Høringssvar til bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40 kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber.
Indledende bemærkninger
Vi hilser velkommen, at den tilladte hastighed sættes op fra 30 til 40 km/t for de traktorer og motorredskaber som fra fabrikken er konstrueret og godkendt til 40 km/t.
Vi har i vores høringsvar taget udgangspunkt i, at der er taget en politisk beslutning om, at de køretøjer som er i brug og som fra fabrikken er konstrueret til at køre 40 km/t tillades denne hastighed under visse betingelser.
Ændring i bestemmelserne er en tilpasning til de faktiske forhold. Alle nye traktorer og motorredskaber har gennem flere år været konstrueret til 40 km/t. Det er således fuldt forsvarligt at tillade kørsel med den hastighed de er konstrueret til.
Kørsel med 40 km/t er velafprøvet gennem mange år. Vi har ikke kendskab til et eneste uheld som skyldes manglende bremseevne, når kravene til 30 % bremseevne er overholdt. Vi ser derfor ingen grund til at bremsekravene skærpes. Vi har beskrevet dette nærmere i bilag 1
Vi har bemærket, at det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at forhøje hastigheden.
Ligeledes har vi bemærket den klare udmelding fra Transportminister Hans Christians Smidth om at begrænse bureaukrati mest muligt, når der skal ændres i bestemmelserne for landbrugskøretøjer.
Vi havde derfor klart forventet, at ordningen skulle indføres uden det store følge af bureaukrati og ekstra omkostninger som der lægges op til. De ekstra direkte omkostninger til syn, nummerplade og mærkat er ca. 2000 kr. pr køretøj.
Økonomiske konsekvenser
Hvis et mindre landbrug vælger at få alle sine køretøjer godkendt til 40 km/t betyder det, at de direkte omkostninger bliver på mindst 10 000 kr. Hvis et større landbrug vælger at få alle sine køretøjer godkendt til 40 km/t vil omkostningerne stige til mindst 100.000. For en større maskinstation med over 100 enheder drejer det sig om omkostninger på over 200 000 kr.
I de direkte omkostninger er der ikke indregnet omkostninger til selve kørslen til synshallen og de lønomkostninger som virksomheden påføres i den forbindelse. Vi vurderer, at de samlede omkostninger til at køre til syn og få foretaget synet bliver yderligere 1000kr/enhed i gennemsnit.
Set i lyset af landbrugets og følgeerhvervenes trængte erhvervsvilkår og heraf manglende indtjening, er det ikke rimeligt, at indføre en ordning, som pålægger erhvervet store omkostninger. Færdselsstyrelsen vurderer, at de samlede omstillingsudgifter er under 10 mio. kr. 10 mio. kr. dækker kun omkostninger til 3 – 5000 køretøjer. Vi skønner der er et potentiale på mindst 10 – 15 000 køretøjer hvilket betyder omkostninger på mindst det dobbelte beløb.
Det kan dog blive udfaldet, at omkostningerne bliver langt lavere end 10 mio. kr. Vi hører fra mange, at de slet ikke er interesseret i at få deres køretøjer godkendt til 40 km/t under de forslåede betingelser og omkostninger. Derfor vil de i stedet vælge at køre videre under den eksisterende ordning (30 km/t)
Omfattende transport med landbrugskøretøjer til synshaller
Vi forstår godt, at det kan give mening og være et ønske, at få registreret alle de køretøjer som tillades (er konstrueret til) 40 km/t. Men vi ser det overflødigt, at et køretøj skal fremvises i en synshal blot for at konstatere hvor mange hjul der er monteret med bremser, hvis det allerede fremgår af køretøjernes papirer.
Hvis der skal ske transport til synshallerne, som oftest er placeret i, eller i nærheden af de store byer, med op til 10000 køretøjer, eller flere, vil være til stor gene for den øvrige trafik og være en unødig kørsel som øger risikoen for uheld.
