil kun være mulig på en godkendt strækning. 

Vi ved endnu ikke hvordan dette vil falde ud og om denne ordning vil være brugbar.

Så arbejdes der på at ændre den danske lovgivning eller få lov til at bruge EU-typegodkendte bælte maskiner på vejen, som var ideen bag EU-typegodkendelsen ordningen.

« Tilbage

Traktordata 2018

Traktordata er blevet opdateret 5. juli 2018

Branchefællesskabet om færdsel har indhentet nedenstående oplysninger fra traktorimportørerne. Oplysningerne er identiske med de oplysninger som forefindes på traktorens typelader.

Oplysningerne er vigtige at kende, da politiet ved kontrol kontrollerer om traktoren belastes mere end fabrikanten tillader. Det er især begrænsningen på efterspændt ubremset masse på 3000-3500 kg som giver de største udfordringer, men også efterspændt bremset masse kan give udfordringer.

Ved køb af nye påhængskøretøjer (vogne og påhængsredskaber) bør der fremover monteres bremser når de 3000-3500 kg overskrides. I forbindelse med godkendelse til tempo 40 skal der være bremser på alle aksler.

Det er også vigtigt at kende den maksimale tilladelige efterspændte masse  monteret med bremser.

Traktordata 2018

Venlig hilsen

Henning Sjørslev Lyngvig, DM&E

Branchefællesskabet om færdsel er repræsenteret ved:

Claus Harrild JensenDansk Agroindustri, Henning Sjørslev Lyngvig og Jørgen Jørgensen – Danske Maskinstationer og Entreprenører, Kasper StougårdSEGES, Kathrine Blæsbjerg SørensenLandbrug & Fødevarer, Knud Erik ClausenDanske Sukkerroedyrkere, Per HedetoftDansk Maskinhandlerforening

« Tilbage

Vedr. eskortering af langsomkørende køretøjer over Ny Lillebæltsbro

Vejdirektoratet tilbyder daglig eskortering af langsomtkørende køretøjer i hele renovationsperioden, inkl. weekender

  • Der vil være stadig være faste eskorteringstider på døgnet med til- og framelding på mail: jwa@arkil.dk
  • Mødetid på pendlerpladsen ved Jyllandsvej, 5500 Middelfart kl. 03:45 og kl. 20:15
  • Mødetid i Vesterballevej, 7000 Fredericia kl. 04:15 og kl. 20:30.
  • Fører af eskorten kontaktes pr. mail på: jwa@arkil.dk
  • Tilmelding skal foretages senest 12 timer før eskortens start. Afmelding senest 4 timer før eskortens start.
  • Hvis I vil booke kørsel i weekenderne, skal tilmelding dog ske senest fredagen inden kl. 12.

 

Hvis I har spørgsmål til eskorterne af langsomkørende køretøjer, er I velkomne til at kontakte:

  • Shahriar Honar, specielkonsulent: 7244 2532, sho@vd.dk
  • Niels Højmark, konsulent: 7244 2612, niho_k@vd.dk

« Tilbage

Kørsel til og fra dyrskuer med brede landbrugskøretøjer

Der har været arbejdet på lovliggørelse at kørsel med landbrugskøretøjer til og fra dyrskuer, af køretøjer der overstiger en bredde på 3,3 m. Den ny bekendtgørelse bliver ikke færdig før de første dyrskuer afholdes. De dyrskuer der afholdes meget tidligt, kan søge dispensation ved Færdselsstyrelsen ved at anvende vedhæftede standardansøgningsskema.

Klik her for at åbne Word-dokumentet.

Udkastet til den ny bekendtgørelse kan desuden ses ved at klikke her. Når den ny bekendtgørelse vedtages, meddeles det af brancherne bag færdselsfællesskabet.

Henning Sjørslev Lyngvig
DM&E Agro

Danske Maskinstationer & Entreprenører

På vegne af: Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Landbrug & Fødevarer og SEGES

Spørgsmål kan rettes til: Kathrine Blæsbjerg Sørensen, Landbrug & Fødevarer på: 3339 4255 eller kbs@lf.dk.

« Tilbage

Registrering af påhængsvogne

Når en vogn skal bruges til godstransport, skal den registreres. Det kan fx være en entreprenørvogn eller en frakørselsvogn. DM&E modtager mange henvendelser om hvad vægtafgift koster, samt om der skal være gule eller hvide nummerplader på.

Nummerpladens farve

Fra 6. juni 2012 blev den hvide plade med rød kant afskaffet, til brug på påhængsvogne. De påhængsvogne der allerede har hvide plader med rød kant, kan beholde dem. I dag anvendes der kun gul plade med sort kant.

Nummerplade til registreret vogn (både til traktor og lastbil)

Vægtafgift og udligningsafgift

Vægtafgift og udligningsafgiften betales i forhold til det trækkende køretøjs og vognens vægt. Der skal ikke betales vejbenyttelsesafgift, da den kun skal betales for lastbiler og lastvognstog med en vægt større end 12 ton.

« Tilbage

Traktorer EU-typegodkendt til mere end 40 km/h

En EU-typegodkendt traktor med en hastighed på mere end 40 km/h kan registreret i Danmark som højhastighedstraktor. Færdselsgruppen har sammen med Færdselsstyrelsen afklaret hvordan det skal foregå.

Hvis en traktor, der er EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h, skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som varebil (<3.500 kg) eller lastbil (>3.500 kg), da køretøjet ifølge den danske Færdselslov ikke defineres som en traktor, når køretøjet kan køre hurtigere end 40 km/h. Det medfører også, at en påhængsvogn, der tilkobles, skal registreres efter samme vilkår som en bilpåhængsvogn (til varebil eller lastbil – i praksis oftest en lastbilanhænger).

Den tilkoblede påhængsvogn skal være godkendt som en påhængsvogn til bil. Kravene til bremser for ”højhastighedstraktoren” er næsten svarende til lastbilers, men der er f.eks. ikke krav om ABS på traktorer under 10 ton totalvægt, og der er ikke krav om avanceret nødbremse (AEBS), som forhindrer, at nyere lastbiler kører op bag i andre køretøjer).

Herunder en række fakta afklaret med Færdselsstyrelsen

  • Når en ny traktor er EU-typegodkendt som en type ”b” efter EU-forordning 167/2013 og dermed til en hastighed større end 40 km/h, så skal denne indlægges i Køretøjsregisteret (DMR) som enten varebil eller lastbil, bestemt af køretøjets tilladte totalvægt.
  • Herefter vil man kunne hente nummerpladerne og registrere højhastighedstraktoren som varebil/lastbil. Eneste udstyr, der skal monteres, er en refleksplanke, som kendes fra kravene til lastbiler.
  • Der kræves enten kørekort til lille bil (B-kørekort, eventuelt B+E), hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt er højst 3.500 kg, eller stort kørekort (C-kørekort, eventuelt C+E) samt takograf (elektronisk fartskriver) og dertil hørende chaufføruddannelse, der skal fornys hvert femte år.

    Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen 1.5.2 beskriver undtagelser, f.eks.:

    b) Køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre godstransport inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted.

    c) Landbrugs- og skovbrugstrækkere, der benyttes til landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, inden for en radius af 100 km fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.

    h) Køretøjer, der benyttes i forbindelse med kloakering, beskyttelse mod oversvømmelse, vedligeholdelse af vand-, gas- og elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje, husstandsindsamling af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, telegraf- og telefontjenester, radio- og fjernsyns-transmission samt pejling af radio- eller tv-sendere eller modtagere.

    q) Køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der transporterer entreprenørmaskiner for en entreprenørvirksomhed inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet.

  • Der skal betales vægtafgift, og hvis højhastighedstraktorens tilladte totalvægt overskrider 12 ton, skal der også betales vejbenyttelsesafgift.
  • Der må kun tilkobles én påhængsvogn efter højhastighedstraktoren.
  • En tilkoblet påhængsvogn skal opfylde de samme regler, som gælder lastbilpåhængsvogne. Det vil sige, at de skal være registrerede, og hvis man ikke vil til syn med hver enkelt kombination af højhastighedstraktor og påhængsvogn, skal man sørge for, at både højhastighedstraktoren og påhængsvognene bliver godkendt til synsfri sammenkobling.
  • Både luft- og hydrauliske bremser kan anvendes, men hvis der ikke anvendes luftbremser, kan køretøjerne ikke godkendes til synsfri sammenkobling, men skal godkendes sammen i hver enkelt kombination.
  • Der gælder de samme vægtregler som for lastbiler, men højhastighedstraktoren kan have konstruktionsmæssige vægtbegrænsninger, som vil fremgå af fabrikationspladen. Begrænsningerne (bortset fra kørsel med uregistreret påhængsredskab) vil dog også fremgå af registreringsattesten/DMR.
  • Højhastighedstraktoren må anvendes til kørsel med et uregistreret påhængsredskab, der er konstrueret til en hastighed på højst 30 km/h (uaffjedret) og med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer med tilkoblet påhængsredskab. Hvis påhængsredskabet er Tempo 40 godkendt må vogntoget køre 40 km/t.
  • Liftophængte redskaber må anvendes med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer. Hastigheden kan være begrænset af redskabsfabrikanten, men man skal altid køre efter forholdene.
  • En højhastighedstraktor kan få refunderet brændstofafgift ved landbrugsarbejde efter gældende regler for almindelige traktorer.
  • Evt. krav om vognmandstilladelse følger reglerne for lastbil.
« Tilbage

Politiet tillader eskorte af landbrugsmaskiner over Lillebæltsbroen, mens den gamle Lillebæltsbro er spærret

Efter dialog mellem DM&E, Sydøstjyllands Politi og Vejdirektoratet, kan landbrugsmaskiner nu eskorteres over den ny Lillebæltsbro, når den gamle bro lukkes for renovering.

I første omgang var der meldt ud, at langsomtkørende køretøjer skulle flyttes på blokvogn. Herefter at transporten op til en bredde af 3,3 m kunne foregå med følgebil. Det endelige resultat blev at køretøjerne kan passere broen med følgebil op til en bredde af 4,0 meter. DM&E har haft en god dialog med Politiet og Vejdirektoratet, der har være lydhøre.

Køretøjerne vil blive eskorteret over Lillebæltsbroen udenfor myldretiden, i tidsrummet 20.30-05.00 i hverdagene, og med en TMA (lastbil med stødabsorberende enhed) kørende bagved. Tidspunkterne for transport er dikteret af politiet. De nærmere praktiske rammer for eskorterne vil Vejdirektoratet melde ud i god tid inden renoveringsperioden, som i 2018 starter primo maj.

Læs pressemeddelelse fra Vejdirektoratet her: Grønt-lys-for-eskorter-af-langsomkørende-køretøjer-over-Lillebæltsbroen

For yderligere information, kontakt Henning Sjørslev Lyngvig, hsl@dmoge.dk, +45 7641 3665

« Tilbage

Dispensationer for gyllekørsel 2017

Som i tidligere år har DM&E i samarbejde med L&F søgt kommuner om dispensation for akseltryk på treakslede gyllevogne.

Listen over hvilke kommuner der meddeler dispensation kan ses på L&F hjemmeside, ved at klikke på dette link.

For at anvende Trafikstyrelsens dispensation, skal den printes ud og medbringes i traktoren eller gyllekøretøjet. Bemærk betingelserne i vægtdispensationen. Hent PDF version ved at klikke her

  • Med dispensation gives mulighed for lovlig kørsel med op til 48 ton totalvægt med tre-akslede gyllevogne
    (3 x 10 t på gyllevognen + 18 t for traktoren).
  • Uden dispensation gives mulighed for lovlig kørsel med op til 42 ton totalvægt med tre-akslede gyllevogne
    (3 x 8 t på gyllevognen + 18 t for traktoren).
  • To-akslede gyllevogne giver altid mulighed for lovlig kørsel med op til 38 ton totalvægt.
    (2 x 10 t på gyllevognen + 18 t for traktoren).
  • For selvkørende gives der mulighed for op til 11,5 ton akseltryk med dispensation.

 

Ovenstående er under forudsætning af, at køretøjerne er konstrueret til den vægt køretøjet belastes med og skal trække. Det ses enten på køretøjets typeplade, eller i køretøjets CoC dokument. Alternativt kan forhandleren spørges.

Hvordan er det nu, det er med overlæs?  Over 6 % eller 2000 kg skal der betales 450 kr. pr. % overlæs (150 kr. til føreren og 300 kr. til ejeren). Ved overskridelse af totalvægt på et køretøj med mere end 30 % frakendes kørekortet betinget. Traktor er et køretøj, og gyllevogn er et køretøj hver for sig. Det er vigtigt at vide om traktorens tilladte totalvægt er 18.000 kg. eller blot 12.000 kg.

For yderligere information, kontakt Henning Sjørslev Lyngvig: 7641 3665 / hsl@dmoge.dk

« Tilbage

Motorredskaber slipper for syn

Motorredskaber slipper for årligt syn i 2018

 

Motorredskaber som transporterer gods eksempelvis en dumper skal være registreret og er underkastet krav om årligt syn. Som noget nyt kan kravet om årligt syn erstattes af det årlige sikkerhedseftersyn.
Færdselsstyrelsens krav om et årligt syn i en synshal er ikke længere nødvendigt fra årsskiftet. Det skyldes, at motorredskaber med nummerplader i forvejen er omfattet af Arbejdstilsynets krav om et lovpligtigt sikkerhedseftersyn mindst hver 12. måned.
Vær opmærksom på, at kravet om et lovpligtigt sikkerhedseftersyn skal overholdes.

 

« Tilbage

De nye bremsekrav

Bremsekrav til nye EU- Typegodkendte traktorer og påhængskøretøjer

NB! nedenstående gælder kun for EU- Typegodkendte traktorer og påhængskøretøjer.

Nedenstående kortfattede resume er hentet fra EU forordning 2015/68  

Og suppleret med oplysninger fra traktorimportørerne

Oplysninger indhentet fra traktorimportørerne november 2017

Udgangspunktet er de krav som stilles til nye EU- Typegodkendte Traktorer og påhængskøretøjer (påhængsvogne og påhængsredskaber) (R og S kategorier).

Det er tilladt indtil 2025 at udstyre EU typegodkendte traktorer med  1- strenget hydraulisk  bremseudtag, således at traktorerne kan anvendes til de  eksisterende påhængskøretøjer som er forsynet med 1 – strengs hydrauliske bremser. Efter 2025 har de enkelte lande ikke tilladelse til at anvende hverken EU – typegodkendte eller nationale godkendte nye køretøjer som er forsynet med 1- strengs hydrauliske bremser.

De overordnede bremsekrav er, at  traktorer og påhængsredskaber skal være forsynet med :

  1. Driftsbremse
  2. Parkeringsbremse
  3. Nødbremse

Påhængsvogne og påhængsredskaber skal være indrettet således:

  • Lastafhængig bremser. (undtagelser under 30 km/h og påhængsredskaber uden ændring i last)
  • Traktorens håndbremse skal kunne bremse køretøjet.
  • At parkeringsbremse automatisk aktiveres  også når køretøjet er spændt fra.
  • At nødbremsen  aktiveres hvis man ”taber (vognen eller redskabet)
  • At nødbremsen aktiveres hvis hydraulikken svigter
  • At nødbremsen aktiveres hvis der går ”hul på” en af hydraulikledningerne
  • At der er en elektrisk forbindelse til ABS mv.

Alt dette kan kun løses ved, at der er et 2 – strenget(2-kreds) system fra traktoren enten luft eller hydraulik.

Et hydraulisk  2– strenget system kræver at der tilsluttes  2 bremseslanger til traktoren, som det kendes fra 2- strenget Luft

Selve bremsen på påhængskøretøjet kan være opbygget som vi kender det i dag med en bremseslange som går ud til 2 eller flere bremsestempler og kan være enten hydraulik eller pneumatik

Hydrauliske bremser:

1.Den ene tilkobling er den vi ”kender” som yder fra 0 – 150 bar, det er til driftsbremsen

2.Den anden tilkobling yder i området 15 – 35 bar og skal bruges til at udløse parkeringsbremsen og til at aktivere nødbremsen.

Ved et hydrauliske bremser  skal således bygges en ”enhed ” på påhængskøretøjet med en gasbeholder således, at når der ikke er tryk på ledning 2 fra traktoren, er køretøjet bremset og hvis trykket falder til under 12 bar bremses køretøjet ligeledes.

Trykfald opstår , hvis køretøjet tabes, eller der går hul på en bremseslange.

En sådan “enhed” kan i princippet bygges på ethvert køretøj, således at der forbindes 2 strenge til traktoren fra “enheden” og en streng fra enheden til påhængskøretøjets  bremseslanger . Der mangler nu kun en lastafhængig ventil som sandsynligvis kan tilkøbes.

Der vil uden tvivl komme mange løsninger frem inden 2025. Så det er ikke kun et spørgsmål om luft eller hydraulik. Der findes også enheder som hvor der tilføres luft til at aktivere hydraulik og hvad er bedst og billigst, hvilket ikke er undersøgt endnu.

Det er endnu ikke undersøgt om redskabsproducenter vælger luft eller hydraulik eller en kombination  af luft og hydraulik på nye EU- typegodkendte påhængskøretøjer.

I praksis kan det ende ud som en blanding af luft og hydraulik med indsatte konvertere således, at traktorer med luftudtag kan kobles til påhængskøretøjer med hydrauliske bremser og omvendt

Se nedenstående film fra et Italiensk firma som forklarer EU -bestemmelserne beskrevet i  EU2015/85 det rigtig godt.

http://www.safim.it/en/company/news/3-news/123-eu-rvbr-regulations.html

Øvrige krav til bremser

Bremsningen skal kunne foregå gradueret

Reaktionstid  maks 0,6 sek ( fra aktivering og til den fjerneste bremsecylinder er aktiveres)

Bremseevne 3,55 m/s2 <30 km/h

Bremseevne 5,0 m/s/s2 > 30 km/h

Traktorer > 60 km/h  krav om ABS- bremser.

Krav om at bremsepedaler kobles sammen >40 km/h

Krav om at påhængsvogn/påhængsredskab bremse aktiveres >12 km/h

NB! Det er tilladt at forsyne påhængskøretøjer med en totalvægt op til 8 tons med påløbsbremser.

Konsekvenser ved  valg af bremsesystem:

Eksempel 1 . Der købes en traktor i 2018 med  2 strenget trykluft og 1 strenget hydraulik

Traktoren kan anvendes til både 1- strenget hydraulisk  og 2 strenget luft på påhængsredskaber.

Efter 2025 kan traktoren stadig anvendes til 1 strenget hydraulisk.

Indkøb af nye påhængsredskaber i perioden 2018 – 2025.

Hvis de er EU typegodkendte skal de være forsynet med 2 – strenget bremser enten hydraulisk eller luft.  Såfremt der er 2 – strenget luft på traktoren vil de nye redskaber forsynet med luft kunne efterspændes  traktoren med  2 – strenget luft .

Når der indkøbes en traktor efter 1 Januar 2025 vil en traktor med 2 -strenget luft kunne køre med alle de påhængsredskaber som er blevet forsynet med 2 – strenget luft. Traktoren kan ikke anvendes til redskaber med  1- strenget hydraulik.

Eksempel 2 Der indkøbes en traktor med 2 – strenget hydrauliske bremser. Traktoren vil kunne anvendes til både eksisterende 1 – strenget og nye EU- typegodkendte påhængskøretøjer med 2- strenget bremser.

Såfremt der indkøbes ny redskaber med 2 – strenget hydrauliske bremser vil traktoren kunne anvendes til disse køretøjer sammen med traktorer kun forsynet med 1 – strenget hydrauliske bremser.

Ved valg af hydraulik eller luft på traktoren til bremsning vil merprisen også være en afgørende faktor.

