All posts by Mogens Kjeldal

Motorredskaber slipper for syn

Motorredskaber slipper for årligt syn i 2018

 

Motorredskaber som transporterer gods eksempelvis en dumper skal være registreret og er underkastet krav om årligt syn. Som noget nyt kan kravet om årligt syn erstattes af det årlige sikkerhedseftersyn.
Færdselsstyrelsens krav om et årligt syn i en synshal er ikke længere nødvendigt fra årsskiftet. Det skyldes, at motorredskaber med nummerplader i forvejen er omfattet af Arbejdstilsynets krav om et lovpligtigt sikkerhedseftersyn mindst hver 12. måned.
Vær opmærksom på, at kravet om et lovpligtigt sikkerhedseftersyn skal overholdes.

 

« Tilbage

De nye bremsekrav

Bremsekrav til nye EU- Typegodkendte traktorer og påhængskøretøjer

NB! nedenstående gælder kun for EU- Typegodkendte traktorer og påhængskøretøjer.

Nedenstående kortfattede resume er hentet fra EU forordning 2015/68  

Og suppleret med oplysninger fra traktorimportørerne

Oplysninger indhentet fra traktorimportørerne november 2017

Udgangspunktet er de krav som stilles til nye EU- Typegodkendte Traktorer og påhængskøretøjer (påhængsvogne og påhængsredskaber) (R og S kategorier).

Det er tilladt indtil 2025 at udstyre EU typegodkendte traktorer med  1- strenget hydraulisk  bremseudtag, således at traktorerne kan anvendes til de  eksisterende påhængskøretøjer som er forsynet med 1 – strengs hydrauliske bremser. Efter 2025 har de enkelte lande ikke tilladelse til at anvende hverken EU – typegodkendte eller nationale godkendte nye køretøjer som er forsynet med 1- strengs hydrauliske bremser.

De overordnede bremsekrav er, at  traktorer og påhængsredskaber skal være forsynet med :

  1. Driftsbremse
  2. Parkeringsbremse
  3. Nødbremse

Påhængsvogne og påhængsredskaber skal være indrettet således:

  • Lastafhængig bremser. (undtagelser under 30 km/h og påhængsredskaber uden ændring i last)
  • Traktorens håndbremse skal kunne bremse køretøjet.
  • At parkeringsbremse automatisk aktiveres  også når køretøjet er spændt fra.
  • At nødbremsen  aktiveres hvis man ”taber (vognen eller redskabet)
  • At nødbremsen aktiveres hvis hydraulikken svigter
  • At nødbremsen aktiveres hvis der går ”hul på” en af hydraulikledningerne
  • At der er en elektrisk forbindelse til ABS mv.

Alt dette kan kun løses ved, at der er et 2 – strenget(2-kreds) system fra traktoren enten luft eller hydraulik.

Et hydraulisk  2– strenget system kræver at der tilsluttes  2 bremseslanger til traktoren, som det kendes fra 2- strenget Luft

Selve bremsen på påhængskøretøjet kan være opbygget som vi kender det i dag med en bremseslange som går ud til 2 eller flere bremsestempler og kan være enten hydraulik eller pneumatik

Hydrauliske bremser:

1.Den ene tilkobling er den vi ”kender” som yder fra 0 – 150 bar, det er til driftsbremsen

2.Den anden tilkobling yder i området 15 – 35 bar og skal bruges til at udløse parkeringsbremsen og til at aktivere nødbremsen.

Ved et hydrauliske bremser  skal således bygges en ”enhed ” på påhængskøretøjet med en gasbeholder således, at når der ikke er tryk på ledning 2 fra traktoren, er køretøjet bremset og hvis trykket falder til under 12 bar bremses køretøjet ligeledes.

Trykfald opstår , hvis køretøjet tabes, eller der går hul på en bremseslange.

En sådan “enhed” kan i princippet bygges på ethvert køretøj, således at der forbindes 2 strenge til traktoren fra “enheden” og en streng fra enheden til påhængskøretøjets  bremseslanger . Der mangler nu kun en lastafhængig ventil som sandsynligvis kan tilkøbes.

