Traktor-påhængsredskaber er ikke registreringspligtige. Heller ikke når de ikke relaterer til land- eller skovbrug.
Land- og skovbrug
Påhængsvogne eller påhængsredskaber (bugserede), der anvendes på landbrug til transport af egne produkter, eller produkter der skal anvendes på eget landbrug, skal ikke registreres og have nummerplade.
Andet end Land- og skovbrug
Når påhængsredskaber (fx en gyllevogn eller kalkspreder) transporteres med traktor på vej til og fra arbejdssted kræves der ikke registrering af påhængsredskab eller traktor. Med påhængsredskaber må man medbringe forbrugsstoffer som fx gylle, kalk eller gødning.
Der skal skelnes mellem om der er tale om et påhængsredskab eller en påhængsvogn. Hvis det primære formål er godstransport, er der tale om en påhængsvogn, og der er krav om registrering af både vogn og traktor. Det der er afgørende for om der er registreringspligt er om det primære formål med kørslen er godstransport.
Når aktiviteten ikke er landbrugsrelateret
Dette påhængsredskab er konstrueret til lastbil (O4), og kan godt transporteres lovligt med en 30 km/t traktor uden at der er registreringspligt.
I et konkret tilfælde er problemet for ejeren, at påhængsredskabet er 12 m lang, hvorfor meget få lastbiler kan spændes for, uden at vogntoget bliver for langt. Derfor overvejes en traktor som trækkraft.
Det er afklaret, at:
”Et påhængsredskab skal kun registreres, hvis det tilkobles et motorkøretøj (bil eller motorcykel) og påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km/t. Der betales ikke registreringsafgift af påhængsredskaber.” Hvis man kan køre hurtigere end 30 km/t. så er der altså registreringspligt og der betales vægtafgift for de registreringspligtige påhængsredskaber efter satserne for et påhængskøretøj:
Se satserne i vægtafgiftsloven
Færdselsgruppen:
Dansk Maskinhandlerforening
Dansk Sukkerroedyrkerforening
Danske Kartofler
Danske Maskinstationer & Entreprenører
Landbrug & Fødevarer
SEGES Innovation