 

 

 

 

« Tilbage

Sammenligning traktorer og lastbiler

Lastbil over 3500 kg Traktor > 40 km/h Registret traktor 30/40 km/h Godkendt traktor

30/40 km/h

Alder 18 år 18 år 16 år 16 år
Begrænsning i køretid Køre- hviletids

bestemmelser gælder ikke landbrug

100 km (egne produkter)

Køre- hviletids

bestemmelser gælder ikke landbrug

100 km (egne produkter)

 

Nej! først når hastigheden overstiger 40 km/h Nej! først når hastigheden overstiger 40 km/h
Godskørselstilladelse Ja ja Nej Nej
Uddannelseskrav Ja Ja Nej Nej
Hastighed Landevej 70 km/h

Motorvej 80 km/h

Landevej 70 km/h

Motorvej 80 km/h

30km/h eller

TEMPO 40 godkendt

30km/h eller

TEMPO 40 godkendt

Antal påhængskøretøjer 1 1 2 2
Tilladt længde 18,75 m, modulvogntog 25,25 m 18,75 m 18,75 m

22 m kun mellem gård/maskinstation og mark/kunder

18,75 m

22 m kun mellem gård og mark

Tilladt bredde

*bredde 3 m kun dæk og skærme

 

2,55 m 2,55 m 2,55 m

3,0m kun mellem gård/maskinstation og mark/kunder *

2,55 m

3,0 m kun mellem mark og gård *

Totalvægt maks. 56 tons 56 tons 44 tons 44 tons
Registreringspligt trækkende køretøj ja ja ja godkendt
Registreringspligt vogn(e) ja ja ja nej
Vejbenyttelsesafgift 9318 kr/år 9318 kr/år Nej Nej
Vægtafgift trækkende køretøj 2709 2709 3429-5311kr/år 61,85 kr/år
Vægtafgift vogn 1356 1356 5900 (21,5 t 2 akslet) ingen
Refusion brændstofafgift Nej Nej Nej ja
Underkøringssikring vogn ja ja Ja (nej hvis taget i brug før okt.1996 Ja (nej hvis taget i brug før okt.1996
Periodisk syn årligt årligt nej nej
Partikeludledning Nye  euro 6 Tier 4 Tier 4 Tier 4
« Tilbage

Bremser på påhængskøretøjer over 3500 kg har store konsekvenser

Brev til færdselsstyrelsen

Estimering af antal påhængskøretøjer uden bremser

Danmarks Statistik har kun opgørelse over antal traktorer og Mejetærskere frem til 2005 og de kan således ikke levere statistik for den øvrige maskinpark. Men vi kan estimere et antal påhængskøretøjer ud fra nedenstående:

Udvalgt antal bedrifter over 100 ha

Der er i alt 7 701 bedrifter over 100 ha.

Hertil kommer maskinstationer, skoventreprenører og anlægsentreprenører 730 i DM&E

Hvilke bugserede påhængskøretøjer drejer det sig om:

  • Mindre vogne
  • Gødningsspreder
  • Kalkspreder
  • Slamsuger
  • Roeoptager
  • Kartoffeloptager
  • Sprøjte
  • Tromler
  • Storriver
  • Skårlægger
  • Såsæt
  • Pressere
  • Harver
  • Scraper

 

Antagelser ud fra ovenstående:

Hvis vi antager, at hver bedrift kun har 1 påhængskøretøj i gennemsnit u bremser fås 7701 køretøjer

Hvis antager at hver DM&E medlem har 2 påhængskøretøjer u bremser fås 1460 køretøjer eller i alt 9161 stk.

Flere antagelser kan opstilles i nedenstående tabel:

Antal/bedrift Antal/DM&E medlem Antal i alt
1 2 9161    =/ 10 000
2 2 16862
2 4 18322
Gennemsnit af ovenstående antagelser 14781   =/   15 000

 

Vores bedste bud er således, at der befinder sig mindst 10 – 15000 påhængskøretøjer på landbrug og maskinstationer, som alle har en belastning på hjulene som overstiger 3500 kg og som ikke er forsynet med bremser.

Eftermontering af bremser medfører en omkostning på 15 – 30000 kr/køretøj.

Såfremt 10000 køretøjer skulle forsynes med bremser, vil det betyde en samlet omkostning på 150 – 300 mio. kr

3500 kg er den tekniske maksimale tilladelige ubremset masse som må efterspændes en EU – typegodkendt traktor.

Såfremt det kun er 30 % af køretøjer som skal ud på offentlig vej vil den samlede omkostning for det samlede erhverv beløbe sig til 45 – 100 mio. kr såfremt køretøjerne opfylder kravet om, at der skal være monteret bremser på hjul som belastes med mere end 3500 kg.

Ovenstående antagelser/vurderinger er med baggrund i vores bedste skøn. Vi har ikke mulighed for at komme med helt præcise tal, da der ikke findes nogen statistisk opgørelse.

Da der i årevis er blevet rådgivet og handlet efter, at det var 50 % reglen som var gældende, har der ud fra 50 % reglen ikke været et stort behov for montering af bremser, da traktorernes egenvægt er vokset i takt med at påhængskøretøjerne er blevet større.

 

 

Med venlig hilsen Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen)

Knud Erik Clausen fra Danske Sukkerroedyrkere, Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening, Jørn Freudendal fra Dansk Agroindustri, Jørgen Jørgensen og Henning Sjørslev Lyngvig fra Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 

 

« Tilbage

Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har bedt Transportministren om dispensation for 2018

Kære Transportminister Ole Birk Olesen

Vi tillader os denne henvendelse, med et ønske om, at Ministeren vil tillade dispensation for selvkørende ærtehøster på bælter gældende for 2018.

Vi håber på Ministerens forståelse overfor denne henvendelse, begrundet med nedenstående udfordringer.

Med baggrund i svarbrev fra 20. Maj 2017 J.nr 2016-5065 og svar den 13. juni har vi taget kontakt til Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen og KL med henblik på at iværksætte en undersøgelse af bæltekøretøjers påvirkning af vejene.

Vi har haft et meget positivt indledende møde hos Vejdirektoratet, med deltagelse af KL, Færdselsstyrelsen og repræsentanter fra erhvervet. Efterfølgende har Vejdirektoratet beskrevet en forsøgsplan, som er blevet meget vel modtaget hos alle berørte parter ved et nyligt afholdt møde på Lolland, hvor forsøgene planlægges gennemført.

Vejdirektoratet satsede på, at forsøgene kunne gennemføres i uge 42, 2017, men desværre var dette ikke muligt, da forsøgene kræver bistand fra flere forskellige videnskabelige aktører, som ikke alle havde mulighed for at deltage i 2017. Vejdirektoratet har derfor foreslået, at forsøgene udsættes til marts/april 2018.

Forsinkelsen medfører desværre, at der opstår en ny problemstilling omkring ærtehøsten i 2018. Avlerne træffer aftaler med fabrikken Ardo A/S allerede i efteråret 2017, og arbejdet med at tilså de planlagte arealer begynder allerede i april måned 2018. Det er således afgørende for ærteproduktionen i 2018, at der er klarhed over, om høsten af ærterne bliver mulig. Skal høsten kunne lade sig gøre i 2018 kræver det således en fornyet dispensation.

Ardo A/S har allerede udarbejdet en liste over de berørte kommuner med henblik på at lette arbejdet for Færdselsstyrelsen og både KL og Færdselsstyrelsen er allerede informeret omkring forløbet.

Vi forstår Ministerens bekymring ved fortsat at give dispensation til bæltekøretøjer, så længe man ikke har undersøgt hvor meget de påvirker vejene.

Vi vil dog gerne fremføre følgende argumenter for en dispensation gældende for 2018.

  1. Det drejer sig kun om 5 køretøjer, der hver kun kører ca. 500 km i alt på stats- og kommuneveje.
  2. Køretøjerne kører kun til og fra en mark, der er således ikke tale om gentagelseskørsel.
  3. Det drejer sig om en ”overvægt” på ca. 1500 kg pr bælte i forhold til overholdelse af gældende dispensationskrav.
  4. De nye EU-krav for typegodkendelse af bæltetraktorer tillader en totalvægt op til 32 tons og en ærtehøsters totalvægt er 24 tons.
  5. De nye EU-krav for typegodkendelse af bæltetraktorer tillader et gennemsnitligt tryk under bælterne på 5 kg/cm2 og ærtehøsteren trykker kun det halve.
  6. GRIMME roeoptager med en totalvægt på 32 tons, forsynet med præcis den samme bælteundervogn som ærtehøsteren, har siden 2010 kørt under en dispensation, som er gældende indtil undersøgelserne er. Der kører ca. 35 af disse køretøjer på vejene i mere end 20 kommuner, som alle har givet dispensation til kørsel på deres veje, og ingen har os bekendt trukket deres tilladelser tilbage.
  7. Vi forventer, at der med baggrund i de nye undersøgelser, vil forelægge ny viden om køretøjernes påvirkning af vejene i løbet af 2018, og at denne viden kan danne baggrund for ændring i dispensationspraksis og/eller den fremtidige lovgivning på området.
  8. Alternativet: Kørsel på blokvogn betyder ikke, at der ikke bliver kørt korte strækninger med bæltekøretøjet på vejene, da der skal stadig køres fra vej og drejes ind på marken.

Der er fra Ardo A/S og DM-Contractors A/S regnet på alternativet, at transportere bæltekøretøjerne på blokvogn og de har beregnet, at omkostningerne ved denne transport vil kunne have en konsekvens for produktionen af ærter i Danmark.

Det er vores forventning, at de kommende undersøgelser vil vise, at bæltekøretøjerne ikke belaster vejene uhensigtsmæssigt. Vi vil derfor appellere til at Ministeren tillader dispensation for ærtehøsterne gældende for høståret 2018

På vegne af Primær Færdsel (Tidl. Færdselsgruppen)

og DM-Contractor A/S

 

Med venlig hilsen
Mogens Kjeldal
Direkte Tlf.: 76413675 

 

« Tilbage

Ny anbefalinger til traktorførerne

25 traktorulykker

 Havarikommissionen har dybdeanalyseret 25 trafikulykker med traktorer og motorredskaber (som f.eks. rendegravere og mejetærskere), så forebyggelsen af disse ulykker kan målrettes yderligere. Der indgår kun ulykker med alvorlig personskade sket på veje inden for færdselslovens område. I denne folder bruges ”traktor” som fælles betegnelse for traktorer og motorredskaber.

Flere dræbte i traktorulykker

Traktorulykker udgør kun knap 2 % af alle personskade ulykker i trafikken, men andelen af dræbte er næsten dobbelt så stor i forhold til andelen af dræbte i andre personskade ulykker. Det skyldes bl.a. at traktorer ikke er udformet kollisionsvenligt, som personbiler er det.

Anbefalinger

 Traktorførerne:

Uddannelses- og kommunikationsindsatser med fokus på de særlige risici og udfordringer ved traktorkørsel, f.eks. at blinke i god tid før svingning, opmærksomhed ved kørsel på vejen og sikkerhedsafstand til dem, der går i nærheden af traktoren. Begrænsning af traktorkørsel på vejene mest muligt f.eks. gennem optimal læsning og planlægning, så unødige ture undgås.

Traktorerne:

Tydeligere markering af langsomt kørende køretøj og af traktorernes bredde gennem skærpede lovkrav, f.eks. om at der også skal være gule rotorblink, og at lygter og reflekser skal placeres, så det i mørke er tydeligt, hvor bred traktoren er.

Modparterne og deres køretøjer:

Hastighedskontrol og kommunikationsindsatser om hastighedsvalg og øget opmærksomhed på langsomme køretøjer, herunder betydningen af trekanten, der signalerer langsom kørsel. Udbredelse af biler med avanceret nød bremsesystem.

Overblik over ulykkerne

Traktoren svingede eller havde vigepligt – 11 ulykker

En typisk ulykkessituation var en kollision mellem en traktor, der svingede til vestre, og en personbil, der var i gang med at overhale traktoren. Der skete også en del kollisioner i kryds, hvor traktorføreren kørte frem, selvom han havde vigepligt, og påkørte en trafikant fra en anden retning.

Traktoren kørte ligeud – 8 ulykker

I den gruppe ulykker, hvor traktoren kørte ligeud, skete kollisionen enten ved, at trak- toren blev påkørt bagfra af en personbil eller motorcykel, eller ved mødeulykker, hvor traktoren kolliderede med en modkørende personbil. I de fleste af disse ulykker havde traktorførerne ikke andel i, at ulykken skete.

Traktoren blev brugt forkert eller risikofyldt – 6 ulykker

Der var 6 ulykker, som skete ved forkert eller risikofyldt brug af traktoren i arbejdssammenhæng eller ved mindre bygge- og haveprojekter ved hjemmet. En traktor kørte f.eks. med løftet lad ind i en bro. En anden påkørte en person, som gik tæt på traktoren for at hjælpe.

Derfor skete ulykkerne

 Flere af traktorførerne så sig ikke godt nok for

I over halvdelen af de 25 ulykker (13 ulykker) medvirkede det afgørende til ulykken, at traktorføreren ikke orienterede sig tilstrækkeligt. Bl.a. skete det i en del tilfælde, at traktorføreren ikke orienterede sig umiddelbart før en svingmanøvre. Der var sandsynligvis i flere tilfælde tale om en eller anden form for uopmærksomhed på grund af mange timers arbejde bl.a. med monotone transportopgaver.

Nogle traktorførere blinkede for sent

I nogle af de ulykker, hvor en traktor svingede til venstre og blev påkørt af en overhalende, blinkede traktorføreren for sent eller var på anden vis utydelig i sin tegngivning. Den bagved kørende var i nogle tilfælde langt fremme i overhalings- forløbet, før der blev blinket. Hastighedsforskellen mellem traktor og bil vanskeliggør en korrekt timing: Traktorføreren vil med sin lave hastighed have fornemmelsen af at blinke ”i god tid”. Men for bilister med 80 km/t er der tale om et andet tidsforløb, hvor overhalingen planlægges længe før, traktoren nærmer sig svinget.

Traktorens bredde og lave hastighed overraskede bilisterne

I nogle ulykker kørte en bilist eller motorcyklist op bag i traktoren, enten fordi de ikke erkendte, at den kørte langsomt, eller fordi de overså den. Bagende kollisioner skete ofte på lidt større landeveje, hvor trafikanterne måske ikke forventede, at der var langsomme køretøjer. Et par ulykker skete på smalle veje, hvor traktoren kolliderede med en modkørende. Her sås bl.a. at traktorens bredde overraskede bilisten, fordi det i mørket ikke var tydeligt, hvor traktorens yderkant var.

 

Nogle traktorførere begik fejl i deres brug af eller manøvrer med traktoren

I et par tilfælde sørgede traktorførerne ikke for tilstrækkelig sikkerhedsafstand til dem, der gik tæt på traktoren for at assistere, og i et par andre tilfælde begik de fejl i forbindelse med vende- eller svingmanøvrer. I enkelte andre tilfælde glemte traktorførerne at bringe redskaber o.l. i transportposition. I denne type ulykker sås undersøgelsens mest alvorlige personskader.

Flere af modparterne kørte for stærkt

I knap halvdelen af de 25 ulykker (11 ulykker) medvirkede modparternes for høje hastighed afgørende til ulykken. Det var den hyppigste ulykkesfaktor hos modpar- terne. Der var oftest tale om for høj hastighed i forhold til hastighedsgrænsen. I et par tilfælde var hastigheden for høj i forhold til forholdene, f.eks. mørke eller tåge.

Læs hele den samlede rapport

HVU_Rapp14_PDF_Traktorulykker2

 

 

« Tilbage

Aktiviteter i Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) i 2017

Møder i Primær Færdsel (Tidl. Færdselsgruppen)

  • Ekstraordinær møde (fastlægger strategi)
  • Ordinær møde med konstituering (vælger formand, næstformand og sekretær)
  • Flere telefon møder i Primær Færdsel (orienterer hinanden om proces og træffer nye aftaler i hastesager)
  • Møde med Transportministeren
  • Møde med Færdselsstyrelsen
  • Møde med Havarikommissionen
  • Møde med Nationalt færdselscenter
  • Møde med Vejdirektoratet
  • Møde med dyrskue ledelse
  • Møde med DTL

Løbende dialog med :

  • Politikere
  • KL
  • Departementet
  • Dyrskueledelse
  • Dansk Køreskoleunion
  • Erhvervsministeriet
  • DTL
  • ARDO
  • Landbrugets rådgivere

Skriftlige henvendelser til:

  • Transportministeriet
  • Departementet
  • Færdselsstyrelsen
  • Havarikommissionen
  • KL
  • Kristian Pihl Lorentzen + øvrige politikere
  • Ansøgninger til Kommunerne om dispensation til gyllekøretøjer
  • Ansøgning til kommunerne om dispensation til bæltekøretøjer

Information:

  • Ny hjemmeside
  • Ny Mobil App
  • Udarbejdelse af bremsefilm
  • Kontakt med journalister

Kommende planlagte og igangsatte opgaver:

  • Undersøgelser af bælte- og gyllekøretøjers påvirkning af vejene.
  • To- kreds bremseanlæg
  • Hastighedsangivelser ved TEMPO 40
  • Krav om bremser på påhængskøretøjer over 3500 kg
  • Vejledning til kørsel med gummiged
  • Forhøjelse af akseltryk til 11,5 tons
  • Forhøjelse af totalvægt motorredskaber
  • Bremsekampagner
  • Oversigt over udenlandske regler
  • Den tekniske udvikling hvad betyder den for maskinstørrelser ?
  • Fremtidig strategi – henvendelse om ny færdselspakke.

 

« Tilbage

Frontkofanger på traktorer – AGRIBUMPER-

Det ser rigtigt ”sejt” ud med frontkofanger på en stor traktor!

Det ser både godt ud og er en stor gevinst for sikkerheden når traktoren er forsynet med frontkofanger eller Trekkerbumper som de bliver kaldt i Holland. Heldigvis kender vi kun få uheld hvor en traktor kører henover en bil, men de uheld må ikke ske og vi skal gøre alt for at undgå dem.

I Holland har CUMELA Holland (hollandske organisation for maskinstationer og Entreprenører) som et led i at højne trafiksikkerheden været med i udviklingen og test af frontkofangerne. Der er nu afsluttet en test med flere forskellige typer af frontkofangere og der har været positive tilbagemeldinger. Der er tilbagemeldingerne både på den større trafiksikkerhed og den stærke ”signalværdi” det sender til de øvrige trafikanter

Dette må aldrig ske igen – heldigvis overlevede bilens fører.

 

Trekkerbumper findes i mange forskellige udgaver med og uden frontvægte.

Frontkofangerne kan være forsynet med markeringslys som er fremadrettet og sidemarkeringslygter som lyser gult til siden. Det kan være svært for bilister at vurdere bredden på en traktor de møder når positionslys er monteret 1 – 2 m over jorden og op til 40 cm fra yderste kant. Positionslysene på frontkofangeren, markerer bredden på traktoren, i en lavere højde som gør det lettere for bilisterne, at vurdere bredden af køretøjet.

Fra 2019 er det et lovkrav i Holland, at et køretøjs bredde skal være markeret forrest på køretøjet med markeringslygter, såfremt køretøjet er bredere end 2,55 m. Kravet gælder fra nye køretøjer fra 2017.

 

« Tilbage

Hvornår skal man have trailerkørekort

Almindeligt B kørekort

Med et  almindeligt B-kørekort må man kun køre med en trailer efter bilen , hvis summen af bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg. Kun hvis trailerens totalvægt på 750 kg eller derunder, må man dog altid køre med traileren, hvis bilen er godkendt til det.

B+ til mellemstore vogntog

Man kan udvide B-kørekortet med B+, som giver mulighed for at køre med et vogntog hvor  en totalvægten kan komme  op til 4250 kg, selvom anhængerens totalvægt overstiger 750 kg.

Et B+ kræver samme  undervisning til erhvervelse af  trailerkørekort . Den eneste forskel er, at køretimer og køreprøven kan klares med et mindre vogntog for B+ set i forhold til trailerkørekort.

Trailerkørekort B/E

Hvis B-kørekortets vægtgrænse på 3.500 kg overskrides, er det nødvendigt med  et trailerkørekort. Undervisningen består af 4 teorilektioner, 6 praktiske timer og en praktisk prøve. Med et trailerkørekort må man føre vogntog på op til 7.000 kg, men anhængerens vægt må ikke overstige 3500 kg.

 

 

« Tilbage

Muligheden for omklassificering fra ATV til traktor ophører

ATV’ere (All Terain Vehicles) er 4-hjulede ’motorcykler’, som normalt registreres som person- eller varebiler. Hidtil har Primær Færdsel (tidl. Færdselsstyrelsen) tilladt, at ATV’ere i visse tilfælde kunne omklassificeres til traktor. Denne mulighed ophører for nye ATV’ere, som hentes til Danmark fra 1. september 2017.

Meddelelse nr 2004 ATV omklassificering

Kilde:Færdselsstyrelsen

 

« Tilbage

På Fyn er nettet faldet på plads

I et samarbejde mellem Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen), Danske Halmleverandører og Fynsværket er det efter en forsøgsperiode lykkedes ,at undgå  net på halmlæs under transport. Derved undgås farlige situationer ved pålægning og aftagning. Samtidig spares der tid og omkostninger.