Der vil uden tvivl komme mange løsninger frem inden 2025. Så det er ikke kun et spørgsmål om luft eller hydraulik. Der findes også enheder som hvor der tilføres luft til at aktivere hydraulik og hvad er bedst og billigst, hvilket ikke er undersøgt endnu.

Det er endnu ikke undersøgt om redskabsproducenter vælger luft eller hydraulik eller en kombination  af luft og hydraulik på nye EU- typegodkendte påhængskøretøjer.

I praksis kan det ende ud som en blanding af luft og hydraulik med indsatte konvertere således, at traktorer med luftudtag kan kobles til påhængskøretøjer med hydrauliske bremser og omvendt

Se nedenstående film fra et Italiensk firma som forklarer EU -bestemmelserne beskrevet i  EU2015/85 det rigtig godt.

http://www.safim.it/en/company/news/3-news/123-eu-rvbr-regulations.html

Øvrige krav til bremser

Bremsningen skal kunne foregå gradueret

Reaktionstid  maks 0,6 sek ( fra aktivering og til den fjerneste bremsecylinder er aktiveres)

Bremseevne 3,55 m/s2 <30 km/h

Bremseevne 5,0 m/s/s2 > 30 km/h

Traktorer > 60 km/h  krav om ABS- bremser.

Krav om at bremsepedaler kobles sammen >40 km/h

Krav om at påhængsvogn/påhængsredskab bremse aktiveres >12 km/h

NB! Det er tilladt at forsyne påhængskøretøjer med en totalvægt op til 8 tons med påløbsbremser.

Konsekvenser ved  valg af bremsesystem:

Eksempel 1 . Der købes en traktor i 2018 med  2 strenget trykluft og 1 strenget hydraulik

Traktoren kan anvendes til både 1- strenget hydraulisk  og 2 strenget luft på påhængsredskaber.

Efter 2025 kan traktoren stadig anvendes til 1 strenget hydraulisk.

Indkøb af nye påhængsredskaber i perioden 2018 – 2025.

Hvis de er EU typegodkendte skal de være forsynet med 2 – strenget bremser enten hydraulisk eller luft.  Såfremt der er 2 – strenget luft på traktoren vil de nye redskaber forsynet med luft kunne efterspændes  traktoren med  2 – strenget luft .

Når der indkøbes en traktor efter 1 Januar 2025 vil en traktor med 2 -strenget luft kunne køre med alle de påhængsredskaber som er blevet forsynet med 2 – strenget luft. Traktoren kan ikke anvendes til redskaber med  1- strenget hydraulik.

Eksempel 2 Der indkøbes en traktor med 2 – strenget hydrauliske bremser. Traktoren vil kunne anvendes til både eksisterende 1 – strenget og nye EU- typegodkendte påhængskøretøjer med 2- strenget bremser.

Såfremt der indkøbes ny redskaber med 2 – strenget hydrauliske bremser vil traktoren kunne anvendes til disse køretøjer sammen med traktorer kun forsynet med 1 – strenget hydrauliske bremser.

Ved valg af hydraulik eller luft på traktoren til bremsning vil merprisen også være en afgørende faktor.

 

 

 

 

« Tilbage

Sammenligning traktorer og lastbiler

Lastbil over 3500 kg Traktor > 40 km/h Registret traktor 30/40 km/h Godkendt traktor

30/40 km/h

Alder 18 år 18 år 16 år 16 år
Begrænsning i køretid Køre- hviletids

bestemmelser gælder ikke landbrug

100 km (egne produkter)

Køre- hviletids

bestemmelser gælder ikke landbrug

100 km (egne produkter)

 

Nej! først når hastigheden overstiger 40 km/h Nej! først når hastigheden overstiger 40 km/h
Godskørselstilladelse Ja ja Nej Nej
Uddannelseskrav Ja Ja Nej Nej
Hastighed Landevej 70 km/h

Motorvej 80 km/h

Landevej 70 km/h

Motorvej 80 km/h

30km/h eller

TEMPO 40 godkendt

30km/h eller

TEMPO 40 godkendt

Antal påhængskøretøjer 1 1 2 2
Tilladt længde 18,75 m, modulvogntog 25,25 m 18,75 m 18,75 m

