Ærtehøsten er reddet !
Der er netop fundet en løsning på bælteproblemmatikken for den danske ærtehøst.
Et tæt samarbejde mellem ARDO, Primær Færdsel (tidl. Færdselsgruppen) og KL og stor hjælp fra Kristian Pihl Lorentzen har nu givet resultat som Maskinbladet skriver:
Den danske ærtehøst er reddet. I hvert fald har de selvkørende ærtehøstere fået lov at fortsætte med at køre på de danske landeveje med bælteundervogn.
– Finansministeret og Kommunernes Landsforening (KL) er netop blevet enige om en løsning, som giver de selvkørende Ploeger-ærtehøstere lov til at køre på de danske landeveje under høsten af de 2.275 hektar økologiske og konventionelle ærter til de danske forbrugere, fortæller Kristian Pihl Lorentzen, Transportordfører for Venstre.
Vi venter nu på nærmere detaljer omkring tilladelsen.
Formanden for teknik og Miljø Jørgen Pedersen udtaler i Landbrugsavisen
Formanden for KL’s teknikudvalg kritiserer oplæg om, at der først om tre år skal findes varig bælteløsning.
Det undrer Jørn Pedersen, formanden for KL’s Teknik og Miljøudvalg, at det skal tage tre år og koste 12 mio. kr. at finde ud af, om tunge bæltekøretøjer på op mod 30 ton skader vejene mere end lastbiler. Det har Transportministeriet foreslået.
»Jeg kan ikke forstå, at det skal koste 12 mio. kr. at få produceret sådan en analyse,« siger Jørn Pedersen (V), som til daglig er borgmester for Kolding Kommune.
»Jeg håber da, at vi kan få det fremskyndet,« siger han.
Staten har givet dispensation for kørsel med bæltekøretøjer på de statslige for 2017. Det er op til de enkelte kommuner, om de vil give dispensation. Men fra politisk side ønsker man at få en varig løsning. Det arbejder KL og staten videre på.
»Det er jo ikke holdbart i forhold til moderne landbrug, og vi er jo et land, der lever rigtig godt af landbruget, at vi har de udfordringer,« siger Jørn Pedersen.
Udfordringen er, at mange kommuner har vedligeholdelsesaftaler, hvor entreprenørfirmaer over syv år får en fast pris for vedligehold af de kommunale veje. Hvis bæltekøretøjer så får lov til at køre på vejene, så kræver disse firmaer, at de får ekstra betaling.
Det undrer dog Jørn Pedersen.
»Generelt ser vi ikke flere skader på grund af det. Men det er fuldstændig uvidenskabeligt og mit indtryk,« siger han.
En undersøgelse skal altså dokumentere, hvilket slid der er på vejene. Ud fra denne undersøgelse kan der træffes beslutning om, hvad vedligeholdet af veje, hvor bæltekøretøjer har kørt, bør koste.
Han håber, at dygtige eksperter – måske fra Aalborg Universitet eller DTU eller andre – kan sikre, at man undgår en treårig undersøgelse med sporing af maskiner.
»Mon ikke de kan lave beregninger over det,« siger KL-udvalgsformanden.