Målet er nu at andre værker følger efter Fynsværket og fraviger kravet om net.

Fynsværket skriver således i deres nyhedsbrev

Prøveperiode på Halmtransporter uden net:

Fynsværket har nu i længere periode tilladt halmtransporter uden. Resultatet har været godt, og vi vil derfor permanent tillade halmtransporter uden net.

Vi vil dog stadig gøre opmærksom på at det er den enkelte halmleverandørs ansvar at overholde færdselsloven, herunder specifikt § 82, stk. 3:

” Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. ”

Det er ikke i bestemmelsen foreskrevet nærmere, hvorledes dette mere præcist skal sikres, og det må således bero på en konkret vurdering i forhold til det gods, som skal transporteres. Det er således ikke et krav, at der skal anvendes et net ved halmtransporter, men der skal foretages sådanne sikringstiltag, at kravene i bestemmelsen overholdes.

Det er alene transportørens ansvar, at færdselsloven overholdes – og eventuelle bøder i relation til det-te er Fjernvarme Fyn uvedkommende.

Der opretholdes fortsat krav om stropper under halmtransporten.

Endvidere skal det hermed også pointeres, at der fortsat vil være visuel halmkontrol inden aflæsserhallen. Ved halmkontrol bør der ikke køres ind i aflæsserhallen inden accept fra kontrollanten. Generelt skal der udvises agtpågivenhed i forbindelse med halmkontrol, så eventuelt farlige situationer undgås.

 

 

 

« Tilbage

Danske sukkerroedyrkere vinder principiel retssag

Danske Sukkerroedyrkere har ved retten i Nykøbing F. vundet en principiel retssag om færdsel med traktor og vogn. Retten har frifundet en landbrugsmedhjælper og dermed givet ham medhold i, at han ikke havde mulighed for at holde ind til siden på den pågældende vejstrækning.

 

Danske Sukkerroedyrkere havde anlagt denne sag samt en anden lignende sag tidligere på året ved retten. Dette er sket på vegne af roedyrkere, der havde fået forelagt en bøde for ikke at tage tilstrækkelig hensyn til den øvrige færdsel under deres kørsel med traktor og roevogne til og fra sukkerfabrikken i 2016-kampagnen.

Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere, udtaler i den anledning:

– Vi er meget tilfredse med at have vundet sagen. Ved kørsel med traktor på vejene skal alle naturligvis gøre, hvad de kan for at lette overhaling og få trafikken til at glide, men med dommen er det også slået fast, at man ikke kan pålægges at gøre mere, end de praktiske forhold giver mulighed for.

Danske Sukkerroedyrkeres advokat i sagen, Jørgen Thomsen, fra Advokatfirmaet Drachmann redegør for afgørelsen således:
– ”Ved Retten i Nykøbing Falster er en landbrugsmedhjælper blevet frifundet for overtrædelse af færdselslovens § 22, stk. 2. Reglen pålægger førere af langsomt kørende, pladskrævende køretøjer at være særligt opmærksom på bagfra kommende færdsel, hvis kørebanen er smal eller bugtet eller der er modkørende færdsel, således at overhaling af det langsomtkørende køretøj vanskeliggøres. Foreligger der sådanne forhold, skal føreren efter bestemmelsen lette overhaling, eksempelvis ved at føre dette ud til siden, så snart dette er muligt.

Landbrugsmedhjælperen havde ført en traktor med en tom påhængsvogn med en samlet længde på ca. 18,00 m og en bredde på 2,5 m og en vægt på 18-19 t. over en strækning udenfor tættere bebygget område på ca. 1,0 km. Vejen var bred (en vognbane i hver retning). Bag traktortoget befandt sig et større antal biler (måske 11-15), som på grund af modkørende færdsel havde vanskeligt ved at overhale. Politiet var af den opfattelse, at der på strækningen var 4 egnede vigepladser, som der var fremlagt fotos af i Retten.

Efter vidneforklaring fra kommunens vejchef, lagde Retten til grund, at ingen af de afbillede rabatter (vigepladser ifølge politiet) på vejstrækningen var egnede til at standse op på med traktor-tog. Føreren af traktortoget havde derfor ikke haft mulighed for at lette overhalingen af traktortoget på den pågældende strækning. (Det ville ikke have givet mening i situationen at standse på vognbanen.)

(Udenfor tættere bebygget område må køretøjer, hvis totalvægt overstiger 3.500 kg ikke standse med hele eller en del af køretøjet i yderrabatten, jf. færdselslovens § 28, stk. 2, 2.

Ved årlige drøftelser mellem kommunen, politi og roedyrkerne (Red: Danske Sukkerroedyrkere) var det tilkendegivet fra kommunens og politiets side, at traktortog som led i roetransporter ikke måtte trække ud i yderrabatter udenfor egnede vigepladser. Dette skyldes dels risiko for beskadigelse af rabatterne med dybe hjulspor m.v., dels færdselslovens regler om tunge køretøjer.)”

Læs dommen her

« Tilbage

Transportministeren har givet tilladelse til kørsel med ærtehøstere i 2017

Brev til Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) og Ardo vedr. dispensation til ærtehøstere

Pressemeddelelse

 

Stor glæde over Transportministerens seneste udmelding

”Det var i absolut sidste øjeblik, vi fik den glædelige meddelelse fra Transportministeren”, udtaler en lettet Knud Erik Clausen, næstformand i Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) og bestyrelsesmedlem i Dybfrostærter A/S.

”Vi frygtede både, at vores ærter måtte blive på markerne, og at fabrikken måtte lukke og deraf følgende tab af arbejdspladser.”

”Det glæder os rigtig meget at opdage den store betydning af det gode samarbejde mellem Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen), ARDO, DM Contractors, KL og de enkelte kommuner og ikke mindst de gode kontakter til politikere og embedsmænd”, fastslår Knud Erik Clausen.

Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) skal nu i gang med at sende ansøgning til Færdselsstyrelsen med, hvilke køretøjer det drejer sig om, og på hvilke vejstrækninger der skal køres. Færdselsstyrelsen vil herefter kontakte kommunerne.

”Nu glæder vi os til ærtehøsten”, afslutter Knud Erik Clausen.

 

« Tilbage

Ærtehøsten er reddet

Ærtehøsten er reddet !

Der er netop fundet en løsning på bælteproblemmatikken for den danske ærtehøst.

Et tæt samarbejde mellem ARDO, Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) og KL og stor hjælp fra Kristian Pihl Lorentzen har nu givet resultat som Maskinbladet skriver:

Den danske ærtehøst er reddet. I hvert fald har de selvkørende ærtehøstere fået lov at fortsætte med at køre på de danske landeveje med bælteundervogn.

– Finansministeret og Kommunernes Landsforening (KL) er netop blevet enige om en løsning, som giver de selvkørende Ploeger-ærtehøstere lov til at køre på de danske landeveje under høsten af de 2.275 hektar økologiske og konventionelle ærter til de danske forbrugere, fortæller Kristian Pihl Lorentzen, Transportordfører for Venstre.

Vi venter nu på nærmere detaljer omkring tilladelsen.

Formanden for teknik og Miljø  Jørgen Pedersen udtaler i Landbrugsavisen

Formanden for KL’s teknikudvalg kritiserer oplæg om, at der først om tre år skal findes varig bælteløsning.

Det undrer Jørn Pedersen, formanden for KL’s Teknik og Miljøudvalg, at det skal tage tre år og koste 12 mio. kr. at finde ud af, om tunge bæltekøretøjer på op mod 30 ton skader vejene mere end lastbiler. Det har Transportministeriet foreslået.

»Jeg kan ikke forstå, at det skal koste 12 mio. kr. at få produceret sådan en analyse,« siger Jørn Pedersen (V), som til daglig er borgmester for Kolding Kommune.

»Jeg håber da, at vi kan få det fremskyndet,« siger han.

Staten har givet dispensation for kørsel med bæltekøretøjer på de statslige for 2017. Det er op til de enkelte kommuner, om de vil give dispensation. Men fra politisk side ønsker man at få en varig løsning. Det arbejder KL og staten videre på.

»Det er jo ikke holdbart i forhold til moderne landbrug, og vi er jo et land, der lever rigtig godt af landbruget, at vi har de udfordringer,« siger Jørn Pedersen.

Udfordringen er, at mange kommuner har vedligeholdelsesaftaler, hvor entreprenørfirmaer over syv år får en fast pris for vedligehold af de kommunale veje. Hvis bæltekøretøjer så får lov til at køre på vejene, så kræver disse firmaer, at de får ekstra betaling.

Det undrer dog Jørn Pedersen.

»Generelt ser vi ikke flere skader på grund af det. Men det er fuldstændig uvidenskabeligt og mit indtryk,« siger han.

En undersøgelse skal altså dokumentere, hvilket slid der er på vejene. Ud fra denne undersøgelse kan der træffes beslutning om, hvad vedligeholdet af veje, hvor bæltekøretøjer har kørt, bør koste.

Han håber, at dygtige eksperter – måske fra Aalborg Universitet eller DTU eller andre – kan sikre, at man undgår en treårig undersøgelse med sporing af maskiner.

»Mon ikke de kan lave beregninger over det,« siger KL-udvalgsformanden.

« Tilbage

Situationen omkring bæltekøretøjer er uafklaret

Vi ved endnu ikke om dybfrostærterne bliver høstet i 2017, hverken de traditionelle eller de økologiske.

 

Transportministeren har netop meddelt at der hverken gives dispensation eller en forlænget forsøgsordning

LÆS Brev til Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) af 20 Maj 2017

LÆS Vejdirektoratets evaluering af forsøgsordning for bæltekøretøjer 2016       

LÆS Notat om bemærkninger til evaluering af forsøgsordning for bæltekøretøjer efter spørgsmål fra Kristian Pihl Lorentzen fra Maj 2017

LÆS Det nye svar til Transportministeren fra Primær Færdsel (tidl.Færdselsgruppen) fra 23 maj 2017

LÆS Brev fra ARDO fra 23 Maj 2017

 

ARDO A/S skriver blandt andet :

Bureaukratisk fælde kan koste Ardo A/S’s eksistens i Danmark og tab af 105 arbejdspladser på Falster

Det er med stor bekymring, at Ardo A/S via Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har modtaget information om, at Vejdirektoratet er fremkommet med en lukket rapport, der konkluderer, at kørsel med de 4 ærtehøstere monteret med bælter der høster ærter for Ardo A/S, ikke er tilladt, og at Transportminister Ole Birk Olesen i brev af 20. maj 2017 (j.nr. 2016-5065) vælger at træffe en afgørelsen om forsøgsordning/dispensation for kørsel med bæltekøretøjer på basis af denne rapport, som end ikke giver mulighed for indsigelse.

Fakta om Ardo A/S 2015/2016 2016/2017
Omsætning 395 mio. 405 mio.
Samlet volumen 35,000 ton 37,000 ton
Heraf ærter (konventionelle+økologisk) 9,400 ton 10,000 ton
Ærter Ha. 2.200 Ha 2.275 Ha
Medarbejdere Ardo 105 105
Ardo: Ekstra medarbejdere i høst 14 på fabrik 14 på fabrik
DM Contr: Ekstra medarbejdere i høst 25 høst + 9 chauffører 25 høst + 9 chauffører

 

 

 

 

« Tilbage

Totalvægt påhængsredskaber

Se mere

Traktor og påhængsredskab (traktorvogntog) må maksimalt have en totalvægt på 44 000 kg.  Belastningen på det efterspændte må aldrig overstige det som fabrikanten tillader (se Traktordata 2017)

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk og totalvægt

Se mere

Motorredskab må ikke have akseltryk som overstiger 10 000 kg. NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk. Totalvægten må aldrig overstige 18 000 kg på to aksler.

Motorredskab forsynet med bælter må højest have en totalvægt på 16 000 kg dog aldrig over 4000 kg/m gange afstanden fra forreste til bageste løberulle, målt i meter.

 

Vægt på styrende hjul

Husk at 20 % af den faktiske totalvægt (vægt af traktor med redskab) skal hvile på de styrende hjul.

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

dimensioner

Ved kørsel med motorredskab særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 meter. Kørsel hvor bredden overstiger 3,30 meter må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder. (Gummiged eller rendegraver) med sneplov må have en bredde op til 3,5 meter. Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.ller påhængsvogn) må have en længde på op til 18,75 meter til alt kørsel. Længden på motorredskab og påhængskøretøj må være op til 22 meter, dog kun når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder men kun når der transporteres et arbejdsredskab som skal trækkes af (benyttes af) af motorredskabet. Eksempelvis en “skovlvogn”  eller et skærebord til mejetærsker/finsnitter.

« Tilbage

Dimensioner

Se mere

Alt kørsel med buffertank er tilladt når bredden ikke overstiger 2,55 meter. (kørsel til aftagere mv.)

Traktor og motorredskab må trække ubelæsset traktorpåhængsvogn opbygget som buffertank mellem mark og avlsgård med en bredde på indtil 3,30 m.

Længde:

Alt kørsel er tilladt når længden af traktor med buffertank ikke overskrider 18,75 m.

Kørsel med en længde på op til 22 m for traktor og vogn gælder kun når der køres mellem mark og gård, maskinstationen og kunder og ejendomme med fælles maskiner, men den samlede ladlængde må aldrig overstige 15,65 m

Højde:

Traktor og buffertank må aldrig være højere end 4 meter.

« Tilbage

Film om bremser

Den nye bremsefilm er produceret for at styrke Primær Færdsels (tidl. Færdselsgruppen) arbejde med at sætte fortsat fokus på bremser på påhængsvogne og påhængsredskaber. Med filmen bringer man en bremsetest  og viden om helt ind i et undervisningslokale.

Filmen er optaget på Hvornum Maskinstation i et samarbejde med BM Autoteknik A/S og deres bremseekspert Per Larsen.

Filmen er produceret af Jesper Rimmer Petersen,  www.kapabel.dk

Drejebogen er udarbejdet af Per Larsen  BM  Autoteknik A/S og Mogens Kjeldal, DM&E

Filmen er støttet af Jordbrugets Uddannelser

Se filmen her

 

« Tilbage

Hastighed

Se mere

Med traktor og påhængsvogn må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.  NB! Hvis traktor og vogn er TEMPO 40 godkendt må der køres 40 km/h

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Registreringsforhold, kørekort og hastighed

Kørsel med halmvogn kræver registrering af både traktor og vogn til alle transportopgaver på offentlig vej. Med registreret traktor og registreret vogn må der udføres alle transportopgaver. Der kræves ingen godskørselstilladelse. Der gælder ikke køre-hviletidsregler. Godkendt traktor må kun anvendes af et landbrug og benyttes til transport af egne produkter med uregistreret halmvogn.

Traktorkørekort for 16 årige:

Begrænsning i kørsel med farlige maskiner.

Traktorkørekort eller bilkørekort for 18 årige:

Al traktorkørsel og kørsel med traktor eller motorredskaber med påmonterede arbejdsredskaber

Hastighed:

Med traktor og halmvogn må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

« Tilbage

Registreringsforhold

Se mere

Kørsel med entreprenørvogn kræver registrering af både traktor og vogn til alle transportopgaver på offentlig vej. Med registreret traktor og registreret vogn må der udføres alle transportopgaver. Der kræves ingen godskørselstilladelse. Der gælder ikke køre-hviletidsregler. Godkendt traktor må kun anvendes af et landbrug og benyttes til transport af egne produkter med uregistreret entreprenørvogn.

« Tilbage

TEMPO 40 kræver syn med bremsetest og registrering

Se mere
Det bliver helt frivilligt om man ønsker traktorer, motorredskaber, vogne og påhængsredskaber godkendt til 40 km/t eller om man ønsker fortsat at køre 30 km/t med dem. Betingelsen for godkendelse til 40 km/t er at køretøjet er godkendt (landbrug) eller registret(maskinstationer). Køretøjerne skal være forsynet med nummerplader og et TEMPO 40 mærkat. Kun hvis køretøjet er nyt og EU typegodkendt kan godkendelse ske uden syn og uden bremsetest.

Traktorer følger således et af nedenstående krav

EU-typegodkendte traktorer og påhængskøretøjer efter EU bestemmelse 167/2013

  • Der skal være bremser på alle hjul, der for traktorer opfylder et decelerationskrav på mindst 5,0 m/s2, og for påhængskøretøjer giver en bremsekraft svarende til mindst 50 % af køretøjets samlede akseltryk.
  • Skal have dæk, der er beregnet til mindst 40 km i timen.
  • Traktorer skal være godkendt til en maksimalhastighed på 40 km i timen, og påhængskøretøjer skal være godkendt til en maksimalhastighed på mindst 40 km i timen.

EF-typegodkendte traktorer efter Rådets direktiv 2003/37/EF, eller Rådets direktiv 74/150/EØF.

  • Traktoren skal have bremser på alle hjul, der opfylder et decelerationskrav på mindst 3,0 m/s2(nuværende krav), eller have en driftsbremse, der opfylder et decelerationskrav på mindst 5,0 m/s2.
  • Der skal være monteret dæk, der er godkendt til mindst 40 km i timen.
  • Køretøjet skal være godkendt til en maksimalhastighed på 40 km i timen.

Øvrige traktorer, motorredskaber og påhængsredskaber

  • Køretøjet skal være forsynet med angivelse af fabrikat, type og stelnummer efter reglerne for registreringspligtige køretøjer, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
  • Traktorer og motorredskaber skal have bremser på alle hjul, der opfylder et decelerationskrav på mindst 3,0 m/s2 eller have en driftsbremse, der opfylder et decelerationskrav på mindst 5,0 m/s2.
  • Påhængskøretøjer skal have bremser på alle hjul, der giver en bremsekraft på mindst 50 % af køretøjets samlede akseltryk. Bremserne skal være tilsluttet traktorens eller motorredskabets drifts- og nødbremse, medmindre bremsen er en påløbsbremse, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 8.000 kg. Kravene til bremsepræstation skal være opfyldt ved tilladt totalvægt/akseltryk.
  • Køretøjerne skal være egnet til og indrettet til en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på 40 km i timen. Egnetheden skal oplyses af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant.
  • Der skal være monteret dæk, der er beregnet til en hastighed på mindst 40 km i timen.
  • Køretøjerne i et vogntog skal være egnet til sammenkobling.

 

Læs yderligere i meddelelse 1999 fra Færdselsstyrelsen her

Og selve bekendtgørelsen her

« Tilbage

Bremser på påhængsredskaber

Se mere

Overvej bremser på påhængsredskaber

Politiet er begyndt at tolke gældende lovgivningen om bremser anderledes end gængs praksis gennem årtier. Derfor anbefales du som landmand eller maskinstation at overveje bremser på efterspændt materiel, når der investeres.

Gældende lovgivning angiver to definitioner af, hvornår der er krav om bremser på påhængskøretøjer. Til nu har praksis været at:

”Mindst 50 % af vogntogets faktiske totalvægt skal hvile på de bremsende hjul.”

Men lovgivningen angiver også at:

”Tilladt akseltryk, tilladt belastning og tilladt totalvægt må ikke overstige det af køretøjsfabrikanten garanterede, teknisk tilladte.”

Politiet er i 2016 begyndt at anvende ovenstående passus i forhold til ”Unbreaked Towable Mass”, der tolkes til, hvor meget der må kobles i traktorens trækstang uden bremser. ”Unbreaked Towable Mass” er typisk opgivet til 3.000-3.500 kg på traktorens typeplade.

”Unbreaked Towable Mass” angivet på typeplader.

Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har undersøgt moderne traktorers bremseevne med påhængsredskaber op til 12,7 t. Undersøgelsen viser at selv med tunge påhængsredskaber uden bremser, kan moderne traktorer nedbremse vogntoget på ca. den halve bremselængde i forhold til lovens krav.

På den baggrund har Primær Færdsel sendt en henvendelse på myndighederne.

  • Se Primær Færdsels henvendelse ved at klikke her.
  • Se Primær Færdsels bremsetest ved at klikke her.

Med myndighedernes ændrede praksis er bremser på påhængskøretøjer lovpligtige, når værdien på traktorens typeplade overskrides. Primær Færdsel kan ikke sige om myndighederne ændrer praksis. Derfor er det er op til den enkelte at vurdere, om bremser skal tilkøbes på nye påhængskøretøjer. Men fra 5-6 ton giver det mening alene for at skåne traktorens bremser.