Det vil i så fald også omfatte påhængskøretøjer på 3,30 m og derover. Kørsel til syn med disse køretøjer er ikke tilladt i ifølge dimensionsbekendtgørelsen. Såfremt køretøjerne skal fremvises til syn, vil det kræve en ændring i dimensionsbekendtgørelsen således, at der tillades kørsel til syn fra både landbrug, maskinstationer og maskinhandlere og kørsel mellem maskinhandlere til landbrug eller maskinstationer. En sådan ændring vil betyde at erhvervet ikke pålægges yderlige unødige omkostninger til blokvognstransporter.
Vi har forsøgt at analysere os frem til de mange forskellige kombinationer af ”køretøjer” som kan blive et resultat af betingelserne for Tempo 40 kørsel (bilag 2). Vi vurderer at de mange kombinationer bliver svært overskuelige for både erhvervet og de myndigheder der skal føre tilsyn.
Bemærkninger til enkelte forslag til bekendtgørelsen
I § 1 står nævnt udtrykket ”godkendte” påhængsredskaber. I §1 står nævnt, at bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om betingelser, for at måtte køre 40 km/t, for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber, samt vogntog bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et motorredskab tilkoblet ”godkendte” eller registrerede påhængskøretøjer. Vi kender ingen eksempler på ”godkendte” påhængskøretøjer forsynet med en nummerplade. Vi kender kun godkendte traktorer (med henvisning til ”Bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer”) og enkelte eksempler på godkendte motorredskaber og de er begge forsynet med en nummerplade. Vi har i høringssvaret taget udgangspunkt i, at forslaget til betingelser for godkendelse til TEMPO 40 medfører at en traktor, motorredskab eller et påhængsredskab enten skal være registreret eller være godkendt og forsynet med nummerplade.
I § 5 Står der som betingelse, for godkendelse til 40 km/t, anført ved traktorer og motorredskaber samt ved påhængskøretøjer, at der skal være bremser på alle hjul eller være en driftsbremse som opfylder et decelerationskrav på mindst 5 m/s2 (ved påhængskøretøjer 50 % bremsekraft).
Vi har i vores høringssvar taget udgangspunkt i den forståelse, at hvis der er bremser på alle hjul er betingelserne for at køretøjet kan blive godkendt til at køre 40 km/t opfyldt. Efterfølgende finder vi det unødigt og ulogisk, at et køretøj som ikke har bremser på alle hjul skal kunne præstere en større bremsekraft, end det kan være konstrueret til og i forhold til et køretøj som er forsynet med bremser på alle hjul.
I § 9 står der: ”Ikke-registreringspligtige køretøjer, som er godkendt til 40 km-kørsel, skal forsynes med én nummerplade, som monteres foran på køretøjet.”
På en traktor eller et motorredskab er placering af nummerpladen foran hensigtsmæssig. Såfremt påhængskøretøjerne skal forsynes med nummerplade er det mere hensigtsmæssig at nummerpladen placeres bagpå, da den ellers bliver skjult af påhængskøretøjets trækkende enhed.
Forslag til en ordning som begrænser unødigt bureaukrati
- Køretøjer, traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer, som er konstrueret til 40 km/t, skal kunne få udleveret et TEMPO 40 mærkat når det kan dokumenteres, at køretøjet er konstrueret/egnet til 40 km/t og det er forsynet med bremser på alle hjul.
- Køretøjer som ikke er forsynet med bremser på alle hjul skal kunne fremvise en bremseprøveattest som dokumenterer, at bremseevnen overstiger 30 % ved en given last. (bilag 3 viser eksempel på bremsetest)
Rent praktisk foreslår vi, at maskinleverandøren (nummerpladeoperatør) og/eller fabrikanten udleverer et TEMPO 40 mærkat når vedkommende dokumenterer, at det aktuelle køretøj, som de selv sælger/producerer, opfylder ovenstående krav. Producenten skal til enhver tid kunne dokumentere, at et køretøj med et specifikt stelnummer lever op til de konstruktionsmæssige krav. Det er naturligvis ejeren/brugeren som skal sikre at køretøjet til enhver tid kan leve op til bremsekravene på 30 % bremseevne.