22 m kun mellem gård/maskinstation og mark/kunder

18,75 m

22 m kun mellem gård og mark

Tilladt bredde

*bredde 3 m kun dæk og skærme

 

2,55 m 2,55 m 2,55 m

3,0m kun mellem gård/maskinstation og mark/kunder *

2,55 m

3,0 m kun mellem mark og gård *

Totalvægt maks. 56 tons 56 tons 44 tons 44 tons
Registreringspligt trækkende køretøj ja ja ja godkendt
Registreringspligt vogn(e) ja ja ja nej
Vejbenyttelsesafgift 9318 kr/år 9318 kr/år Nej Nej
Vægtafgift trækkende køretøj 2709 2709 3429-5311kr/år 61,85 kr/år
Vægtafgift vogn 1356 1356 5900 (21,5 t 2 akslet) ingen
Refusion brændstofafgift Nej Nej Nej ja
Underkøringssikring vogn ja ja Ja (nej hvis taget i brug før okt.1996 Ja (nej hvis taget i brug før okt.1996
Periodisk syn årligt årligt nej nej
Partikeludledning Nye  euro 6 Tier 4 Tier 4 Tier 4
« Tilbage

Bremser på påhængskøretøjer over 3500 kg har store konsekvenser

Brev til færdselsstyrelsen

Estimering af antal påhængskøretøjer uden bremser

Danmarks Statistik har kun opgørelse over antal traktorer og Mejetærskere frem til 2005 og de kan således ikke levere statistik for den øvrige maskinpark. Men vi kan estimere et antal påhængskøretøjer ud fra nedenstående:

Udvalgt antal bedrifter over 100 ha

Der er i alt 7 701 bedrifter over 100 ha.

Hertil kommer maskinstationer, skoventreprenører og anlægsentreprenører 730 i DM&E

Hvilke bugserede påhængskøretøjer drejer det sig om:

  • Mindre vogne
  • Gødningsspreder
  • Kalkspreder
  • Slamsuger
  • Roeoptager
  • Kartoffeloptager
  • Sprøjte
  • Tromler
  • Storriver
  • Skårlægger
  • Såsæt
  • Pressere
  • Harver
  • Scraper

 

Antagelser ud fra ovenstående:

Hvis vi antager, at hver bedrift kun har 1 påhængskøretøj i gennemsnit u bremser fås 7701 køretøjer

Hvis antager at hver DM&E medlem har 2 påhængskøretøjer u bremser fås 1460 køretøjer eller i alt 9161 stk.

Flere antagelser kan opstilles i nedenstående tabel:

Antal/bedrift Antal/DM&E medlem Antal i alt
1 2 9161    =/ 10 000
2 2 16862
2 4 18322
Gennemsnit af ovenstående antagelser 14781   =/   15 000

 

Vores bedste bud er således, at der befinder sig mindst 10 – 15000 påhængskøretøjer på landbrug og maskinstationer, som alle har en belastning på hjulene som overstiger 3500 kg og som ikke er forsynet med bremser.

Eftermontering af bremser medfører en omkostning på 15 – 30000 kr/køretøj.

Såfremt 10000 køretøjer skulle forsynes med bremser, vil det betyde en samlet omkostning på 150 – 300 mio. kr

3500 kg er den tekniske maksimale tilladelige ubremset masse som må efterspændes en EU – typegodkendt traktor.

Såfremt det kun er 30 % af køretøjer som skal ud på offentlig vej vil den samlede omkostning for det samlede erhverv beløbe sig til 45 – 100 mio. kr såfremt køretøjerne opfylder kravet om, at der skal være monteret bremser på hjul som belastes med mere end 3500 kg.

Ovenstående antagelser/vurderinger er med baggrund i vores bedste skøn. Vi har ikke mulighed for at komme med helt præcise tal, da der ikke findes nogen statistisk opgørelse.