Yderligere oplysninger ved :

Henning Sjørslev Lyngvig
Specialkonsulent, Markteknik
SEGES Planter & Miljø

« Tilbage

Primær Færdsels (tidl. Færdselsgruppen) høringssvar vedrørende 40 km

Høringssvar til bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40 kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber.

bilag 1,  bilag 2, bilag 3

Indledende bemærkninger

Vi hilser velkommen, at den tilladte hastighed sættes op fra 30 til 40 km/t for de traktorer og motorredskaber som fra fabrikken er konstrueret og godkendt til 40 km/t.

Vi har i vores høringsvar taget udgangspunkt i, at der er taget en politisk beslutning om, at de køretøjer som er i brug og som fra fabrikken er konstrueret til at køre 40 km/t tillades denne hastighed under visse betingelser.

Ændring i bestemmelserne er en tilpasning til de faktiske forhold. Alle nye traktorer og motorredskaber har gennem flere år været konstrueret til 40 km/t. Det er således fuldt forsvarligt at tillade kørsel med den hastighed de er konstrueret til.

Kørsel med 40 km/t er velafprøvet gennem mange år. Vi har ikke kendskab til et eneste uheld som skyldes manglende bremseevne, når kravene til 30 % bremseevne er overholdt. Vi ser derfor ingen grund til at bremsekravene skærpes. Vi har beskrevet dette nærmere i bilag 1

Vi har bemærket, at det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at forhøje hastigheden.

Ligeledes har vi bemærket den klare udmelding fra Transportminister Hans Christians Smidth om at begrænse bureaukrati mest muligt, når der skal ændres i bestemmelserne for landbrugskøretøjer.

Vi havde derfor klart forventet, at ordningen skulle indføres uden det store følge af bureaukrati og ekstra omkostninger som der lægges op til. De ekstra direkte omkostninger til syn, nummerplade og mærkat er ca. 2000 kr. pr køretøj.

Økonomiske konsekvenser

Hvis et mindre landbrug vælger at få alle sine køretøjer godkendt til 40 km/t betyder det, at de direkte omkostninger bliver på mindst 10 000 kr. Hvis et større landbrug vælger at få alle sine køretøjer godkendt til 40 km/t vil omkostningerne stige til mindst 100.000. For en større maskinstation med over 100 enheder drejer det sig om omkostninger på over 200 000 kr.

I de direkte omkostninger er der ikke indregnet omkostninger til selve kørslen til synshallen og de lønomkostninger som virksomheden påføres i den forbindelse. Vi vurderer, at de samlede omkostninger til at køre til syn og få foretaget synet bliver yderligere 1000kr/enhed i gennemsnit.

Set i lyset af landbrugets og følgeerhvervenes trængte erhvervsvilkår og heraf manglende indtjening, er det ikke rimeligt, at indføre en ordning, som pålægger erhvervet store omkostninger. Færdselsstyrelsen vurderer, at de samlede omstillingsudgifter er under 10 mio. kr. 10 mio. kr. dækker kun omkostninger til 3 – 5000 køretøjer. Vi skønner der er et potentiale på mindst 10 – 15 000 køretøjer hvilket betyder omkostninger på mindst det dobbelte beløb.

Det kan dog blive udfaldet, at omkostningerne bliver langt lavere end 10 mio. kr.  Vi hører fra mange, at de slet ikke er interesseret i at få deres køretøjer godkendt til 40 km/t under de forslåede betingelser og omkostninger. Derfor vil de i stedet vælge at køre videre under den eksisterende ordning (30 km/t)

Omfattende transport med landbrugskøretøjer til synshaller

Vi forstår godt, at det kan give mening og være et ønske, at få registreret alle de køretøjer som tillades (er konstrueret til) 40 km/t. Men vi ser det overflødigt, at et køretøj skal fremvises i en synshal blot for at konstatere hvor mange hjul der er monteret med bremser, hvis det allerede fremgår af køretøjernes papirer.

Hvis der skal ske transport til synshallerne, som oftest er placeret i, eller i nærheden af de store byer, med op til 10000 køretøjer, eller flere, vil være til stor gene for den øvrige trafik og være en unødig kørsel som øger risikoen for uheld.

Det vil i så fald også omfatte påhængskøretøjer på 3,30 m og derover. Kørsel til syn med disse køretøjer er ikke tilladt i ifølge dimensionsbekendtgørelsen. Såfremt køretøjerne skal fremvises til syn, vil det kræve en ændring i dimensionsbekendtgørelsen således, at der tillades kørsel til syn fra både landbrug, maskinstationer og maskinhandlere og kørsel mellem maskinhandlere til landbrug eller maskinstationer. En sådan ændring vil betyde at erhvervet ikke pålægges yderlige unødige omkostninger til blokvognstransporter.

Vi har forsøgt at analysere os frem til de mange forskellige kombinationer af ”køretøjer” som kan blive et resultat af betingelserne for Tempo 40 kørsel (bilag 2). Vi vurderer at de mange kombinationer bliver svært overskuelige for både erhvervet og de myndigheder der skal føre tilsyn.

Bemærkninger til enkelte forslag til bekendtgørelsen

I § 1 står nævnt udtrykket ”godkendte” påhængsredskaber. I §1 står nævnt, at bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om betingelser, for at måtte køre 40 km/t, for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber, samt vogntog bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et motorredskab tilkoblet ”godkendte” eller registrerede påhængskøretøjer.  Vi kender ingen eksempler på ”godkendte” påhængskøretøjer forsynet med en nummerplade. Vi kender kun godkendte traktorer (med henvisning til ”Bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer”) og enkelte eksempler på godkendte motorredskaber og de er begge forsynet med en nummerplade. Vi har i høringssvaret taget udgangspunkt i, at forslaget til betingelser for godkendelse til TEMPO 40 medfører at en traktor, motorredskab eller et påhængsredskab enten skal være registreret eller være godkendt og forsynet med nummerplade.

 

I § 5 Står der som betingelse, for godkendelse til 40 km/t, anført ved traktorer og motorredskaber samt ved påhængskøretøjer, at der skal være bremser på alle hjul eller være en driftsbremse som opfylder et decelerationskrav på mindst 5 m/s2 (ved påhængskøretøjer 50 % bremsekraft).

 

Vi har i vores høringssvar taget udgangspunkt i den forståelse, at hvis der er bremser på alle hjul er betingelserne for at køretøjet kan blive godkendt til at køre 40 km/t opfyldt. Efterfølgende finder vi det unødigt og ulogisk, at et køretøj som ikke har bremser på alle hjul skal kunne præstere en større bremsekraft, end det kan være konstrueret til og i forhold til et køretøj som er forsynet med bremser på alle hjul.

 

I § 9 står der: ”Ikke-registreringspligtige køretøjer, som er godkendt til 40 km-kørsel, skal forsynes med én nummerplade, som monteres foran på køretøjet.”

 

På en traktor eller et motorredskab er placering af nummerpladen foran hensigtsmæssig. Såfremt påhængskøretøjerne skal forsynes med nummerplade er det mere hensigtsmæssig at nummerpladen placeres bagpå, da den ellers bliver skjult af påhængskøretøjets trækkende enhed.

 

Forslag til en ordning som begrænser unødigt bureaukrati

  1. Køretøjer, traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer, som er konstrueret til 40 km/t, skal kunne få udleveret et TEMPO 40 mærkat når det kan dokumenteres, at køretøjet er konstrueret/egnet til 40 km/t og det er forsynet med bremser på alle hjul.
  2. Køretøjer som ikke er forsynet med bremser på alle hjul skal kunne fremvise en bremseprøveattest som dokumenterer, at bremseevnen overstiger 30 % ved en given last. (bilag 3 viser eksempel på bremsetest)

Rent praktisk foreslår vi, at maskinleverandøren (nummerpladeoperatør) og/eller fabrikanten udleverer et TEMPO 40 mærkat når vedkommende dokumenterer, at det aktuelle køretøj, som de selv sælger/producerer, opfylder ovenstående krav.  Producenten skal til enhver tid kunne dokumentere, at et køretøj med et specifikt stelnummer lever op til de konstruktionsmæssige krav. Det er naturligvis ejeren/brugeren som skal sikre at køretøjet til enhver tid kan leve op til bremsekravene på 30 % bremseevne.

Med hensyn til kravet om vurdering af egnethed, som skal bestemmes af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant, foreslår vi, at der udarbejdes en vejledning med ensartede retningslinjer. Ensartede retningslinjer vil sikre, at de enkelte fabrikanter benytter den samme metode og benytter samme sikkerhedskrav til vurdering af egnethed.

 

Med hensyn til vejledning er der principielt tre muligheder:

  1. Acceptere gældende detailforskrifter for køretøjer under den forudsætning at trafikstyrelsen bekræfter forskrifternes egnethed ved en 40 km/t godkendelse, hvilket vil give mange mulighed for 40 km/t.
  2. Anvende EU-Typegodkendelses kravene, hvilket vil begrænse antallet af 40 km/t godkendelser markant for ældre påhængskøretøjer.
  3. Udarbejde en særlig vejledning der angiver hvilke regler fra EU og de landspecifikke regler der bør anvendes under egnetheds vurderingen.

 

Det er i dag muligt for fabrikanter af påhængskøretøjer at indrette køretøjet efter enten gældende EU-Typegodkendelsen eller en national detailforskrift for at sikre vejgodkendelse. Traktorfabrikanter har ikke den mulighed, de skal følge EU-Typegodkendelsen.

Fra 2019 skal alle traktorer udstyres med to-kreds trykbremser enten luft eller hydraulisk fremadrettet. Der vil blive brug for en klarlægning af hvorvidt en kommende to-kreds traktor kan sammenkobles med eksisterende enkelt kreds påhængskøretøj.

Da vi i Danmark ikke ser nogen direkte sammenhæng mellem trafiksikkerheden og brugen af enkelt eller to-kreds trykbremser op til 40 km/t, foreslår vi et tillæg til gældende detailforskrifter for køretøjers indretning, der som udgangspunkt accepterer de gældende detailforskrifter for enkelt-kreds bremsesystemer, men fastlægger visse skærpede krav til køretøjernes bremse evne i forhold til det de nuværende detailforskrifter kræver ved 30 km/t. Ligesom mange traktorer er ligeledes flere påhængskøretøjer forberedte til skærpede krav ved 40 km/t, dog ikke alle.

Vi foreslår ligeledes at det overvejes at tilnærme de nationale regler for nye ikke typegodkendte køretøjer til de nye EU regler, gældende efter en nærmere fastsat dato.

Desuden vil gøre opmærksom på, at der kan være særlige forhold, eksempelvis ved vogne ombygget fra en tidligere lastbil, vil vi gerne sikre, ved at opfordre til, at bestemmelserne ikke uhensigtsmæssigt kommer til at udelukke påhængskøretøjer som både med hensyn til indretning og bremseevne opfylder betingelserne til TEMPO 40.

For at gøre det nemt for de kontrollerende myndigheder kan der medbringes et dokument med navn på fabrikant, et stelnummer og en underskrift.

Vores forslag betyder, at der undgås unødige kørsler til synshaller og administration er yderst begrænset. Der er ingen unødigt bureaukrati som Ministeren efterspørger og endelig begrænses omkostningerne.

Der bliver så ikke registreret så mange flere køretøjer, men det bliver der heller ikke ved den foreslåede metode.

Vi foreslår at spørgsmålet om registrering af landbrugskøretøjer tages op i en anden forbindelse og på et andet tidspunkt ved konkret at omfatte alle nye køretøjer taget i brug efter en nærmere bestemt dato.

Vi stiller os gerne rådighed for en drøftelse af vores forslag.

 

Med venlig hilsen Primær Færdsel (Tidl. Færdselsgruppen)

Sven-Aage Steenholdt og Kathrine Blæsbjerg Sørensen fra Landbrug & Fødevarer, Henning Sjørslev Lyngvig fra SEGES, Knud Erik Clausen fra Danske Sukkerroedyrkere, Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening, Allan Pedersen og Jørn Freudendal fra Dansk Agroindustri, Jørgen Jørgensen og Mogens Kjeldal fra Danske Maskinstationer og Entreprenører.

« Tilbage

Kommuner baner vejen for mere optimal kørsel med landbrugskøretøjer

En stadig større andel af landets kommuner ser med velvilje på landmændenes behov for at køre med tidsvarende landbrugskøretøjer på de kommunale veje, eksempelvis i gyllesæsonen. Det viser et nyt kort, som Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har udarbejdet på baggrund af kommunernes svar på dispensationsansøgninger.
75 af landets kommuner er ansøgt om generel dispensation til at køre med forhøjet akseltryk.

2016-05-30 kbs kort over gylledispensationer

Som det fremgår af kortet har de fleste af de ansøgte kommuner – ca. 60 pct. – givet landmænd en dispensation til at køre på kommunens veje med vogne med op til 10 ton akseltryk. (Se den grønne markering). I nogle få kommuner (markeret med gult) skal landmændene dog søge tilladelsen individuelt. Flere af kommunerne, der ikke har kunnet give en dispensation, har været forhindret pga. vilkår i servicekontrakter med entreprenører.
–    Dispensationerne betyder, at der bliver færre kørsler på vejene. Det medfører bedre fremkommelighed og mindre ressourceforbrug. Jeg er glad for den erhvervsvenlighed, så mange kommuner udviser ved at lægge sig i selen for gøre landmændenes arbejde lettere. 80 procent af den samlede gyllemængde bringes ud i de 46 kommuner, der har givet dispensation til, at vi må køre med lidt større læs. Og det sparer noget kørsel, hvilket er godt for både os og øvrige trafikanter, siger Sven-Aage Steenholdt, der er medlem af Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) og folkevalgt i Landbrug & Fødevarer.

Trods rosen til kommunerne efterlyser han generelle regler på tværs af kommunegrænser. Det vil betyde, mindre bureaukrati og at der kommer til at gælde samme regler for kørsel på de kommunale veje som på de statslige. Siden 2011 har det været muligt at køre med 10 ton akseltryk på statsveje.
–    Vi i Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) arbejder på, at hele Danmarkskortet bliver grønt. Men det har sine forhindringer. Både fordi der er uenighed om, at kørslen slider på vejene, og fordi nogle kommuner er bundet af servicekontrakter for vejvedligeholdelse, fortæller Sven-Aage Steenholdt.
Indtil der forhåbentlig er fundet en landsdækkende løsning er opfordringen fra Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen), at når relevante kommuner skal forny deres vedligeholdelseskontrakter, så er kommunerne opmærksomme på, at kontrakterne kan være en hæmsko for kommunernes erhvervsvenlighed.

Bedre mulighed for at bruge moderne landbrugsmaskiner gælder ikke kun gyllevogne, men også maskinerne på miljøbælter. Maskiner på miljøbælter er mere skånsomme mod jorden og særligt vigtige i et stadigt vådere dansk klima. Men de har ikke tilladelse til at køre på vejene. Stadig flere kommuner giver dispensation til at disse køretøjer må færdes på vejene – i alt er det nu 24 kommuner (se kortet nedenfor).

2016-05-30 kbs kort over dispensationer miljøbælter
–    Det er glædeligt, at stadig flere kommuner gør det muligt at komme rundt med maskinerne på miljøbælter. Alternativt skulle de flyttes på blokvogn, hvilket både er ressourcekrævende og generende for trafikken. Vi i Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) glæder os meget over, at transportministeren også udviser stor erhvervsvenlighed på dette område. Seneste har ministeren iværksat en forsøgsordning, der gør det muligt at bruge statsvejene og som skal give mere viden om netop miljøbælternes færden, siger Knud Erik Clausen medlem af Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) og folkevalgt for Danske Sukkerroedyrkere.

24 kommuner giver dispensation til maskiner på miljøbælter

Baggrund:
Siden 2011 har det været tilladt at køre med 10 ton akseltryk på statsvejnettet. For at måtte køre på kommunevejene skal kommunerne søges om dispensation. Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) søger på vegne af alle landmænd og maskinstationer dispensation til at køre med 10 ton akseltryk. 75 kommuner er ansøgt om midlertidig dispensation – undtagelsen er hovedstadsområdet og enkelte småøer. Af de ansøgte kommuner har 46 givet en dispensation i 2016. 80 pct. af den samlede mængde gylle der udbringes, udbringes i disse kommuner. Lastbiler har tilladelse til at må køre med 11,5 ton akseltryk – og det til trods for, at lastbiler har smallere og hårdere pumpede hjul end landbrugsmaskiner.
Siden 2010 har en bestemt maskine på miljøbælter haft dispensation til kørsel på statsvejene. Derefter skulle de enkelte kommuner søges om dispensation til kørsel med pågældende maskine. Her er 24 kommuner søgt for nuværende og alle 24 har givet dispensationen.
For mere information kontakt Mogens Kjeldal (DM&E) 75858355 eller Kathrine Sørensen (Landbrug & Fødevarer) 40315718

« Tilbage

Erhvervsvenlige kommuner

 

Kommuner baner vejen for mere optimal kørsel med landbrugskøretøjer

En stadig større andel af landets kommuner ser med velvilje på landmændenes behov for at køre med tidsvarende landbrugskøretøjer på de kommunale veje, eksempelvis i gyllesæsonen.

Nye kort udarbejdet af Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) giver overblik over denne erhvervsvenlighed og viser hvilke kommuner, der giver dispensation til kørsel med forhøjet akseltryk og til at køre med en roeoptager på miljøbælter.

Læs historien her

Kort over gylledispensationer

Kort over bæltedispensationer

« Tilbage

Høring om TEMPO 40 traktorer

Udkast

 Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber

 I medfør af § 43, stk. 12, og § 118, stk. 8, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 373 af 14. april  2014 og lov nr. 385 af 27. april 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, stk. 1

Anvendelsesområde

 

1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber samt vogntog bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et motorredskab tilkoblet godkendte eller registrerede påhængskøretøjer må køre med op til 40 km i timen.

Definitioner

2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • Traktor: Motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.
  • Motorredskab: Motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.
  • Påhængskøretøj: Køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj.
  • Forhandler: En i Køretøjsregisteret oprettet forhandler, der kan registrere nye, anmeldte EU-typegodkendte køretøjer uden forudgående syn og godkendelse, når køretøjet forinden er oprettet i Køretøjsregisteret af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant på baggrund af EU-overensstemmelsesattesten (CoC-dokumentet).
  • Tempo 40-kørsel: Kørsel med øget hastighed i henhold til færdselslovens § 43, stk. 5, 2. pkt.
  • Tempo 40-mærke: Et dansk mærke, der viser, at køretøjet er godkendt til Tempo 40-kørsel, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, bilag 1, afsnit 2.03.

 

Betingelser for Tempo 40-kørsel

                       
3. Under Tempo 40-kørsel skal køretøjet, herunder alle køretøjer i et vogntog,

være godkendt og registreret i Køretøjsregisteret til Tempo 40-kørsel, jf. dog § 10,
være forsynet med nummerplade(r) bagpå være forsynet med et:
a) Tempo 40-mærke, der er synligt lige bagfra, eller

b) tilsvarende mærke fra den stat, hvor køretøjet er godkendt eller registreret, hvis statens myndighed overfor Færdselsstyrelsen har dokumenteret, at mærket viser, at køretøjet i staten er godkendt efter betingelser, der svarer til de tekniske krav, der er anført i § 5.

Stk. 2. Ved kørsel med et udenlandsk køretøj, skal føreren medbringe den i § 10 nævnte dokumentation udfærdiget på dansk, engelsk, norsk, svensk eller tysk.

Stk. 3. Færdselsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside de mærker, der er omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Et Tempo 40-mærke, der er væsentligt beskadiget, skal erstattes med et ubeskadiget mærke.
4. Hvis betingelserne for Tempo 40-kørsel i § 3 ikke er opfyldt, anses kørslen som omfattet af reglerne om kørsel med 30 km i timen, jf. færdselslovens § 43, stk. 5, 1. pkt.

Betingelser for godkendelse af et køretøj til Tempo 40-kørsel

5. De i § 1 nævnte køretøjer kan:

1) godkendes til Tempo 40-kørsel ved syn efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om godkendelse og syn af køretøjer, eller

2) godkendes til Tempo 40-kørsel af forhandleren uden forudgående syn, hvis køretøjet er et fabriksnyt anmeldt EU-typegodkendt køretøj.