Med hensyn til kravet om vurdering af egnethed, som skal bestemmes af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant, foreslår vi, at der udarbejdes en vejledning med ensartede retningslinjer. Ensartede retningslinjer vil sikre, at de enkelte fabrikanter benytter den samme metode og benytter samme sikkerhedskrav til vurdering af egnethed.
Med hensyn til vejledning er der principielt tre muligheder:
- Acceptere gældende detailforskrifter for køretøjer under den forudsætning at trafikstyrelsen bekræfter forskrifternes egnethed ved en 40 km/t godkendelse, hvilket vil give mange mulighed for 40 km/t.
- Anvende EU-Typegodkendelses kravene, hvilket vil begrænse antallet af 40 km/t godkendelser markant for ældre påhængskøretøjer.
- Udarbejde en særlig vejledning der angiver hvilke regler fra EU og de landspecifikke regler der bør anvendes under egnetheds vurderingen.
Det er i dag muligt for fabrikanter af påhængskøretøjer at indrette køretøjet efter enten gældende EU-Typegodkendelsen eller en national detailforskrift for at sikre vejgodkendelse. Traktorfabrikanter har ikke den mulighed, de skal følge EU-Typegodkendelsen.
Fra 2019 skal alle traktorer udstyres med to-kreds trykbremser enten luft eller hydraulisk fremadrettet. Der vil blive brug for en klarlægning af hvorvidt en kommende to-kreds traktor kan sammenkobles med eksisterende enkelt kreds påhængskøretøj.
Da vi i Danmark ikke ser nogen direkte sammenhæng mellem trafiksikkerheden og brugen af enkelt eller to-kreds trykbremser op til 40 km/t, foreslår vi et tillæg til gældende detailforskrifter for køretøjers indretning, der som udgangspunkt accepterer de gældende detailforskrifter for enkelt-kreds bremsesystemer, men fastlægger visse skærpede krav til køretøjernes bremse evne i forhold til det de nuværende detailforskrifter kræver ved 30 km/t. Ligesom mange traktorer er ligeledes flere påhængskøretøjer forberedte til skærpede krav ved 40 km/t, dog ikke alle.
Vi foreslår ligeledes at det overvejes at tilnærme de nationale regler for nye ikke typegodkendte køretøjer til de nye EU regler, gældende efter en nærmere fastsat dato.
Desuden vil gøre opmærksom på, at der kan være særlige forhold, eksempelvis ved vogne ombygget fra en tidligere lastbil, vil vi gerne sikre, ved at opfordre til, at bestemmelserne ikke uhensigtsmæssigt kommer til at udelukke påhængskøretøjer som både med hensyn til indretning og bremseevne opfylder betingelserne til TEMPO 40.
For at gøre det nemt for de kontrollerende myndigheder kan der medbringes et dokument med navn på fabrikant, et stelnummer og en underskrift.
Vores forslag betyder, at der undgås unødige kørsler til synshaller og administration er yderst begrænset. Der er ingen unødigt bureaukrati som Ministeren efterspørger og endelig begrænses omkostningerne.
Der bliver så ikke registreret så mange flere køretøjer, men det bliver der heller ikke ved den foreslåede metode.
Vi foreslår at spørgsmålet om registrering af landbrugskøretøjer tages op i en anden forbindelse og på et andet tidspunkt ved konkret at omfatte alle nye køretøjer taget i brug efter en nærmere bestemt dato.
Vi stiller os gerne rådighed for en drøftelse af vores forslag.
Med venlig hilsen Primær Færdsel (Tidl. Færdselsgruppen)
Sven-Aage Steenholdt og Kathrine Blæsbjerg Sørensen fra Landbrug & Fødevarer, Henning Sjørslev Lyngvig fra SEGES, Knud Erik Clausen fra Danske Sukkerroedyrkere, Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening, Allan Pedersen og Jørn Freudendal fra Dansk Agroindustri, Jørgen Jørgensen og Mogens Kjeldal fra Danske Maskinstationer og Entreprenører.