Da der i årevis er blevet rådgivet og handlet efter, at det var 50 % reglen som var gældende, har der ud fra 50 % reglen ikke været et stort behov for montering af bremser, da traktorernes egenvægt er vokset i takt med at påhængskøretøjerne er blevet større.

 

 

Med venlig hilsen Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen)

Knud Erik Clausen fra Danske Sukkerroedyrkere, Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening, Jørn Freudendal fra Dansk Agroindustri, Jørgen Jørgensen og Henning Sjørslev Lyngvig fra Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 

 

« Tilbage

Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) har bedt Transportministren om dispensation for 2018

Kære Transportminister Ole Birk Olesen

Vi tillader os denne henvendelse, med et ønske om, at Ministeren vil tillade dispensation for selvkørende ærtehøster på bælter gældende for 2018.

Vi håber på Ministerens forståelse overfor denne henvendelse, begrundet med nedenstående udfordringer.

Med baggrund i svarbrev fra 20. Maj 2017 J.nr 2016-5065 og svar den 13. juni har vi taget kontakt til Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen og KL med henblik på at iværksætte en undersøgelse af bæltekøretøjers påvirkning af vejene.

Vi har haft et meget positivt indledende møde hos Vejdirektoratet, med deltagelse af KL, Færdselsstyrelsen og repræsentanter fra erhvervet. Efterfølgende har Vejdirektoratet beskrevet en forsøgsplan, som er blevet meget vel modtaget hos alle berørte parter ved et nyligt afholdt møde på Lolland, hvor forsøgene planlægges gennemført.

Vejdirektoratet satsede på, at forsøgene kunne gennemføres i uge 42, 2017, men desværre var dette ikke muligt, da forsøgene kræver bistand fra flere forskellige videnskabelige aktører, som ikke alle havde mulighed for at deltage i 2017. Vejdirektoratet har derfor foreslået, at forsøgene udsættes til marts/april 2018.

Forsinkelsen medfører desværre, at der opstår en ny problemstilling omkring ærtehøsten i 2018. Avlerne træffer aftaler med fabrikken Ardo A/S allerede i efteråret 2017, og arbejdet med at tilså de planlagte arealer begynder allerede i april måned 2018. Det er således afgørende for ærteproduktionen i 2018, at der er klarhed over, om høsten af ærterne bliver mulig. Skal høsten kunne lade sig gøre i 2018 kræver det således en fornyet dispensation.

Ardo A/S har allerede udarbejdet en liste over de berørte kommuner med henblik på at lette arbejdet for Færdselsstyrelsen og både KL og Færdselsstyrelsen er allerede informeret omkring forløbet.

Vi forstår Ministerens bekymring ved fortsat at give dispensation til bæltekøretøjer, så længe man ikke har undersøgt hvor meget de påvirker vejene.

Vi vil dog gerne fremføre følgende argumenter for en dispensation gældende for 2018.

  1. Det drejer sig kun om 5 køretøjer, der hver kun kører ca. 500 km i alt på stats- og kommuneveje.
  2. Køretøjerne kører kun til og fra en mark, der er således ikke tale om gentagelseskørsel.
  3. Det drejer sig om en ”overvægt” på ca. 1500 kg pr bælte i forhold til overholdelse af gældende dispensationskrav.
  4. De nye EU-krav for typegodkendelse af bæltetraktorer tillader en totalvægt op til 32 tons og en ærtehøsters totalvægt er 24 tons.
  5. De nye EU-krav for typegodkendelse af bæltetraktorer tillader et gennemsnitligt tryk under bælterne på 5 kg/cm2 og ærtehøsteren trykker kun det halve.
  6. GRIMME roeoptager med en totalvægt på 32 tons, forsynet med præcis den samme bælteundervogn som ærtehøsteren, har siden 2010 kørt under en dispensation, som er gældende indtil undersøgelserne er. Der kører ca. 35 af disse køretøjer på vejene i mere end 20 kommuner, som alle har givet dispensation til kørsel på deres veje, og ingen har os bekendt trukket deres tilladelser tilbage.
  7. Vi forventer, at der med baggrund i de nye undersøgelser, vil forelægge ny viden om køretøjernes påvirkning af vejene i løbet af 2018, og at denne viden kan danne baggrund for ændring i dispensationspraksis og/eller den fremtidige lovgivning på området.
  8. Alternativet: Kørsel på blokvogn betyder ikke, at der ikke bliver kørt korte strækninger med bæltekøretøjet på vejene, da der skal stadig køres fra vej og drejes ind på marken.