Stk. 2. For at blive godkendt og registreret til en tilladt maksimal hastighed på 40 km i timen skal de af denne bekendtgørelse omfattede køretøjer opfylde ét af følgende krav:

  • Landbrugs- og Skovbrugstraktorer:
    være godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, være godkendt til en hastighed på 40 km i timen og være forsynet med bremser og hjul
  •  Øvrige EU-typegodkendte traktorer:
    være godkendt til en hastighed på 40 km i timen og have bremser på alle hjul eller have en driftsbremse, der opfylder et decelerationskrav på mindst 5 m/s2
  • Øvrige traktorer og motorredskaber:
    a) være forsynet med angivelse af fabrikat, type og stelnummer efter reglerne for
    registreringspligtige køretøjer.
    b) have bremser på alle hjul eller have en driftsbremse, der opfylder et decelerationskrav på mindst 5 m/s2
    c) være egnet til kørsel med 40 km i timen. Egnetheden bestemmes af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant.
    d) have dæk, der er beregnet til en hastighed på mindst 40 km i timen. 
  • Påhængskøretøjer:
    a) være forsynet med angivelse af fabrikat, type og stelnummer efter reglerne for
    registreringspligtige køretøjer.
    b) have bremser på alle hjul eller have en driftsbremse, der giver en bremsekraft på mindst 50 % af køretøjets samlede
    akseltryk
    c) være egnet til kørsel med 40 km i timen. Egnetheden bestemmes af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant.
    d) have dæk, der er beregnet til en hastighed på mindst 40 km i timen.

 

Godkendelse og registrering til Tempo 40-kørsel i Køretøjsregisteret

6. Når en godkendt synsvirksomhed ved syn har konstateret, at et køretøj, som er omfattet af § 1, opfylder de tekniske krav i § 5, kan synsvirksomheden godkende køretøjet til Tempo 40-kørsel og registrere køretøjet til Tempo 40-kørsel i Køretøjsregisteret. Tilhører køretøjet forsvaret, bestemmer forsvaret om godkendelsen registreres i Køretøjsregisteret.
Stk. 2. Konstaterer en forhandler i forbindelse med første registrering af et fabriksnyt anmeldt EU-typegodkendt køretøj, som er omfattet af § 1, at de tekniske krav i § 5 er opfyldt, kan forhandleren uden forudgående syn registrere køretøjet til Tempo 40-kørsel i Køretøjsregisteret.

7. Registreringspligtige køretøjer og godkendte traktorer, der er godkendt til en hastighed på 40 km i timen registreres i Køretøjsregisteret med angivelsen ”godkendt til 40 km/t”.
Stk. 2. §§ 6 og 8 i lov om registrering af køretøjer, finder tilsvarende anvendelse på ikke-registreringspligtige køretøjer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Disse køretøjer registreres i øvrigt i Køretøjsregisteret efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om registrering af køretøjer.

8.Det er til enhver tid en beting­else for opretholdelse af registreringen til Tempo 40-kørsel i Køretøjsregisteret, at køretøjet opfylder de tekniske krav i § 5 og er forsynet med et dansk Tempo 40-mærke.

Stk. 2. Konstateres det i forbindelse med syn, at de tekniske krav til køretøjet ikke længere er opfyldt, skal synsvirksomheden afmelde registrering til Tempo 40-kørsel i Køretøjs­re­gis­teret og kontrollere, at Tempo 40-mærket fjernes fra køretøjet.

Stk. 3. Køretøjets registrerede ejer kan til enhver tid afmelde registreringen til Tempo 40-kørsel i Køretøjsregistret på betingelse af, at det danske Tempo 40-mærke samtidig fjernes fra køretøjet.
Nummerplade

9. Ikke-registreringspligtige køretøjer, som er godkendt til Tempo 40-kørsel, skal forsynes med én nummerplade, som monteres foran på køretøjet. Bestemmelserne om nummerplader i bekendtgørelsen om registrering af køretøjer finder tilsvarende anvendelse på ikke-registreringspligtige køretøjer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Udenlandske køretøjer

10. Udenlandsk godkendt eller registreret køretøj kan foretage Tempo 40-kørsel uden at være godkendt og registreret i Køretøjsregisteret, hvis der under kørselen medbringes dokumentation for, at køretøjet opfylder betingelserne i § 5. Som dokumentation anses:

1)  Erklæring fra en kompetent myndighed i den stat, hvor køretøjet er registreret eller godkendt om, at køretøjet opfylder betingelserne i § 5. Erklæringen kan være en kopi, der er bekræftet af myndigheden.

2)  Original erklæring fra køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant om, at køretøjet opfylder betingelserne i § 5. Erklæringen kan være en kopi, der er bekræftet af fabrikanten eller dennes repræsentant.

3)  Original EU-overensstemmelsesattest (CoC-dokument) for det færdige køretøj i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013. EU-overensstemmelsesattesten kan være en kopi, der er bekræftet af fabrikanten eller dennes repræsentant. Af EU-overensstemmelses-attesten skal det fremgå, at:

  1. a) Køretøjet er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013.
  2. b) Køretøjet er i køretøjskategori T, R eller S.
  3. c) Køretøjet er godkendt til en hastighed på 40 km i timen.
  4. d) Køretøjet er forsynet med bremser og hjul.

4)  Original erklæring fra en godkendt prøvningsinstans om, at køretøjet opfylder betingelserne i § 5. Erklæringen kan være en kopi, der er bekræftet af prøvningsinstansen.

Stk. 2. Dokumentation efter stk. 1 kan forevises elektronisk i form af foto eller scannet materiale.

Forsvarets køretøjer

11. Forsvaret kan for forsvarets køretøjer varetage de opgaver, der efter §§ 6 og 8 varetages af synsvirksomheder, i overensstemmelse med de bestemmelser om syn af forsvarets køretøjer, som er fastsat af forsvarsministeren i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer.

Straf

12. Med bøde straffes den registrerede ejer eller, hvis køretøjet er registreret med en bruger, den registrerede bruger af registreringspligtige køretøjer og godkendte traktorer, som er omfattet af § 1 og som er forsynet med Tempo 40-mærke, uden at køretøjet er godkendt og registreret til Tempo 40-kørsel, jf. § 5.
Stk. 2. På samme måde straffes ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, af ikke-registreringspligtige køretøjer, som er omfattet af § 1 og som er forsynet med Tempo 40-mærke, uden at køretøjet er godkendt og registreret til Tempo 40-kørsel.

 

13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

 

Trafik- og Byggestyrelsen, den xxxx

 

Carsten Falk Hansen

[1] Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

 

 

 

« Tilbage

Høring om TEMPO 40 traktorer

Høring over udkast til bekendtgørelse om kørsel med op til 40 km i timen med godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber m.v.

Færdselsstyrelsen har udsendt udkast til bekendtgørelse i høring om TEMPO 40 traktorer.

Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i lov nr. 385 af 27. april 2015, hvor det blev besluttet at gøre 40 km/t mulig med traktorer. Lovændringen gav Transportministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere betingelser som fremgår af denne høring.

Betingelserne der foreslås er, at køretøjerne skal synes  og godkendes, samt forsynes med nummerplade og et TEMPO 40 mærkat. For at blive godkendt skal der være monteret bremser på alle hjul på traktor, motorredskab eller påhængsredskab . Hvis der ikke er monteret bremser på alle hjul skal driftsbremsen kunne klare en bremseevne på 5 m/s2(50%). Er der bremser på alle hjul er bremsekravet uændret 3 m/2 (30 %) ved allerede ibrugtagne køretøjer. Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) efterlyser bemærkninger til høringsforslaget.

læs udkastet her

 

« Tilbage

Forsøgsordning med bælter – vejledning til ansøgning

Vejledning til ansøgning om at være med i den nye forsøgsordning for landbrugskøretøjer forsynet med bælter

Ordningen gælder fra 5 juni 2016 til 31 december 2016

Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde med Trafik- og byggestyrelsen.

Der skal monteres GPS i køretøjet, som stilles til rådighed fra Vejdirektoratet

Hvis der også ønskes tilladelse til at køre under forsøgsordningen på det kommunale vejnet skal der indsendes en ansøgning til Færdselsstyrelsen ved at sende en mail til info@fstyr.dk. med følgende oplysninger:

  • Køretøjets navn og type
  • Køretøjets totalvægt
  • Afstand fra forreste bærerulle til bageste aksel
  • Køretøjets stelnummer
  • Angivelse af de veje og ruter i de kommuner som køretøjet ønskes anvendt i

Ansøger kontakter selv Vejdirektoratet med henblik på GPS enheden. vd@vd.dk

Færdselsstyrelsen kontakter  de aktuelle kommuner og indhenter tilladelse til forsøgskørslen.

De som søgte dispensation i 2015 og som ikke fik dispensation kan deltage i forsøgsordningen, såfremt køretøjet har en totalvægt som ikke overstiger 32 000 kg og 6400 kg/m af afstanden mellem forreste og bageste løberulle/aksel målt fra forreste bærerulle.

  • De, som har fået meddelt dispensation efter ansøgning i 2015 skal ikke søge om deltagelse i forsøgsordningen.
  • De, som har fået meddelt dispensation siden 2010 til Grimme roeoptager skal ikke søge om deltagelse i forsøgsordningen.

læs mere på færdselsstyrelsens hjemmeside

 

 

 

« Tilbage

Forsøgsordning for bæltekøretøjer

Transportministeren åbner op for en forsøgsordning med bæltekøretøjer

Forsøgsordning for bæltekøretøjer gælder foreløbig kun på statsvejene. Kørslen på kommunernes veje skal aftales nærmere med kommunerne.

Forsøgsordningen gælder for bæltekøretøjer med en totalvægt op til 32 000 kg  eller maksimalt 6400 kg/m målt fra forreste løberulle til bageste løberulle/aksel.

Alle mejetærskere, ærtehøstere og roeoptagere kan være med i forsøget, men desværre  bliver bæltetraktorer begrænset af 6400 kg/m målt fra forreste løberulle til bageste løberulle. Vi drøfter denne problemstilling med myndighederne.

Forsøgsordningen gælder fra 5 juni til 31 december 2016 og der skal installeres GPS i de køretøjer som ønskes omfattet ordningen.

 læs mere

Nærmere oplysninger Knud Erik Clausen 24498259

Læs mere her

« Tilbage

TEMPO 100 FORSLAG VEDTAGET

 

Den 12. april har folketinget vedtaget, at trailere og campingvogne kan få lov til at køre efter Tempo 100 ordningen.

Tempo 100 ordningen giver folk med campingvogne, trailere og andre påhængskøretøjer lov til at køre 100 km/t  på motorvejene frem for de i dag tilladte 80 km/t.
Ordningen forudsætter, at køretøjerne bliver godkendt ved syn, da de skal overholde en række tekniske betingelser som vil fremgå af en bekendtgørelse. Ordningen forventes at træde i kraft den 1. juli 2016.

Læs mere

« Tilbage

Særreglen for lastbiler bliver afskaffet  1. juli 2016

Folketinget har den 12 April afskaffet særreglen om, at lastbilers hastighed i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t, uanset om der er fastsat en højere lokal hastighedsgrænse.  Fra 1. juli må lastbiler således følge den skiltede hastighed i byzone op til 70 km/t. Lastbiler må fortsat højest køre 70 km/t på landeveje og motortrafikveje og 80 km/t på motorveje.

« Tilbage

Sidste nyt om højhastighedstraktoren

Højhastighedstraktoren

Efter et møde mellem Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) og Trafikstyrelsen den 18 April 2016 er der tilføjet nye oplysninger om højhastighedstraktoren. Det drejer sig om refusion af brændstofafgift og hvornår der er krav om vognmandstilladelse og en oplysning om at hastigheden altid skal afpasses efter forholdene. Den samlede oversigt over betingelser for at anvende højhastighedstraktoren ser nu således ud

Læs mere

« Tilbage

Sidste nyt om højhastighedstraktoren

Sidste nyt om højhastighedstraktoren !

Efter møde med Færdselsstyrelsen den 5. oktober 2018 er der opstået usikkerhed om understående, der var afstemt med den gamle styrelse i København, før udflytningen til Ribe.

Til den ny Færdselsstyrelse får afklaret reglerne om højhastighedstraktorer, ved brancheforeningerne bag Landtrafik ikke hvor vi står.

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 

Traktorer typegodkendt til mere end 40 km/h.

Ekstra fart på traktoren i 2016? – ja når den registreres som lastbil!

Hvis en traktor EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som lastbil, da køretøjet juridisk ikke betragtes som en traktor. Det medfører, at en vogn der efterspændes, skal registreres efter samme vilkår som en lastbilanhænger.

Vognen skal være godkendt til den hastighed, den ønskes anvendt til. Kravene til bremser er svarende til lastbilers. Herunder kan de fakta ses, som Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) pt. har fremskaffet.

  • Når en ny traktor er EU typegodkendt som en type ”b” efter EU.167/2013 til en hastighed større end 40 km/h, så skal denne registreres i DMR som enten varebil eller lastbil, bestemt af køretøjets vægt.
  • Herefter vil man kunne hente nummerpladerne og registrere traktoren som vare/lastbil. Eneste udstyr der skal montere, er en refleksplanke som kendes fra kravene til lastbiler.
  • Der kræves enten kørekort til personbil eller stort kørekort og dertil hørende chaufføruddannelse, der skal fornys hvert femte år.
  • Der skal betales vægtafgift og vejbenyttelsesafgift, hvis traktorens tilladte totalvægt overskrider 12 tons.
  • Der må kun efterspændes én vogn efter højhastighedstraktoren.
  • En efterspændt vogn skal opfylde de samme regler som gælder lastbilanhængere. Påhængsvogne EU-typegodkendt til mere end 40 km/h kan dog altid registreres. (Bemærk at f.eks. en tysk typegodkendelse ikke kan sidestilles med en EU-typegodkendelse.)
  • Både luft- og hydrauliske bremser kan anvendes.
  • Der gælder de samme vægtregler som for lastbiler, men traktoren vil ofte have konstruktionsmæssige vægtbegrænsninger, som vil fremgå af mærkepladen.
  • Når der køres med gods (græs, majs, korn, halm mv.), gælder køre- hviletidsregler for maskinstationer, og traktoren skal være forsynet med tacho-graf.
  • Landbrug er undtaget køre- hviletidsreglerne ved kørsel med egne produkter op til 100 km fra virksomhedens hjemsted. Hvis man ikke kører med ”gods” og kommer ud over de 100 km skal der ikke monteres tacho-graf (elektronisk fartskriver).
  • Traktoren må anvendes til kørsel med et uregistreret påhængsredskab med en hastighed på højst 30 km/h og med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer og påhængsredskaber.
  • Med ophængte redskaber skal der altid køres efter forholdene.
  • Det er  nu afklaret at en højhastighedstraktor ikke kan få refunderet brændstofafgiften ved landbrugsarbejde. Ifølge reglerne om afgift er det ikke muligt for motorkøretøjer (bil, lastbil) at anvende farvet diesel.
  • Benyttes højhastighedstraktoren til godstransport med efterspændt vogn kræves der vognmandstilladelse

NB! EN HØJHASTIGHEDSTRAKTOR >40 KM/H MÅ KUN ANVENDES I DANMARK SÅFREMT DEN ER REGISTRERET SOM LASTBIL

Læs mere i meddelelse 1991

« Tilbage

40 km/t træder først i kraft 1. Januar 2017

Trafikstyrelsen har netop præciseret at bekendtgørelsen først bliver klar til 1. Januar 2017

Folketinget besluttede i sidste uge, at traktorer, motorredskaber, påhængsvogne og påhængsredskaber har mulighed for at køre 40 km/t, såfremt de er registrerede eller godkendt. Desuden skal køretøjerne opfylde visse betingelser, som dog endnu er ukendt , da de først skal fastsættes af Transport– og Bygningsministeriet gennem en bekendtgørelse. Selvom lovændringen træder i kraft pr. 1. juli 2016, så vil bekendtgørelsen ikke kunne nå at være klar til dette tidspunkt. 40 km/t reglen vil derfor først gælde fra 1. Januar 2017

« Tilbage

Dispensationer for gyllekørsel 2016

I lighed med tidligere år har vi søgt kommuner om dispensation for akseltryk på treakslede gyllevogne.

Trafikstyrelsens dispensation kan læses her

og

Dispensationerne fra kommunerne kan du se på Landbrug & Fødevarers hjemmeside

Både trafikstyrelsens dispensation og kommunens dispensation skal medbringes i traktoren.

Pas på overlæs : Over 6%  eller 2000 kg skal der betales 450 kr./% overlæs (150 kr. til føreren og 300 kr. til ejeren). Ved overskridelse af totalvægt på et køretøj med mere end 30 % er der betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Dispensationer for gyllekørsel

Dispensationer for gyllekørsel 2016

I lighed med tidligere år har vi søgt kommuner om dispensation for akseltryk på treakslede gyllevogne. læs mere

« Tilbage

ADVAR MOD GLATTE VEJE i GYLLESÆSONEN OG GØR RENT BAGEFTER

ADVAR MOD GLATTE VEJE i GYLLESÆSONEN OG GØR RENT BAGEFTER

advarselstrekant

Det er vigtigt at advare bilister mod de glatte veje, som kan forekomme ved eksempelvis udkørsel af gylle. Benyt de lovbefalede glatførerskilte for at undgå ulykker og for at undgå at påkalde sig opmærksomhed og et træls ”visitkort”.  Læs mere

 

« Tilbage

ADVAR MOD GLATTE VEJE i GYLLESÆSONEN OG GØR RENT BAGEFTER

ADVAR MOD GLATTE VEJE i GYLLESÆSONEN OG GØR RENT BAGEFTER

advarselstrekant

Det er vigtigt at advare bilister mod de glatte veje, som kan forekomme ved eksempelvis udkørsel af gylle. Benyt de lovbefalede glatførerskilte for at undgå ulykker og for at undgå at påkalde sig opmærksomhed og et træls ”visitkort”.

Der skal benyttes advarselstavle nr. 31, som skal opstilles 150-250 m før det forurenede sted. Mange har lavet en holder på traktoren eller frakørselsvognen så skiltene altid er med. Det er set, at maskinstationer har en kost med i frontliften og rengør vejen med jævne mellemrum, samt afslutter arbejdet med rengøring.

Ansvaret for uheld mens der køres, påhviler maskinføreren (maskinstationen). Ansvar for uheld efter kørsel påhviler både landmand og maskinstation, træf derfor klare aftaler om hvem der rengør vejen efter endt arbejde.

 

« Tilbage

40 km/t tillades – men ikke uden betingelser.

40 km/t tillades – men ikke uden betingelser.

Den 12. april har folketinget vedtaget at landbrugskøretøjer må køre 40 km/t.

Det tillades pr. 1. juli 2016 at køre 40 km/t med landbrugskøretøjer, men det kræver, at køretøjerne opfylder visse betingelser.

Folketinget har besluttet, at alle traktorer, motorredskaber, påhængsvogne og påhængsredskaber skal være registreret eller godkendt, hvis man ønsker at kunne køre 40 km/t med dem. Desuden skal køretøjerne opfylde visse betingelser, som vi ikke kender endnu, da de først skal fastsættes af Transport – og Bygningsministeriet og fremgå af en bekendtgørelse.

Det er vigtigt, at understrege, at hvis landbrugskøretøjer ikke godkendes eller ikke ønskes godkendt efter den nye ordning, gælder de nuværende regler og den tilladte hastighed er fortsat 30 km/t.

Læs folketingets beslutning om ændring af færdselsloven (paragraf 4 og paragraf 6)

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovforslag/L84/20151_L84_som_vedtaget.pdf.

« Tilbage

Bremser på påhængsredskaber

Overvej bremser på påhængsredskaber

Politiet er begyndt at tolke gældende lovgivningen om bremser anderledes end gængs praksis gennem årtier. Derfor anbefales du som landmand eller maskinstation at overveje bremser på efterspændt materiel, når der investeres.

Gældende lovgivning angiver to definitioner af, hvornår der er krav om bremser på påhængskøretøjer. Til nu har praksis været at:

”Mindst 50 % af vogntogets faktiske totalvægt skal hvile på de bremsende hjul.”

Men lovgivningen angiver også at:

”Tilladt akseltryk, tilladt belastning og tilladt totalvægt må ikke overstige det af køretøjsfabrikanten garanterede, teknisk tilladte.”

Politiet er i 2016 begyndt at anvende ovenstående passus i forhold til ”Unbreaked Towable Mass”, der tolkes til, hvor meget der må kobles i traktorens trækstang uden bremser. ”Unbreaked Towable Mass” er typisk opgivet til 3.000-3.500 kg på traktorens typeplade.

”Unbreaked Towable Mass” angivet på typeplader.

Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har undersøgt moderne traktorers bremseevne med påhængsredskaber op til 12,7 t. Undersøgelsen viser at selv med tunge påhængsredskaber uden bremser, kan moderne traktorer nedbremse vogntoget på ca. den halve bremselængde i forhold til lovens krav.

På den baggrund har Primær Færdsel sendt en henvendelse på myndighederne.

  • Primær Færdsels henvendelse ved at klikke her.
  • Primær Færdsels bremsetest ved at klikke her.

Med myndighedernes ændrede praksis er bremser på påhængskøretøjer lovpligtige, når værdien på traktorens typeplade overskrides. Primær Færdsel kan ikke sige om myndighederne ændrer praksis. Derfor er det er op til den enkelte at vurdere, om bremser skal tilkøbes på nye påhængskøretøjer. Men fra 5-6 ton giver det mening alene for at skåne traktorens bremser.

Yderligere oplysninger ved :

Henning Sjørslev Lyngvig
Specialkonsulent, Markteknik
SEGES Planter & Miljø

D +45 8740 5405
M +45 2928 6819
E hsl@seges.dk

 

« Tilbage

Traktorer typegodkendt til mere end 40 km/h- seneste nyt

Traktorer typegodkendt til mere end 40 km/h

Ekstra fart på traktoren i 2016? – ja når den registreres som lastbil!

Hvis en traktor EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som lastbil, da køretøjet juridisk ikke betragtes som en traktor. Det medfører, at en vogn der efterspændes, skal registreres efter samme vilkår som en lastbilanhænger.

Vognen skal være godkendt til den hastighed, den ønskes anvendt til. Kravene til bremser er svarende til lastbilers. Herunder kan de fakta ses, som Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) pt. har fremskaffet.

  • Når en ny traktor er EU typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h, er det blot at hente pladerne og registrere traktoren som lastbil. Eneste udstyr der skal montere, er en refleksplanke som kendes fra kravene til lastbiler.
  • Der kræves stort kørekort og dertil hørende chaufføruddannelse, der skal fornys hvert femte år.
  • Der skal betales vægtafgift og vejbenyttelsesafgift, hvis traktorens tilladte totalvægt overskrider 12 tons.
  • Der må kun efterspændes én vogn efter højhastighedstraktoren.
  • En efterspændt vogn skal opfylde de samme regler som gælder lastbilanhængere. Påhængsvogne EU-typegodkendt til mere end 40 km/h kan dog altid registreres. (Bemærk at f.eks. en tysk typegodkendelse ikke kan sidestilles med en EU-typegodkendelse.)
  • Både luft- og hydrauliske bremser kan anvendes.
  • Der gælder de samme vægtregler som for lastbiler, men traktoren vil ofte have konstruktionsmæssige vægtbegrænsninger, som vil fremgå af mærkepladen.
  • Når der køres med gods (græs, majs, korn, halm mv.), gælder køre- hviletidsregler for maskinstationer, og traktoren skal være forsynet med tacho-graf.
  • Landbrug er undtaget køre- hviletidsreglerne ved kørsel med egne produkter op til 100 km fra virksomhedens hjemsted. Der skal ikke monteres tacho-graf (elektronisk fartskriver).
  • Traktoren må anvendes til kørsel med et uregistreret påhængsredskab med en hastighed på højst 30 km/h og med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer og påhængsredskaber.

Følgende er ikke afklaret.

  • Det er ikke afklaret, hvorvidt en højhastighedstraktor må benytte afgiftsfrit brændstof til landbrugsarbejde. Ifølge reglerne om afgift er det ikke muligt for motorkøretøjer (bil, lastbil) at anvende farvet diesel.

NB! EN HØJHASTIGHEDSTRAKTOR >40 KM/H MÅ KUN ANVENDES I DANMARK SÅFREMT DEN ER REGISTRERET SOM LASTBIL

Udarbejdet af Henning Sjørslev Lyngvig, SEGES og Mogens Kjeldal, DM&E


		
« Tilbage

Primær Færdsels (tidl. Færdselsgruppen) høringssvar

Vi foreslår en ordning som begrænser unødigt bureaukrati

  1. Køretøjer, traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer, som er konstrueret til 40 km/t, skal kunne få udleveret et TEMPO 40 mærkat når det kan dokumenteres, at køretøjet er konstrueret/egnet til 40 km/t og det er forsynet med bremser på alle hjul.
  2. Køretøjer som ikke er forsynet med bremser på alle hjul skal kunne fremvise en bremseprøveattest som dokumenterer, at bremseevnen overstiger 30 % ved en given last.

Læs høringssvaret her

bilag 1,  bilag 2, bilag 3

 

 

« Tilbage

Fart på traktoren i 2016

Fart på traktoren i 2016 – kørsel over 40 er mulig , når traktoren registreres som lastbil!

1. En traktor som er EU typegodkendt til at køre mere end 40 km/h kan ikke nægtes registrering i Danmark. Den skal registreres som bil (lastbil) og den kan registreres når den er EU godkendt blot mangler der refleksplanke som hos lastbiler. Køre- hviletidsregler skal overholdes, der skal stort kørekort som til lastbil og der skal betales vægtafgift (ikke særlig meget) samt vejbenyttelsesafgift når tilladt totalvægt er over 12 tons.

2. En traktor må fortsat ikke være konstrueret til at kunne køre over 40 km/h hvis den skal godkendes eller registreres som traktor eller køre uregistreret.

3. En traktor som er konstrueret til eksempelvis 50 km/h må således kun køre på vejene i Danmark hvis den er indregistreret som Lastbil.  læs mere

« Tilbage

Høringssvar 40 km

Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har indgivet et høringssvar til Ministeriet hvor vi argumenterer for at det er fuldt forsvarligt at hæve hastigheden fra 30 til 40 km/t for de køretøjer som er konstrueret og godkendt til 40 km/h. De krav der er gældende med hensyn til bremser ved 30 km skal naturligvis også være gældende ved 40 km/t.
Det fælles høringssvar er udarbejdet af Primær Færdsel. Læs mere

« Tilbage

Lys på ploven

Kom med den bedste ide til lys på ploven .

 ide

 Der skal lys på ploven !  der er alt for stor risiko ved at satse på at man altid kan se traktorens lys og blinklys. Desværre mangler der fabriksmonteret lys på mange plove. Mange maskinstationer og landmænd har allerede sat lys på ploven og nu efterlyser vi i Primær Færdsel (tidl. færdselsgruppen) de bedste ideer til løsninger.

 

Forslag fra Knud Erik Clausen Holtegaard:

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Forslag fra Knud Erik Clausen Holtegaard:

Forslag fra Hjadstrup Maskinstation : Højtplacerede lygter kombineret med rotor/refkesblink

« Tilbage

Ny forsøgsordning for bæltekøretøjer

Bæltekøretøjer

bæltekøretøj

Bæltekøretøjer omfattet af forsøget skal opfylde de almindelige bestemmelser om køretøjers største bredde, længde, højde men hvad angår vægt må bæltekøretøjer omfattet af forsøget have en vægt på op til 6.400 kg pr. m af afstanden mellem forreste og bageste løberulle/aksel, og en totalvægt på op til 32.000 kg. læs mere på retsinformation 

Læs Ministeriets hjemmeside

Læs informationen fra Trafikstyrelsen

 

Således behandles dispensationsansøgningerne til kommunen (de indsendes til trafikstyrelsen)

Ansøgningerne om dispensation vil blive behandlet med udgangspunkt i, om belastningen fra køretøjet er acceptabel på statsvejnettet. De maksimale belastninger er som følger:

  • 8 ton pr. meter for bæltekontaktlængder op til 1 meter.
  • 7 ton pr. meter for bæltekontaktlængder mellem 1 – 2 meter.
  • 6 ton pr. meter for bæltekontaktlængder over 2 meter.
  • 6,4 ton pr. meter af afstanden mellem forreste og bagerste løberulle/aksel.
  • 32 ton totalvægt.

Det skal dog bemærkes, at bæltekontaktlængden i en forsøgsperiode fra 1. oktober til 1. december 2015 ikke vil være gældende, når der søges dispensation. I denne periode vil det derfor alene være totalvægten og afstanden mellem forreste og bagerste løberulle, som er afgørende for afgørelsen.

Hvis den acceptable belastning af statsvejnettet er overskredet, meddeler Trafik- og byggestyrelsen afslag på ansøgningen.

Hvis den acceptable belastning af statsvejnettet ikke er overskredet, vil Trafik- og Byggestyrelsen indhente en udtalelse fra den kommune, som dispensationen knytter sig til.

Trafik- og Byggestyrelsen vil på baggrund af kommunens udtalelse træffe afgørelse i sagen.

Ansøgningsskema her

« Tilbage

Bremsekampagne i uge 40 – hvem kommer først ?

Få tjek på bremserne i uge 40


Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) giver tilskud til bremsetest, når de kører kampagne i uge 40
I uge 40 har Primær Færdsel igen koordineret en kampagneuge for bremsetest af landbrugsmaskiner. Gruppen ønsker at sætte fokus på vedligeholdelse af bremser, for at undgå både ulykker, bøder og sanktioner. læs mere

Her er stederne hvor du kan få foretaget bremsetest

Se efter bremsemærket når du køber nyt eller brugt

« Tilbage

Nye EU-regler for landbrugs- og skovbrugskøretøjer

Nye regler for EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer

eu

De nye regler indebærer, at alle landsbrugs- og skovbrugstraktorer og påhængskøretøjer hertil nu kan blive EU-typegodkendt, hvad enten de har en tophastighed på 40 km/t eller 60 km/t.

De nye regler kommer som følge af forordning 167/2013/EU, der erstatter direktiv 2003/37/EF. Ifølge dette direktiv er det kun landbrugs- og skovbrugstraktorer med en tophastighed på højst 40 km/t, der kan EU-typegodkendes. læs mere

 

« Tilbage

Se efter bremsemærket !

Se efter ”Bremsemærket” når du køber nyt eller brugt!

 

Kræv dokumentation for at bremserne lever op til lovens krav ved køb af nyt eller brugt påhængskøretøj (vogn eller påhængsredskab fx en gyllevogn) ! læs mere

Her kan du får bremsetestet:

  • Joh. Mertz A/S Nykøbing F   54853299
  • PN Maskiner, Rødding  30745391
  • TBS , Starup 61611156
  • Farmas, Farsø 51579916
  • Søren Andersen, Kongstubbevejen 7, 3700 Rønne, kongstubbe@info.dk Tlf: 42239430
« Tilbage

Se efter “bremsemærket” !

Se efter ”Bremsemærket” når du køber nyt eller brugt!

Kræv dokumentation for at bremserne lever op til lovens krav ved køb af nyt eller brugt påhængskøretøj (vogn eller påhængsredskab fx en gyllevogn) !

De lovmæssige krav betyder, at der skal være en bremsekraft på mindst 30 % af køretøjets (vogn eller påhængsredskab) totalvægt. Ved bogievogne med stiv trækstang skal der være en bremsekraft på 30 % af det samlede akseltryk. Med hensyn til forskellen i bremseevnen mellem højre og venstre hjul (skævbremsning) må denne ikke overstige 30 %.

Der er udviklet en AGRO- BREMSETEST (*), som ikke kun måler den samlede bremseevne og skævbremsning. Der måles også rullemodstand i hjulene og ovalitet i bremsetromlerne, som kan være med til at fortælle om bremsernes tilstand. Desuden måles det hydrauliske tryk, der skal oparbejdes i traktorens bremseudtag for at aktivere bremserne på køretøjet. Er det tryk for højt, er det tegn på enten stramme fjedre, manglende smøring eller måske ligefrem fejlkonstrueret bremsesystem.

En AGRO- BREMSETEST udløser et ”bremsemærke” når:

  • Bremsekraften udgør mindst 30 % af vognens samlede tilladelige akselbelastning
  • Bremsekraften på de 30 % er opnået ved et bremsetryk fra traktoren på 120 bar.
  • Skævbremsningen ikke overstiger 30 %

 

Hvorfor kræve en bremsetest ved køb af nyt eller brugt påhængskøretøj (vogn eller påhængsredskab)?

 

Bremserne på et køretøj er en af de allervigtigste komponenter af hensyn til sikkerheden. Er bremserne i orden kan hele køretøjet standses på en meget kort afstand. 30 % bremsekraft betyder at køretøjet bremser ned fra 30 km/h på 10 – 12 m.

Som en sekundær gevinst betyder gode bremser på påhængskøretøjet, at traktorens bremser skånes. Er påhængskøretøjets bremser utilstrækkelige, slides der alt for meget på traktorens bremser. Der er mange eksempler på, at en bremsereparation har kostet 20 – 30 000 kr eller mere i enkelte tilfælde.

Bremsemærkatet signalerer at bremserne på køretøjet opfylder lovens krav, og at ejeren har fokus på sikkerhed og den afsmittende effekt vil være positiv.

 

(*) AGRO-BREMSETEST er udarbejdet af Primær Færdsel (tidl. færdselsgruppen) som består repræsentanter fra Landbrug & fødevarer, SEGES, Danske sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening og Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E)

 

« Tilbage

Rotorblink

Husk Rotorblink – hellere “blinke” lidt for meget end for lidt !

 

 

 

 

Traktor og påhængsredskab for eksempel en gyllevogn (traktorvogntog) bredere end 2,55 m skal være forsynet med rotorblink, som skal tændes i lygtetændingstiden. Køres der med ”udragende dele” som rager mere 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden.

Rotorblink eller afmærkningslygte skal kunne ses hele vejen rundt ved placering af et eller flere rotorblink

Læs mere under ”lovtekster” på www.landtrafik.dk

 

« Tilbage

Rotorblink: (afmærkningslygte)

Motorredskaber skal i lygtetændingstiden være forsynet med rotorblink, hvis bredden overstiger 2,50 meter. Hvis der er udragende dele 1 meter frem , 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden. Et eller flere rotorblink skal monteres således at de kan ses hele vejen rundt

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks.

 

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

NB! Lys og reflekser for motorredskab følger reglerne for traktorer

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Tal i parentes () betyder en anden placering hvis opbygningen gør det nødvendigt

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Der er ingen krav om registrering af motorredskaber som ikke foretager godstransport.

Hastighed: Med motorrredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h. Men som noget nyt må et motorredskab gerne være konstrueret til at kunne køre 40 km/h

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Krav til bremser

Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 3,0 meter/s2. Svarende til 30 % af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kg.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer .

« Tilbage

Særligt ved kørsel med tvillingehjul

Forfra

En fremadvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en fremadrettet markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden.

Bagfra

En bagudvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en bagudrettet rød markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden. Husk rotorblink også uden for lygtetændingstid!

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Der er ingen krav om registrering af motorredskaber som ikke foretager godstransport.

Hastighed: Med motorrredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h. Men som noget nyt må et motorredskab gerne være konstrueret til at kunne køre 40 km/h

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Krav til bremser

Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 3,0 meter/s2. Svarende til 30 % af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kg.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer .

« Tilbage

Krav til bremser

Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 3,0 meter/s2. Svarende til 30 % af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kg.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer .

« Tilbage

Rotorblink: (afmærkningslygte)

Motorredskaber skal i lygtetændingstiden være forsynet med rotorblink, hvis bredden overstiger 2,50 meter. Hvis der er udragende dele 1 meter frem , 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden. Et eller flere rotorblink skal monteres således at de kan ses hele vejen rundt

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks.

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på både  traktorer og motorredskaber med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks.

 

« Tilbage

Lys,reflekser bagud

To baglygter og to blinklygter

Der skal være 2 baglygter, anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m (blinklys 1,90 m) over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan baglygten dog anbringes i en højde på indtil 2,10 m over vejbanen. Blinklys 2,30 m.  Samme regler som ved traktorer men, mål må fraviges på motorredskaber

To stoplygter (kun registreret køretøj)

Stoplygter skal være anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 m over vejbanen. Der er kun krav om stoplygter på registrerede køretøjer

Reflekser

Der skal desuden være anbragt to bagudvendende refleksanordninger der må være anbragt indtil 0,60 m fra køretøjets yderste kant. Højden over vejbanen kan forøges til 1,50 m.

Reflekterende trekant som afmærkning af langsomtkørende køretøj monteres så langt bagud som muligt.

« Tilbage

Lygter og reflekser til siden

Sideblinklys

På motorredskab kan sideblinklygter være anbragt indtil 1,90 m over vejbanen og hvis opbygning gør det nødvendigt op til 2,30.

Sidemarkeringslygter:

Registrerede motorredskaber skal være forsynet med sidemarkeringslygter hvis de er længere end 6 m.

Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Sidereflekser:

Uregistrerede motorredskaber  som er længere end 6 m skal være forsynet med sidereflekser efter samme regler som for sidemarkeringslygter

« Tilbage

Særligt ved kørsel med tvillingehjul

Forfra

En fremadvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en fremadrettet markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden.

 

Bagfra

En bagudvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en bagudrettet rød markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden. Husk rotorblink også uden for lygtetændingstid!

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

NB! Lys og reflekser for motorredskab følger reglerne for traktorer

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Tal i parentes () betyder en anden placering hvis opbygningen gør det nødvendigt

 

Tal i parentes () betyder en anden placering hvis opbygningen gør det nødvendigt

 

Traktor kan desuden være forsynet med:

To kørelyslygter- To eller fire fjernlyslygter-To tågeforlygter.

« Tilbage

Akseltryk/totalvægt

Akseltryk:

Intet to akslet motorredskab må ikke have et akseltryk som overstiger 10 000 kg og max totalvægt på 18 000 kg

Vægt på styrende hjul

20 % af den faktiske totalvægt (vægt af traktor/motorredskab med påmonterede arbejdsredskaber) skal hvile på de styrende hjul

Overlæs :

Nu klapper fælden ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg. Overlæsser du med mere end 30 %, risikerer du at miste kørekortet. Overlæs koster 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren

« Tilbage

1b Længde

Se mere

Selve motorredskabet må aldrig være længere end 12 m.Motorredskab og et påhængskøretøj (bugseret redskab eller påhængsvogn) må have en længde på op til 18,75 meter til alt kørsel. Længden på motorredskab og påhængskøretøj må være op til 22 meter, dog kun når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder men kun når der transporteres et arbejdsredskab som skal trækkes af (benyttes af) af motorredskabet. Eksempelvis en “skovlvogn”  eller et skærebord til mejetærsker/finsnitter.

 

« Tilbage

Dimensioner

Ved kørsel med motorredskab særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 meter. Kørsel hvor bredden overstiger 3,30 meter må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder. (Gummiged eller rendegraver) med sneplov må have en bredde op til 3,5 meter. Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

 

 

 

 

« Tilbage

Krav til bremser

Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 3,0 meter/s2. Svarende til 30 % af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kg.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer .

« Tilbage

Krav til bremser

Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 3,0 meter/s2. Svarende til 30 % af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kg.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer .

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på både  traktorer og motorredskaber med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks.

 

« Tilbage

Lys,reflekser bagud

To baglygter og to blinklygter

Der skal være 2 baglygter, anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m (blinklys 1,90 m) over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan baglygten dog anbringes i en højde på indtil 2,10 m over vejbanen. Blinklys 2,30 m.  Samme regler som ved traktorer men, mål må fraviges på motorredskaber

To stoplygter (kun registreret køretøj)

Stoplygter skal være anbragt mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen og højest 40 cm fra kant. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 m over vejbanen. Der er kun krav om stoplygter på registrerede køretøjer

Reflekser

Der skal desuden være anbragt to bagudvendende refleksanordninger der må være anbragt indtil 0,60 m fra køretøjets yderste kant. Højden over vejbanen kan forøges til 1,50 m.

Reflekterende trekant som afmærkning af langsomtkørende køretøj monteres så langt bagud som muligt.

« Tilbage

Lygter og reflekser til siden

Sideblinklys

På motorredskab kan sideblinklygter være anbragt indtil 1,90 m over vejbanen og hvis opbygning gør det nødvendigt op til 2,30.

Sidemarkeringslygter:

Registrerede motorredskaber skal være forsynet med sidemarkeringslygter hvis de er længere end 6 m.

Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Sidereflekser:

Uregistrerede motorredskaber  som er længere end 6 m skal være forsynet med sidereflekser efter samme regler som for sidemarkeringslygter

« Tilbage

Særligt ved kørsel med tvillingehjul

Forfra

En fremadvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en fremadrettet markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden.

Bagfra

En bagudvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en bagudrettet rød markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden. Husk rotorblink også uden for lygtetændingstid!

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

NB! Lys og reflekser for motorredskab følger reglerne for traktorer

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Tal i parentes () betyder en anden placering hvis opbygningen gør det nødvendigt

« Tilbage

Akseltryk/totalvægt

Akseltryk:

Intet to akslet motorredskab må ikke have et akseltryk som overstiger 10 000 kg og max totalvægt på 18 000 kg

Vægt på styrende hjul

20 % af den faktiske totalvægt (vægt af traktor/motorredskab med påmonterede arbejdsredskaber) skal hvile på de styrende hjul.