Der er fra Ardo A/S og DM-Contractors A/S regnet på alternativet, at transportere bæltekøretøjerne på blokvogn og de har beregnet, at omkostningerne ved denne transport vil kunne have en konsekvens for produktionen af ærter i Danmark.

Det er vores forventning, at de kommende undersøgelser vil vise, at bæltekøretøjerne ikke belaster vejene uhensigtsmæssigt. Vi vil derfor appellere til at Ministeren tillader dispensation for ærtehøsterne gældende for høståret 2018

På vegne af Primær Færdsel (Tidl. Færdselsgruppen)

og DM-Contractor A/S

 

Med venlig hilsen
Mogens Kjeldal
Direkte Tlf.: 76413675 

 

« Tilbage

Ny anbefalinger til traktorførerne

25 traktorulykker

 Havarikommissionen har dybdeanalyseret 25 trafikulykker med traktorer og motorredskaber (som f.eks. rendegravere og mejetærskere), så forebyggelsen af disse ulykker kan målrettes yderligere. Der indgår kun ulykker med alvorlig personskade sket på veje inden for færdselslovens område. I denne folder bruges ”traktor” som fælles betegnelse for traktorer og motorredskaber.

Flere dræbte i traktorulykker

Traktorulykker udgør kun knap 2 % af alle personskade ulykker i trafikken, men andelen af dræbte er næsten dobbelt så stor i forhold til andelen af dræbte i andre personskade ulykker. Det skyldes bl.a. at traktorer ikke er udformet kollisionsvenligt, som personbiler er det.

Anbefalinger

 Traktorførerne:

Uddannelses- og kommunikationsindsatser med fokus på de særlige risici og udfordringer ved traktorkørsel, f.eks. at blinke i god tid før svingning, opmærksomhed ved kørsel på vejen og sikkerhedsafstand til dem, der går i nærheden af traktoren. Begrænsning af traktorkørsel på vejene mest muligt f.eks. gennem optimal læsning og planlægning, så unødige ture undgås.

Traktorerne:

Tydeligere markering af langsomt kørende køretøj og af traktorernes bredde gennem skærpede lovkrav, f.eks. om at der også skal være gule rotorblink, og at lygter og reflekser skal placeres, så det i mørke er tydeligt, hvor bred traktoren er.

Modparterne og deres køretøjer:

Hastighedskontrol og kommunikationsindsatser om hastighedsvalg og øget opmærksomhed på langsomme køretøjer, herunder betydningen af trekanten, der signalerer langsom kørsel. Udbredelse af biler med avanceret nød bremsesystem.

Overblik over ulykkerne

Traktoren svingede eller havde vigepligt – 11 ulykker

En typisk ulykkessituation var en kollision mellem en traktor, der svingede til vestre, og en personbil, der var i gang med at overhale traktoren. Der skete også en del kollisioner i kryds, hvor traktorføreren kørte frem, selvom han havde vigepligt, og påkørte en trafikant fra en anden retning.

Traktoren kørte ligeud – 8 ulykker

I den gruppe ulykker, hvor traktoren kørte ligeud, skete kollisionen enten ved, at trak- toren blev påkørt bagfra af en personbil eller motorcykel, eller ved mødeulykker, hvor traktoren kolliderede med en modkørende personbil. I de fleste af disse ulykker havde traktorførerne ikke andel i, at ulykken skete.

Traktoren blev brugt forkert eller risikofyldt – 6 ulykker

Der var 6 ulykker, som skete ved forkert eller risikofyldt brug af traktoren i arbejdssammenhæng eller ved mindre bygge- og haveprojekter ved hjemmet. En traktor kørte f.eks. med løftet lad ind i en bro. En anden påkørte en person, som gik tæt på traktoren for at hjælpe.