Overlæs

Nu klapper fælden ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg. Overlæsser du med mere end 30 %, risikerer du at miste kørekortet. Overlæs koster 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren

« Tilbage

1b Længde

Se mere

Selve motorredskabet må aldrig være længere end 12 m. Motorredskab og et påhængskøretøj (bugseret redskab eller påhængsvogn) må have en længde på op til 18,75 meter til alt kørsel. Længden på motorredskab og påhængskøretøj må være op til 22 meter, dog kun når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder men kun når der transporteres et arbejdsredskab som skal trækkes af (benyttes af) af motorredskabet. Eksempelvis en “skovlvogn”  eller et skærebord til mejetærsker/finsnitter.

 

« Tilbage

Særligt ved kørsel med tvillingehjul

Se mere

Ved kørsel med tvillingehjul skal køretøjet være afmærket med:

En fremadrettet hvid og en bagudrettet rød refleks, og – i lygtetændingstiden – en fremadrettet hvid og bagudrettet rød markeringslygte i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 m ud fra siden af traktoren.

To fremadrettede hvide reflekser og en gul siderefleks på hver side, såfremt arbejdsredskabet m.v. rager mere end en 1 m frem.

To bagudrettede røde reflekser og en gul siderefleks på hver side, såfremt arbejdsredskabet m.v. rager mere end 2 m bagud.

 

 

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Kørsel med påhængsredskab kræver aldrig registrering selv om der transporteres gods i påhængsredskabet.

Hastighed: Med traktor og påhængsredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

 

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på gyllevognen.

« Tilbage

Rotorblink

Traktor og påhængsredskab skal være forsynet med rotorblink, som skal tændes også uden for lygtetændingstiden. Rotorblink eller afmærkningslygte skal kunne ses hele vejen rundt. Hvis der er udragende dele 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden.

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Hvis bredden på påhængsredskabet overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter monteret højest 40 cm fra yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen. Køretøjer der er taget i brug inden den 1. oktober 1996 er undtaget krav om positionslygter.

Der skal også være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest 15 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Totalvægt

Traktor og påhængsredskab maks. have en totalvægt på 44 000 kg. Kun ved dispensation ved gyllekørsel kan totalvægten komme op på 48 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

Med 1 aksel må akseltrykket aldrig overstige 10.000 kg

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

Med 2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

« Tilbage

Dimensioner

Bredde:

Ved kørsel med såsæt (påhængsredskab) må bredden overstige 3,30 meter når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder.Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Længde:

Traktor og påhængsredskab må have en længde på op til 18,75 meter.

Højde:

Traktor og påhængsredskab må aldrig overstige 4 meter i højden under transport.

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Kørsel med påhængsredskab kræver aldrig registrering selv om der transporteres gods i påhængsredskabet.

Hastighed: Med traktor og påhængsredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

 

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på gyllevognen.

« Tilbage

Rotorblink

Traktor og påhængsredskab skal være forsynet med rotorblink, som skal tændes også uden for lygtetændingstiden. Rotorblink eller afmærkningslygte skal kunne ses hele vejen rundt. Hvis der er udragende dele 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden.

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Hvis bredden på påhængsredskabet overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter monteret højest 40 cm fra yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen. Køretøjer der er taget i brug inden den 1. oktober 1996 er undtaget krav om positionslygter.

Der skal også være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest 15 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Totalvægt

Traktor og påhængsredskab maks. have en totalvægt på 44 000 kg. Kun ved dispensation ved gyllekørsel kan totalvægten komme op på 48 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

Med 1 aksel må akseltrykket aldrig overstige 10.000 kg

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

Med 2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

« Tilbage

Dimensioner

Bredde:

Ved kørsel med presere (påhængsredskab) må bredden overstige 3,30 meter når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder.Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Længde:

Traktor og påhængsredskab må have en længde på op til 18,75 meter.

Højde:

Traktor og påhængsredskab må aldrig overstige 4 meter i højden under transport.

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Kørsel med påhængsredskab kræver aldrig registrering selv om der transporteres gods i påhængsredskabet.

Hastighed: Med traktor og påhængsredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

 

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på gyllevognen.

« Tilbage

Rotorblink

Traktor og påhængsredskab skal være forsynet med rotorblink, som skal tændes også uden for lygtetændingstiden. Rotorblink eller afmærkningslygte skal kunne ses hele vejen rundt.

Hvis der er udragende dele 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden.

Der må gerne placeres ekstra lygter eksempelvis højtplacerede lygter på med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt køretøjets længde overstiger 6 meter inklusiv trækstang. Sidemarkeringslygterne skal være anbragt således: En på den midterste tredjedel. En på den forreste del højst 3 meter fra køretøjets forreste punkt, dog 4 meter hvis køretøjets form gør det påkrævet. En på den bageste del højst 1 meter fra køretøjets bageste punkt. Afstanden mellem de enkelte lygter må højst være 3 meter. Sidemarkeringslygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm. Dog må sidemarkeringslygterne sidde op til 1,5 meter over vejen, hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Gule sidereflekser, der er godkendte og mærkede på hver side uanset længden på køretøjet.

Skal være monteret efter reglerne for sidemarkeringslygter

 

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Hvis bredden på påhængsredskabet overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter monteret højest 40 cm fra yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen. Køretøjer der er taget i brug inden den 1. oktober 1996 er undtaget krav om positionslygter.

Der skal også være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest 15 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Totalvægt

Traktor og påhængsredskab maks. have en totalvægt på 44 000 kg. Kun ved dispensation ved gyllekørsel kan totalvægten komme op på 48 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

Med 1 aksel må akseltrykket aldrig overstige 10.000 kg

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

3 aksler

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 meter.

4 aksler

a) 30.000 kg, dog
b) 24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

« Tilbage

Dimensioner

Bredde:

Ved kørsel med snittevogn (påhængsredskab) må bredden overstige 3,30 meter når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder.Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Længde:

Traktor og påhængsredskab må have en længde på op til 18,75 meter.

Højde:

Traktor og påhængsredskab må aldrig overstige 4 meter i højden hverken tom eller med læs.

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Kørsel med påhængsredskab kræver aldrig registrering selv om der transporteres gods i påhængsredskabet.

Hastighed: Med traktor og påhængsredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

 

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på gyllevognen.

« Tilbage

Rotorblink

Traktor og påhængsredskab skal være forsynet med rotorblink, som skal tændes også uden for lygtetændingstiden. Rotorblink eller afmærkningslygte skal kunne ses hele vejen rundt. Hvis der er udragende dele 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden.

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Hvis bredden på påhængsredskabet overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter monteret højest 40 cm fra yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen. Køretøjer der er taget i brug inden den 1. oktober 1996 er undtaget krav om positionslygter.

Der skal også være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest 15 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Totalvægt

Traktor og påhængsredskab maks. have en totalvægt på 44 000 kg. Kun ved dispensation ved gyllekørsel kan totalvægten komme op på 48 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

Med 1 aksel må akseltrykket aldrig overstige 10.000 kg

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

Med 2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

« Tilbage

Dimensioner

Bredde:

Ved kørsel med presere (påhængsredskab) må bredden overstige 3,30 meter når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder.Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Længde:

Traktor og påhængsredskab må have en længde på op til 18,75 meter.

Højde:

Traktor og påhængsredskab må aldrig overstige 4 meter i højden hverken tom eller med læs.

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Kørsel med påhængsredskab kræver aldrig registrering selv om der transporteres gods i påhængsredskabet.

Hastighed: Med traktor og påhængsredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

 

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på gyllevognen.

« Tilbage

Rotorblink

Traktor og påhængsredskab skal være forsynet med rotorblink, som skal tændes også uden for lygtetændingstiden. Rotorblink eller afmærkningslygte skal kunne ses hele vejen rundt. Hvis der er udragende dele 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden skal rotorblink være tændt også uden for lygtetændingstiden.

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Hvis bredden på påhængsredskabet overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter monteret højest 40 cm fra yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen. Køretøjer der er taget i brug inden den 1. oktober 1996 er undtaget krav om positionslygter.

Der skal også være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest 15 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Totalvægt

Traktor og påhængsredskab maks. have en totalvægt på 44 000 kg. Kun ved dispensation ved gyllekørsel kan totalvægten komme op på 48 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

Med 1 aksel må akseltrykket aldrig overstige 10.000 kg

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

3 aksler

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 meter.

4 aksler

a) 30.000 kg, dog
b) 24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

2.Akseltryk/totalvægt

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter.

For bogie med tre aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 meter.

For bogie med Fire aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

30.000 kg, dog
24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

« Tilbage

Dimensioner

Bredde:

Ved kørsel med gødningsspreder (påhængsredskab) må bredden overstige 3,30 meter når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder.Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Længde:

Traktor og påhængsredskab må have en længde på op til 18,75 meter.

Højde:

Traktor og påhængsredskab må aldrig overstige 4 meter i højden hverken tom eller med læs.

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på gyllevognen.

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

 

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Hvis bredden på påhængsredskabet overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter monteret højest 40 cm fra yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen. Køretøjer der er taget i brug inden den 1. oktober 1996 er undtaget krav om positionslygter.

Der skal også være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest 15 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Totalvægt

Traktor og påhængsredskab maks. have en totalvægt på 44 000 kg. Kun ved dispensation ved gyllekørsel kan totalvægten komme op på 48 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

Med 1 aksel må akseltrykket aldrig overstige 10.000 kg

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

3 aksler

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 meter.

4 aksler

a) 30.000 kg, dog
b) 24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

« Tilbage

Dimensioner

Bredde:

Ved kørsel med Kalk og gødningsspreder (påhængsredskab) må bredden overstige 3,30 meter når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder. Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Længde:

Traktor og påhængsredskab må have en længde på op til 18,75 meter.

Højde:

Traktor og påhængsredskab må aldrig overstige 4 meter i højden hverken tom eller med læs.

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

 

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

 

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Hvis bredden på påhængsredskabet overstiger 1,6 m skal der være monteret positionslygter monteret højest 40 cm fra yderste kant og fra 35 cm til 1,5 m over vejbanen. Køretøjer der er taget i brug inden den 1. oktober 1996 er undtaget krav om positionslygter.

Der skal også være to fremadrettede godkendte hvide reflekser monteret højest 15 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk.

Med 1 aksel må akseltrykket aldrig overstige 10.000 kg

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

3 aksler

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 meter.

4 aksler

a) 30.000 kg, dog
b) 24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

« Tilbage

Dimensioner motorredskaber

 

Ved kørsel med motorredskab særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 meter. Kørsel hvor bredden overstiger 3,30 meter må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder. (Gummiged eller rendegraver) med sneplov må have en bredde op til 3,5 meter. Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Selve motorredskabet må aldrig være længere end 12 m.Motorredskab og et påhængskøretøj (bugseret redskab eller påhængsvogn) må have en længde på op til 18,75 meter til alt kørsel. Længden på motorredskab og påhængskøretøj må være op til 22 meter, dog kun når der køres mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstationen og kunder men kun når der transporteres et arbejdsredskab som skal trækkes af (benyttes af) af motorredskabet. Eksempelvis en “skovlvogn”  eller et skærebord til mejetærsker/finsnitter.

 

 

 

 

« Tilbage

Dimensioner

Bredde:

Ved kørsel med mejetærsker må der køres overalt med en bredde op til 3,30 m. Kørsel hvor bredden overstiger 3,30 meter må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstation og kunder. Hvis skærebordet kan afmonteres og sættes på vogn skal det gøres under transport.

« Tilbage

Krav til traktorens bremser

1. Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 30 procent af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter

2. Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kilo.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Kørsel med arbejdsredskab kræver aldrig registrering selv om der transporteres gods i arbejdsredskabet.

Hastighed: Med traktor og arbejdsredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på redskabet

« Tilbage

Lys og reflekser bagud

To baglygter

Skal være anbragt mindst 0,35 meter og højst 1,50 meter over vejbanen. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 meter over vejbanen. Lygter må være anbragt indtil 0,60 meter fra yderste kant

To stoplygter (kun registreret traktor)

Skal være anbragt mindst 0,35 meter og højst 1,50 meter over vejbanen. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 meter over vejbanen. Må være anbragt indtil 0,60 meter fra yderste kant

Reflekser

Traktor skal være forsynet med to bagudvendende refleksanordninger. Bagreflekser kan være anbragt indtil 0,60 meter fra køretøjets yderste kant. Højden over vejbanen kan forøges til 1,50 meter, såfremt en lavere anbringelse kræver monteringsbeslag, der er udsat for let at blive beskadiget.

NB! Hvis arbejdsredskab monteret foran eller bag på traktoren dækker for traktorens påbudte lygter skal arbejdsredskabet være forsynet med tilsvarende lygter. Eventuelt anbragt på en lygtebom.

« Tilbage

Lygter og reflekser til siden

Sideblinklys

På traktor kan sideblinklygter være anbragt indtil 1,90 meter over vejbanen og hvis traktorens opbygning gør det nødvendigt op til 2,30 meter.

Sidemarkeringslygter:

Traktorer skal ikke være forsynet med sidemarkeringslygter hverken som registreret eller uregistreret.

Sidereflekser:

Traktorer alene skal ikke være forsynet med sidereflekser hverken som registreret eller uregistreret, men der skal være gule sidereflekser, på redskaber som rager mere end 1 meter frem eller 2 meter tilbage. De skal være monteret i en højde over vejbanen på 0,35 til 0,90 meter, såfremt køretøjets opbygning gør det nødvendigt må højden over vejbanen være op til 1,5 meter

« Tilbage

Særligt ved kørsel med tvillingehjul

Forfra

En fremadvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en fremadrettet markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden.

Bagfra

En bagudvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en bagudrettet rød markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden. Husk rotorblink også uden for lygtetændingstid!

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Frontmonteret redskab som rager mere end 1 meter frem skal have hvide reflekser fremad

« Tilbage

Akseltryk/totalvægt

Traktor med arbejdsredskab må ikke have akseltryk som overstiger 10 000 kg. NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk. Totalvægten må aldrig overstige 18 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

Vægt på styrende hjul

Husk at 20 % af den faktiske totalvægt (vægt af traktor med redskab) skal hvile på de styrende hjul.

 

« Tilbage

Dimensioner

Ved kørsel med såmaskine (arbejdsredskab) særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 meter. Op til 3,30 m må køres overalt. Kørsel hvor bredden overstiger 3,30 meter må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstation og kunder. Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

 

Traktor eller Motorredskab må som alle andre motordrevne køretøjer højest have en længde på 12 meter selv med ophængte redskaber (arbejdsredskaber) monteret foran og bagpå.

Højde:

Traktor og motorredskab monteret med arbejdsredskaber må ikke være højere end 4 meter

« Tilbage

DET KOSTER BETINGET FRAKENDELSE AF KØREKORT AT KØRE MED HALMSPYD I LAV HØJDE

Der er følgende metoder at forbedre sikkerheden og undgå tiltale:

1.Afmonter redskabet med halmspyd og placer det bag i halmvognen

2.Anvend et halmspyd med vippeanordning

3.Hæv læsseren til øverste stilling

4.Afskærmning på halmspyd (kofanger)

5.Ved redskabet med spyddene, så spyddene vender indad. (metode til gummiged)

« Tilbage

Krav til traktorens bremser

1. Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 30 procent af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter

2. Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kilo.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

« Tilbage

Registreringsforhold og hastighed

Kørsel med arbejdsredskab kræver aldrig registrering selv om der transporteres gods i arbejdsredskabet.

Hastighed: Med traktor og arbejdsredskab må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på redskabet

« Tilbage

Lys og reflekser bagud

To baglygter

Skal være anbragt mindst 0,35 meter og højst 1,50 meter over vejbanen. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 meter over vejbanen. Lygter må være anbragt indtil 0,60 meter fra yderste kant

To stoplygter (kun registreret traktor)

Skal være anbragt mindst 0,35 meter og højst 1,50 meter over vejbanen. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 meter over vejbanen. Må være anbragt indtil 0,60 meter fra yderste kant

Reflekser

Traktor skal være forsynet med to bagudvendende refleksanordninger. Bagreflekser kan være anbragt indtil 0,60 meter fra køretøjets yderste kant. Højden over vejbanen kan forøges til 1,50 meter, såfremt en lavere anbringelse kræver monteringsbeslag, der er udsat for let at blive beskadiget.

NB! Hvis arbejdsredskab monteret foran eller bag på traktoren dækker for traktorens påbudte lygter skal arbejdsredskabet være forsynet med tilsvarende lygter. Eventuelt anbragt på en lygtebom.

« Tilbage

Lygter og reflekser til siden

Sideblinklys

På traktor kan sideblinklygter være anbragt indtil 1,90 meter over vejbanen og hvis traktorens opbygning gør det nødvendigt op til 2,30 meter.

Sidemarkeringslygter:

Traktorer skal ikke være forsynet med sidemarkeringslygter hverken som registreret eller uregistreret.

Sidereflekser:

Traktorer alene skal ikke være forsynet med sidereflekser hverken som registreret eller uregistreret, men der skal være gule sidereflekser, på redskaber som rager mere end 1 meter frem eller 2 meter tilbage. De skal være monteret i en højde over vejbanen på 0,35 til 0,90 meter, såfremt køretøjets opbygning gør det nødvendigt må højden over vejbanen være op til 1,5 meter

« Tilbage

Særligt ved kørsel med tvillingehjul

Forfra

En fremadvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en fremadrettet markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden.

Bagfra

En bagudvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en bagudrettet rød markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden. Husk rotorblink også uden for lygtetændingstid!

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Frontmonteret redskab som rager mere end 1 meter frem skal have hvide reflekser fremad

 

 

« Tilbage

Akseltryk/totalvægt

Traktor med arbejdsredskab må ikke have akseltryk som overstiger 10 000 kg. NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk. Totalvægten må aldrig overstige 18 000 kg

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

Vægt på styrende hjul

Husk at 20 % af den faktiske totalvægt (vægt af traktor med redskab) skal hvile på de styrende hjul.

 

 

« Tilbage

Dimensioner

Ved kørsel med gødningdspreder (arbejdsredskab) særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 meter. Op til 3,30 m må køres overalt. Kørsel hvor bredden overstiger 3,30 meter må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstation og kunder. Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

 

Traktor eller Motorredskab må som alle andre motordrevne køretøjer højest have en længde på 12 meter selv med ophængte redskaber (arbejdsredskaber) monteret foran og bagpå.

Højde:

Traktor og motorredskab monteret med arbejdsredskaber må ikke være højere end 4 meter

« Tilbage

Krav til traktorens bremser

1. Driftsbremsen skal kunne give køretøjet en deceleration på mindst 30 procent af køretøjets totalvægt eller en bremselængde på 14 meter

2. Fodpedalens aktiveringskraft må ikke overstige 70 kilo.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

« Tilbage

Ekstra højtplacerede lygter

Der må gerne placeres ekstra højtplacerede lygter på traktoren med baglys og blinklys, det højner sikkerheden ved venstresving

Hvis du kommer i tvivl så monter hellere en ekstra lygte eller refleks også på redskabet

« Tilbage

Lys og reflekser bagud

To baglygter

Skal være anbragt mindst 0,35 meter og højst 1,50 meter over vejbanen. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 meter over vejbanen. Lygter må være anbragt indtil 0,60 meter fra yderste kant

To stoplygter (kun registreret traktor)

Skal være anbragt mindst 0,35 meter og højst 1,50 meter over vejbanen. Hvis konstruktionen gør det påkrævet, kan stoplygte dog anbringes i en højde af indtil 2,10 meter over vejbanen. Må være anbragt indtil 0,60 meter fra yderste kant

Reflekser

Traktor skal være forsynet med to bagudvendende refleksanordninger. Bagreflekser kan være anbragt indtil 0,60 meter fra køretøjets yderste kant. Højden over vejbanen kan forøges til 1,50 meter, såfremt en lavere anbringelse kræver monteringsbeslag, der er udsat for let at blive beskadiget.

NB! Hvis arbejdsredskab monteret foran eller bag på traktoren dækker for traktorens påbudte lygter skal arbejdsredskabet være forsynet med tilsvarende lygter. Eventuelt anbragt på en lygtebom.

« Tilbage

Lygter og reflekser til siden

Sideblinklys

På traktor kan sideblinklygter være anbragt indtil 1,90 meter over vejbanen og hvis traktorens opbygning gør det nødvendigt op til 2,30 meter.