Derfor skete ulykkerne

 Flere af traktorførerne så sig ikke godt nok for

I over halvdelen af de 25 ulykker (13 ulykker) medvirkede det afgørende til ulykken, at traktorføreren ikke orienterede sig tilstrækkeligt. Bl.a. skete det i en del tilfælde, at traktorføreren ikke orienterede sig umiddelbart før en svingmanøvre. Der var sandsynligvis i flere tilfælde tale om en eller anden form for uopmærksomhed på grund af mange timers arbejde bl.a. med monotone transportopgaver.

Nogle traktorførere blinkede for sent

I nogle af de ulykker, hvor en traktor svingede til venstre og blev påkørt af en overhalende, blinkede traktorføreren for sent eller var på anden vis utydelig i sin tegngivning. Den bagved kørende var i nogle tilfælde langt fremme i overhalings- forløbet, før der blev blinket. Hastighedsforskellen mellem traktor og bil vanskeliggør en korrekt timing: Traktorføreren vil med sin lave hastighed have fornemmelsen af at blinke ”i god tid”. Men for bilister med 80 km/t er der tale om et andet tidsforløb, hvor overhalingen planlægges længe før, traktoren nærmer sig svinget.

Traktorens bredde og lave hastighed overraskede bilisterne

I nogle ulykker kørte en bilist eller motorcyklist op bag i traktoren, enten fordi de ikke erkendte, at den kørte langsomt, eller fordi de overså den. Bagende kollisioner skete ofte på lidt større landeveje, hvor trafikanterne måske ikke forventede, at der var langsomme køretøjer. Et par ulykker skete på smalle veje, hvor traktoren kolliderede med en modkørende. Her sås bl.a. at traktorens bredde overraskede bilisten, fordi det i mørket ikke var tydeligt, hvor traktorens yderkant var.

 

Nogle traktorførere begik fejl i deres brug af eller manøvrer med traktoren

I et par tilfælde sørgede traktorførerne ikke for tilstrækkelig sikkerhedsafstand til dem, der gik tæt på traktoren for at assistere, og i et par andre tilfælde begik de fejl i forbindelse med vende- eller svingmanøvrer. I enkelte andre tilfælde glemte traktorførerne at bringe redskaber o.l. i transportposition. I denne type ulykker sås undersøgelsens mest alvorlige personskader.

Flere af modparterne kørte for stærkt

I knap halvdelen af de 25 ulykker (11 ulykker) medvirkede modparternes for høje hastighed afgørende til ulykken. Det var den hyppigste ulykkesfaktor hos modpar- terne. Der var oftest tale om for høj hastighed i forhold til hastighedsgrænsen. I et par tilfælde var hastigheden for høj i forhold til forholdene, f.eks. mørke eller tåge.

Læs hele den samlede rapport

HVU_Rapp14_PDF_Traktorulykker2

 

 

« Tilbage

Aktiviteter i Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) i 2017

Møder i Primær Færdsel (Tidl. Færdselsgruppen)

  • Ekstraordinær møde (fastlægger strategi)
  • Ordinær møde med konstituering (vælger formand, næstformand og sekretær)
  • Flere telefon møder i Primær Færdsel (orienterer hinanden om proces og træffer nye aftaler i hastesager)
  • Møde med Transportministeren
  • Møde med Færdselsstyrelsen
  • Møde med Havarikommissionen
  • Møde med Nationalt færdselscenter
  • Møde med Vejdirektoratet
  • Møde med dyrskue ledelse
  • Møde med DTL

Løbende dialog med :

  • Politikere
  • KL
  • Departementet
  • Dyrskueledelse
  • Dansk Køreskoleunion
  • Erhvervsministeriet
  • DTL
  • ARDO
  • Landbrugets rådgivere

Skriftlige henvendelser til:

  • Transportministeriet
  • Departementet
  • Færdselsstyrelsen
  • Havarikommissionen
  • KL
  • Kristian Pihl Lorentzen + øvrige politikere
  • Ansøgninger til Kommunerne om dispensation til gyllekøretøjer
  • Ansøgning til kommunerne om dispensation til bæltekøretøjer

Information:

  • Ny hjemmeside
  • Ny Mobil App
  • Udarbejdelse af bremsefilm
  • Kontakt med journalister

Kommende planlagte og igangsatte opgaver:

  • Undersøgelser af bælte- og gyllekøretøjers påvirkning af vejene.
  • To- kreds bremseanlæg
  • Hastighedsangivelser ved TEMPO 40
  • Krav om bremser på påhængskøretøjer over 3500 kg
  • Vejledning til kørsel med gummiged
  • Forhøjelse af akseltryk til 11,5 tons
  • Forhøjelse af totalvægt motorredskaber
  • Bremsekampagner
  • Oversigt over udenlandske regler
  • Den tekniske udvikling hvad betyder den for maskinstørrelser ?
  • Fremtidig strategi – henvendelse om ny færdselspakke.

 

« Tilbage

Frontkofanger på traktorer – AGRIBUMPER-

Det ser rigtigt ”sejt” ud med frontkofanger på en stor traktor!

Det ser både godt ud og er en stor gevinst for sikkerheden når traktoren er forsynet med frontkofanger eller Trekkerbumper som de bliver kaldt i Holland. Heldigvis kender vi kun få uheld hvor en traktor kører henover en bil, men de uheld må ikke ske og vi skal gøre alt for at undgå dem.

I Holland har CUMELA Holland (hollandske organisation for maskinstationer og Entreprenører) som et led i at højne trafiksikkerheden været med i udviklingen og test af frontkofangerne. Der er nu afsluttet en test med flere forskellige typer af frontkofangere og der har været positive tilbagemeldinger. Der er tilbagemeldingerne både på den større trafiksikkerhed og den stærke ”signalværdi” det sender til de øvrige trafikanter

Dette må aldrig ske igen – heldigvis overlevede bilens fører.

 

Trekkerbumper findes i mange forskellige udgaver med og uden frontvægte.

Frontkofangerne kan være forsynet med markeringslys som er fremadrettet og sidemarkeringslygter som lyser gult til siden. Det kan være svært for bilister at vurdere bredden på en traktor de møder når positionslys er monteret 1 – 2 m over jorden og op til 40 cm fra yderste kant. Positionslysene på frontkofangeren, markerer bredden på traktoren, i en lavere højde som gør det lettere for bilisterne, at vurdere bredden af køretøjet.

Fra 2019 er det et lovkrav i Holland, at et køretøjs bredde skal være markeret forrest på køretøjet med markeringslygter, såfremt køretøjet er bredere end 2,55 m. Kravet gælder fra nye køretøjer fra 2017.

 

« Tilbage

Hvornår skal man have trailerkørekort

Almindeligt B kørekort

Med et  almindeligt B-kørekort må man kun køre med en trailer efter bilen , hvis summen af bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg. Kun hvis trailerens totalvægt på 750 kg eller derunder, må man dog altid køre med traileren, hvis bilen er godkendt til det.

B+ til mellemstore vogntog

Man kan udvide B-kørekortet med B+, som giver mulighed for at køre med et vogntog hvor  en totalvægten kan komme  op til 4250 kg, selvom anhængerens totalvægt overstiger 750 kg.

Et B+ kræver samme  undervisning til erhvervelse af  trailerkørekort . Den eneste forskel er, at køretimer og køreprøven kan klares med et mindre vogntog for B+ set i forhold til trailerkørekort.

Trailerkørekort B/E

Hvis B-kørekortets vægtgrænse på 3.500 kg overskrides, er det nødvendigt med  et trailerkørekort. Undervisningen består af 4 teorilektioner, 6 praktiske timer og en praktisk prøve. Med et trailerkørekort må man føre vogntog på op til 7.000 kg, men anhængerens vægt må ikke overstige 3500 kg.

 

 

« Tilbage

Særligt om bæltetraktorer

Som reglerne er lige nu skal der søges dispensation til alle bæltetraktorer, da totalvægten begrænses at en maksimal totalbelastning på 6400 kg/m målt fra forreste til bageste bærerulle.

« Tilbage