Sidemarkeringslygter:

Traktorer skal ikke være forsynet med sidemarkeringslygter hverken som registreret eller uregistreret.

Sidereflekser:

Traktorer alene skal ikke være forsynet med sidereflekser hverken som registreret eller uregistreret, men der skal være gule sidereflekser, på redskaber som rager mere end 1 meter frem eller 2 meter tilbage. De skal være monteret i en højde over vejbanen på 0,35 til 0,90 meter, såfremt køretøjets opbygning gør det nødvendigt må højden over vejbanen være op til 1,5 meter

« Tilbage

Særligt ved kørsel med tvillingehjul

Forfra

En fremadvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en fremadrettet markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden.

Bagfra

En bagudvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 meter ud fra siden af traktoren. I lygtetændingstiden skal der være en bagudrettet rød markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden. Husk rotorblink også uden for lygtetændingstid!

« Tilbage

Akseltryk/totalvægt

<

Traktor med arbejdsredskab må ikke have akseltryk som overstiger 10 000 kg. NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk. Totalvægten må aldrig overstige 18 000 kg

Vægt på styrende hjul

20 procent af den faktiske totalvægt (vægt af traktor/motorredskab med påmonterede arbejdsredskaber) skal hvile på de styrende hjul.

Overlæs

Nu klapper fælden ved overlæs på over 6 procent af den tilladte totalvægt – eller ved 2000 kilo overlæs. Overlæsser du med mere end 30 procent risikerer du at miste kørekortet. Overlæs koster 300 kroner per procent til ejeren og 150 kroner per procent til maskinføreren Traktor må ikke have akseltryk som overstiger 10 000 kilo og intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

« Tilbage

Dimensioner

Kun ved kørsel med arbejdsredskab særligt indrettet til landbrugs-skovbrugs eller vejarbejde må bredden overstige 2,55 meter. Kørsel hvor bredden overstiger 3,30 meter må kun foregå ved kørsel mellem mark og gård, ejendomme med fælles maskiner og mellem maskinstation og kunder. Traktor med sneplov må have en bredde op til 3,5 meter. Udragende dele skal afmonteres eller være slået ind og låst i transportstilling ved vejkørsel.

Traktor eller Motorredskab må som alle andre motordrevne køretøjer højest have en længde på 12 meter selv med ophængte redskaber (arbejdsredskaber) monteret foran og bagpå.

Højde:

Traktor og motorredskab monteret med arbejdsredskaber må ikke være højere end 4 meter

« Tilbage

Lygter og reflekser foran

Foran skal der være to positionslygter, to nærlyslygter og to blinklygter, på illustrationen kan du studere placeringsmålene nærmere. Køretøjet kan desuden være forsynet med to kørelyslygter, to eller fire fjernlyslygter og to tågeforlygter.

Frontmonteret redskab som rager mere end 1 meter frem skal have hvide reflekser fremad

« Tilbage

Registreringsforhold, kørekort og hastighed

Kørsel med kornvogn kræver registrering af både traktor og vogn til alle transportopgaver på offentlig vej.

Med registreret traktor og registreret vogn må der udføres alle transportopgaver. Der kræves ingen godskørselstilladelse. Der gælder ikke køre-hviletidsregler.

Godkendt traktor må kun anvendes af et landbrug og benyttes til transport af egne produkter med uregistreret kornvogn.

Traktorkørekort for 16 årige:

Begrænsning i kørsel med farlige maskiner.

Traktorkørekort eller bilkørekort for 18 årige:

Al traktorkørsel og kørsel med traktor eller motorredskaber med påmonterede arbejdsredskaber

Hastighed:

Med traktor og kornvogn må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Lygter og reflekser på bagenden

Der skal være to bagudrettede røde baglygter, blinklys og stoplygter anbragt højest 0,4 m fra køretøjets yderste kant og mindst 0,35 m og højst 1,50 m over vejbanen.

Hvis bredden overstiger 2,1 m skal der desuden være anbragt to bagudrettede røde markeringslygter også kaldet slingrelygter til at markere bredden og de skal være anbragt så langt ude som muligt, højest 40 cm fra kanten.

Der skal være anbragt to bagudvendte trekantede reflekser med spidsen opad, højest 40 cm fra kanten og i en højde over vejbanen på 0,35 – 0,90 m

Endelig skal der være anbragt en stor reflekterende trekant så langt bagud som muligt som afmærkning af langsomtkørende køretøj

« Tilbage

Lygter og reflekser på siden

Der skal være 3 gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt længden inklusiv trækstang overstiger 6 m. Der skal være 1 lygte på den midterste tredjedel og en foran, højst 3 meter fra forenden og en bagest højst 1 meter fra bagenden, placeret således at afstanden mellem de enkelte lygter højst bliver 3 meter.

Lygternes højde over vejen skal være mellem 35 og 90 cm, dog op til 1,5 meter hvis køretøjets konstruktion gør det nødvendigt.

Uanset længden skal der være godkendte gule sidereflekser på hver side monteret efter samme regler som sidemarkeringslygterne.

« Tilbage

Bremser

Påhængskøretøj skal være forsynet bremser med mindre mere end 50% af vogntogets faktiske totalvægt allerede hviler på de bremsende hjul.

Der skal præsteres en bremsekraft på 30 % af traktorvogntogets totalvægt. Skævbremsning må ikke overstige 30 %.

Manglende sammenkobling af bremsepedaler skaber farlige situationer og en eventuelt efterspændt vogn/påhængsredskab bremser ikke!

Krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

Ingen krav om bremser på vogn eller påhængsredskab

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

 

2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

3 aksler

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 meter.

4 aksler

a) 30.000 kg, dog
b) 24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

.

« Tilbage

Hastighed

Med traktor og vogn må der aldrig køres hurtigere end 30 km/h.

Overskrides farten med mere end 30 % giver det et klip i kørekort

Overskrides farten med mere end 60 % giver det betinget frakendelse af kørekort.

« Tilbage

Totalvægt og overlæs

Traktor og vogn (traktorvogntog) må maksimalt have en totalvægt på 44 000 kg.

Overlæs

Ved overlæs på over 6 % af den tilladte totalvægt – eller max 2000 kg giver det bøde på 300 kr pr % til ejeren og 150 kr pr % til maskinføreren. Overstiger overlæsset 30 %, risikerer du at miste kørekortet.

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

 

2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

3 aksler

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis blot en af de indbyrdes akselafstande er under 1,00 meter.

4 aksler

a) 30.000 kg, dog
b) 24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

 

 

« Tilbage

Akseltryk

NB! Intet akseltryk må overskride det af fabrikanten tilladte tekniske akseltryk

For bogie med to aksler må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige:

20.000 kg, Med tre aksler 24.000 kg og med fire aksler 30.000 kg.

2 aksler

20.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er større end1,80 meter.
18.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem1,30 og 1,80 meter.
16.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter

3 aksler

24.000 kg, dog
22.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er mellem 1,00 meter og 1,30 meter
21.000 kg, hvis  en af de indbyrdes akselafstande er under1,00 m.

 

 

 

 

 

 

4 aksler

a) 30.000 kg, dog
b) 24.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 1,30 meter

 

« Tilbage

Kørsel med tvillingehjul

Se mere

Ved kørsel med tvillinghjul skal køretøjet være forsynet med en bagudvendende refleksanordning i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 m ud fra siden af traktoren.

I lygtetændingstiden skal der være en bagudrettet rød markeringslygte (slingrelygte) der markerer totalbredden. Husk også rotorblink uden for lygtetændingstid!

 

« Tilbage

Størst risiko for uheld med gamle traktorer !

Størst risiko for uheld med ældre traktorer !

imagesOSQ09BJM

En undersøgelse i EU under programmet CARE baseret på ulykkesstatistik fra Østrig, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og England har det kedelige resultat at 56 % af alle dødsulykker sker med traktorer som er over 12 år gamle. Læs mere

« Tilbage

Størst risiko for uheld med gamle traktorer

Størst risiko for uheld med ældre traktorer !

En undersøgelse i EU under programmet CARE baseret på ulykkesstatistik fra Østrig, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og England har det kedelige resultat at 56 % af alle dødsulykker sker med traktorer som er over 12 år gamle. Beregninger på resultaterne vise rat der er 82 % mindre risiko pr. arbejdstime ved at køre med traktorer som er under 13 år gamle. Vi kan i det mindste glæde os over at så gamle får traktorerne ikke lov at blive på maskinstationerne 

uheld
Traktorens alder(vandrette akse) sat i forhold til risikoen for uheld pr arbejdstime (lodrette akse)

« Tilbage

Dimensioner på landbrugsmaskiner

Dimensioner på landbrugsmaskiner ?

Når der etableres det vi kalder “chikaner” på kommunernes veje sker det desværre at der utilsigtet bliver etableret forhindringer som betyder at de større landbrugsmaskiner ikke længere kan passere vejen. Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har derfor udarbejdet en oversigt over dimensioner på landbrugsmaskiner. Læs mere

 

 

 

« Tilbage

Primær Færdsels (tidl. Færdselsgruppen) mærkesager

Primær Færdsel (Tidl. Færdselsgruppen) arbejder for:

  • at forbedre rammevilkår og konkurrenceevne for landbrugserhvervet og tilknyttede brancher i relation til færdsel med landbrugs-, entreprenør- og skovbrugsmaskiner på færdselslovens område
  • at tilpasse og forbedre de lovgivningsmæssige rammer og regler om landbrugs-, entreprenør- og skovmaskiner, så lovgivningen er tilpasset den tekniske udvikling.

Samt at fremme sikkerheden i relation til landbrugs-, entreprenør og skovmaskiner, samt sikkerhed og fremkommeligheden på vejene.  Som en del af dette er information om gældende lovgivning og udviklingen i lovgivningen relateret til landbrugs-, entreprenør og skovmaskiner

  • Ekstra højtplacerede lygter på traktorer og påhængskøretøjer
  • Brug af flere og større reflekser på landbrugskøretøjer, samarbejde med rigspolitiet.
  • Opmærksomhed på bremser  Agro-bremsetester
  • Flere vigepladser
  • Bedre  Kommuneveje
  • Fremkommelighed i byerne i respekt for hastighedsregulerende tiltag

 Løbende sager med Styrelserne:

  • Bæltekøretøjer, test i 2018 for afklaring.
  • Gyllekøretøjer (kommunedispensationer ønskes konverteret til lovændring) Test i 2018
  • Dyrskuer (forsøgsordning i 2017) evaluering på vej
  • Afklaring af to forskellige regelsæt for det samme vedrørende bremser, dels 50 % reglen og reglen om maks 3500 kg på påhængsredskab. Sagen er åben
  • Tilladelse til 11,5 tons akseltryk på trækkende aksler
  • Tilladelse til større aksellast og større totalvægt. Knækstyrede traktorer og store mejetærskere
  • Kørsel med halmvogn op til 22 m til aftager for lige konkurrencevilkår.
  • Kørsel med traktor og påhængsredskab op til 22 m længde – anmodning sendt i 2015
  • Bil efter landbrugskøretøj med henblik på at begrænse kørsel med landbrugskøretøjer.
  • Kørsel med gummiged, afklaring af begrebet “særligt indrettet”
« Tilbage

Har traktoren tilstrækkelig totalvægt til at trække læsset

Sådan opgøres tilladt vogntogsvægt

Den tilladte totalvægt for traktorer er ifølge dansk lovgivning 18 t. Men hvis traktoren er typegodkendt til mindre end 18 t, er typegodkendelsens tal gældende.
Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har lavet en vejledning til opgørelse at traktorvogntogs tilladte totalvægt, herunder en liste over de fleste nye traktorers tilladte aksellast og totalvægt. læs mere

« Tilbage

Problemer med dyrskuer og de store maskiner

Problemer med dyrskuer og de store maskiner

dyrskuer

Flere maskinhandlere og maskinstationer fik ved sidste års dyrskuer i bl.a. Roskilde og Odense problemer med myndighederne. De store maskiner som de beredvilligt ville udstille, ifølge myndighederne er for brede eller for lange til, at de selv må transportere disse til og fra et dyrskue. læs mere

« Tilbage

Trafikkampagne

Premiere på en helt ny animationsfilm

Animation Landtrafik

Traktorførere og bilister skal lære at forstå hinanden bedre. Antallet af trafikulykker, hvor landbrugskøretøjer er involveret, skal ned. Derfor er politiet i Midt- og Vestjylland og Primær Færdsel (tidl. færdselsgruppen) gået sammen om en trafikkampagne, der lanceres i dag.

Kampagnens omdrejningspunkt en animationsfilm, der sætter spot på, hvordan vi gebærder os i trafikken, og hvordan vi sammen kan gøre vejene mere sikre.

« Tilbage

Se de nye Streamers og plakater her !

Se de nye streamers ved at klikke på neden stående:

Streamers

Vinderne af slogankonkurrence blev:

”Holder DU afstand, så holder JEG godt øje til dig” af Lene Clausen.

”Jeg kører ikke for at drille – men for at få dansk økonomi til at spille” af Jørn Dall.

”Tillykke, du er nr. 1 i køen – jeg giver plads, hvis det er muligt” af Astrid Wivel.

Vinderne er blevet kontaktet direkte. Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) takker mange gange for de mange, gode bud på slogans.

Plakater

 

Send en mail til info@landtrafik.dk  hvis du er interesseret i streamers og plakater

« Tilbage

Har traktoren tilstrækkelig stor tilladt totalvægt ?

Sådan opgøres tilladt vogntogsvægt
Den tilladte totalvægt for traktorer er ifølge dansk lovgivning 18 t. Men hvis traktoren er typegodkendt til mindre end 18 t, er typegodkendelsens tal gældende. Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har lavet en vejledning til opgørelse at traktorvogntogs tilladte totalvægt, herunder en liste over de fleste nye traktorers tilladte aksellast og totalvægt.

Når den tilladte vogntogsvægt skal opgøres, skal traktorens og vognens tilladte totalvægt opgøres separat. Når disse to tilladte totalvægte sammenlægges, haves den tilladte vogntogsvægt.

Traktorer
To-akslede traktorer (og motorredskaber som mejetærskere, roeoptagere mv.) må ifølge dansk lovgivning højst veje 18 t, men i mange tilfælde kan traktoren ikke lovligt opnå 18 t totalvægt.

I dag indberetter traktorfabrikanterne, hvad den specifikke traktor er konstrueret til via et såkaldt EU-CoC-dokument. CoC dokumentet er traktorens fødselsattest og angiver bl.a. hvilken aksellast og totalvægt, traktoren er konstrueret til. Disse data indberettes til DMR (det digitale motorregister) hos SKAT. DMR afløser fremadrettet Trafikstyrelsens register for typegodkendelser. Hvis CoC dokumentets vægtdata er mindre end dansk lovgivning, gælder CoC dokumentet.

Som landmand, maskinstationsejer eller traktorfører er det nødvendigt at kende disse data. Det letteste er at finde traktorens registreringsattest frem. De vægtdata, der står i registreringsattesten, er taget fra traktorens CoC dokument. Alternativt kan vægtdata ofte findes på traktorens typeplade. Det varierer, hvordan det er opgivet, men typisk fremgår tilladt totalvægt og aksellast.

Du kan søge data på dit eget køretøj i DMR.

Fra 2016 skal alle typeplader angive PTM værdier (Permissible Towable Mass), hvilket angiver, hvor stor vægt traktoren må trække. Hvis dette allerede er opgivet på din traktors typeplade, skal dette følges. Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) følger op på dette emne i 2016.

Vogne
Tilladt totalvægt på vogne bestemmes af antal aksler samt afstanden mellem akslerne.

Trafikstyrelsens dispensation for tre- akslede gyllevogne Trafikstyrelsens vægtdispensation tillader, at tre-akslede gyllevogne må have en aksellast på  10 t på statsveje. På kommuneveje skal den enkelte kommune give tilladelse til anvendelse af dispensationen. Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) ansøger derfor årligt ved alle relevante kommuner. Listen over kommuner, der tillader anvendelse af Trafikstyrelsens vægtdispensation, samt vilkårene kan åbnes via dette link.

Ved anvendelse af dispensationen tillades en aksellast på gyllevognen på 10 t. Herved må gyllevognen veje 30 t + den vægt, der lovligt kan overføres til traktoren. Gyllevogntoget må herved veje op til 48 t, såfremt at traktorens typegodkendelse tillader 18 t totalvægt. Bemærk at det ikke altid er tilfældet.

Vælg en traktor der kan bære og trække tilstrækkeligt
Politiet viser stigende interesse for traktorers typegodkendelse, og flere har fået store bøder ved overtrædelse. Nogle har kørt i den tro, at de generelle 18 t var gældende. Når der handles traktor, opfordres landmænd og maskinstationer til at opgøre behovet til den nye traktor og spørge ind til hvor stor aksellast, totalvægt og vogntogsvægt, traktorfabrikatet tillader. Desuden anbefales det, at der spørges ind til traktorens PTM værdi (hvor meget traktoren må trække), samt hvor stor vægt trækstangen må bære. Der kan være væsentlig forskel traktorfabrikaterne imellem.

Generelle vægtregler
Intet landbrugskøretøj må belastes med eller trække en større vægt, end det er konstrueret, typegodkendt eller registreret til. Tilladt belastning af dæk og trækstang må ikke overskrides, og akseltrykket må aldrig overstige 10 t. For to-akslede køretøjer er den maksimale totalvægt 18 t, for tre-akslede 24 t. Mindst 20 pct. af køretøjets faktiske totalvægt skal hvile på styrende hjul. Et traktorvogntog må højst veje 44 t og bestå af en traktor med én eller to vogne eller en traktor med én vogn og ét påhængsredskab, hvis bredden ikke overstiger 3,0 m. For motorredskab gælder samme regler som for traktor.

Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) består af Landbrug & Fødevarer, SEGES, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri og Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Dokumentet er udarbejdet af Henning Sjørslev Lyngvig SEGES i samarbejde med Per Hedetoft Dansk Maskinhandlerforening

« Tilbage

Dispensation for bæltekøretøjer:

Ordningen blev indført i maj 2015 og er stadig gældende.

Bæltekøretøjer forsynet med  bæltesektion alene

Den første meter bælte må belastes med 8 000 kg, den næste meter med 7 000 kg og den tredje meter med 6 000 kg. Reglen gælder for begge sider samtidig således at hvis bæltet er 2 m er tilladelig bæltelast 8 000 + 7 000 kg = 15 000 kg.  Men totalvægten må ikke overstige 6400 kg/m fra forreste understøtningsflade til den bageste understøtningsflade. Denne regel begrænser således bæltetraktorens totalvægt til 2 x 6400 kg = 12 800 kg

Hvis der både er bælter og en hjulaksel 

Gælder ovenstående regel og totalvægten kan komme op på 32 000 kg dog begrænset af 6 400 kg/m målt fra forreste punkt hvor bæltet rører jorden til centrum af bageste aksel.

Eksempel 3 meter bæltesektion og 5 meter fra forreste berøringspunkt til bageste aksel fører til at bæltesektionen må lastes med 8 000 + 7 000 + 6 000 kg = 21 000 kg. Hvis den bageste aksel må laste 10 tons bliver den tilladelig totalvægt 31 000 kg
Og reglen med 6400 kg/m x 5 m = 32 000 kg er ikke overskredet

Skema til ansøger

Ansøgningen skal sendes til info@fstyr.dk

 

« Tilbage

Konkurrence – Hvem har ideen til det bedste slogan

 

Vi er på jagt efter gode slogans, der kan stå på en streamer, som kan sidde bag på en landbrugsmaskine.

Sloganet kan henvende sig til den chauffør, der kører bagved en landbrugsmaskine for at opfordre til at vise hensyn, tålmodighed eller på andre måder gøre vejene mere sikre. Sloganet kan også være et udsagn, der viser hvad man som maskinfører selv gør for at gøre vejene mere sikre.

Kravet er, at sloganet skal være leveret med et glimt i øjet og et smil på læben. Der er relativ fri rammer indenfor det overordnede formål at alle kommer frem med en god oplevelse og at trafiksikkerheden forbedres.

Forfatterne til de bedste slogans får frit valg mellem ekstra diodelygter til højtplacering, et gavekort til bremsetest, to Pre View Day Tickets til Agritechnica 2015 eller 6 flasker god rødvin – plus en streamer med eget slogan.

Bidrag sendes via vores kontaktformular. Klik her for at sende bidrag.

Husk at notere navn, adresse og telefonnummer. Frist for deltagelse er 15. juni. De vindende slogans offentliggøres op til høst og får direkte besked.

 

 

« Tilbage